Skoleudvikling i Københavns Kommune 2006-2008

Jill Mehlbye, juni 2009

Download AKF Rapport i pdf-format

Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og konklusioner

Evalueringens fokus

I 2006 iværksattes projekt ”Kvalitetsløft til folkeskolen” (Ktf). Projektet tog udgangspunkt i PISA-undersøgelserne og kan sammenfattes i følgende hovedtemaer og målsætninger:

Styrkelse og udvikling af læseundervisningen
Styrkelse af AKT-funktionen på skolerne
Udvikling af en evalueringskultur
Udvikling af skole-hjem-samarbejdet
Kvalitetssikring af undervisningen ved styrkelse af ledelsesfunktionen

Evalueringsopgaven var at følge projektets forløb og forankring på skolerne over tre år. Samme forår, som evalueringen startede med en beskrivelse af skolernes status på området, blev der taget en ny politisk beslutning om at iværksætte et nyt skoleudviklingsprojekt, nemlig ”Faglighed for alle”, hvor det overordnede formål også var at styrke de københavnske skoleelevers faglige færdigheder. Med iværksættelsen af det nye skoleudviklingsprojekt var ”Kvalitetsløft til folkeskolen” ikke længere et selvstændigt skoleudviklingsprojekt.

Men stort set alle elementer i Ktf-projektet fortsatte. Det gjaldt etableringen af vejledningsfunktionen på skolerne, herunder uddannelse af AKT-vejledere, læsevejledere og evalueringsvejledere i hhv. dansk, matematik og naturfag, lærernes 30 timers efteruddannelse i ”Læsning på tværs”, styrkelse af skole-hjem-samarbejdet ved hjemmebesøg og styrkelse af ledelsesfunktionen på skolerne.

Formålet med den foreliggende evaluering har været at kortlægge, hvordan kvalitetsudviklingsarbejdet på skolerne er forløbet med fokus på følgende hovedtemaer: Hvor parate er skolerne til at tage fat på indsatserne i skoleprojektet i foråret 2006? Hvor langt er skolerne i implementeringen i foråret 2007. Hvilke effekter af indsatserne kan ses på skolerne i foråret 2008.

Der er gennemført evalueringer en gang årligt, foråret 2006, foråret 2007 og foråret 2008. Anvendte metoder i evalueringen har været spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview med skoleledere, vejledere, lærere (inkl. børnehaveklasseledere) og elever. Det skal her bemærkes, at mens skolelederes og vejlederes besvarelser vurderes som repræsentative for de to grupper, da svarprocenterne er høje, må lærerbesvarelsernes repræsentativitet tages med et vist forbehold, da det i 2006 kun er en fjerdedel af lærerne og i 2007 og 2008 kun er halvdelen af lærerne, der besvarer spørgeskemaet.

I det følgende redegøres for evalueringens væsentligste resultater.

Skolernes parathed foråret 2006 til de nye initiativer

Det er afgørende for et nyt initiativ, at det implementeres målrettet og planlagt i den eksisterende organisation på skolen. Evalueringen viser, at set i dette perspektiv forløber implementeringen ikke optimalt.

Foråret 2006 viste det sig således, at selv om stort set alle skolelederne var godt orienteret om mål og indhold i Ktf, gjorde det samme sig ikke gældende for undersøgelsens lærere, som gennemgående ikke vidste ret meget om skoleprojektet. Ifølge næsten alle skolelederne blev der på skolerne orienteret om projektet på møder med lærerne, mens det var forholdsvis få lærere, der oplevede, at de havde fået information om projektet. Det tyder på, at mødeorienteringen ikke har været den optimale informationskanal. Desuden syntes skolerne foråret 2006 endnu ikke at være gået i gang med planlægning af den egentlige implementering af projektet. Det kunne også være en forklaring på, hvorfor lærerne ikke bemærkede sig projektet som en kommende virksomhed på skolen, der var relevant for dem.

Set fra skolelederside var lærerne meget motiverede for at arbejde med Ktf, mens der var forholdsvis få af undersøgelsens lærere, der gav udtryk for det samme, hvilket ikke kan overraske, da en stor del af lærerne angav, at de ikke kendte til projektet.

Dette skal ses i forhold til, at et flertal af såvel ledere som lærere gav udtryk for, at lærerne var stressede og syntes, at der blev stillet for mange nye krav til dem.

Især fra skolelederside var der forventninger om positiv effekt af skoleprojektet, og især at projektet ville styrke den faglige udvikling på skolen, læseindsatsen og evalueringen af undervisningen.

Skolelederne havde især høje forventninger til de nye vejledere på skolerne, og det gjaldt såvel AKT-vejledere som læse- og evalueringsvejledere. Lærerne gav også udtryk for, at de forventede at bruge de kommende vejledere meget. Det gjaldt især evalueringsvejledningen, som over halvdelen af lærerne angav, at de havde stort behov for.

Styrkelse af læseundervisningen, AKT-funktionen og evalueringskulturen

Med hensyn til vejlederuddannelsen oplyser skolelederne foråret 2006, at der er rigtig stor interesse blandt lærerne på skolerne i at få en PD-uddannelse i vejledning, men også, at det er vigtigt at vælge de rigtige vejledere, som lærerne har tillid til, og som kan udfylde rollen som vejleder kvalificeret.

De næste to skoleår færdiguddannes vejlederne løbende. De deltagende vejledere synes, at de især får udbytte af det faglige modul i vejlederuddannelsen, mens der er knap så stor tilfredshed med vejledermodulet, bl.a. fordi vejledning sjældent lader sig gøre i praksis af tidsmæssige årsager, samtidig med at det opleves som meget svært at skulle vejlede kolleger. Dette problem nævnes flere gange i de to år, evalueringen forløber.

Foråret 2006, umiddelbart før vejledningen skal igangsættes på skolerne, oplyser lidt under halvdelen af skolelederne, at skolen har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for AKT-vejledningen, en fjerdedel oplyser, at læsevejledningen er funktionsbeskrevet, mens kun et par procent af skolelederne angiver, at evalueringsvejledningen er funktionsbeskrevet.

I 2007 og 2008 har stadig kun lidt under halvdelen af vejlederne en skriftlig formuleret beskrivelse af deres opgaver på skolen (ud over kommunens generelle vejledninger). Det er især AKT-vejledernes og dernæst læsevejledernes opgaver, der er beskrevet, mens evalueringsvejledernes opgaver sjældent er beskrevet. Især det sidste er et problem, fordi det viser sig, at evalueringsvejlederne har svært ved at definere deres arbejdsfelt samtidig med, at der er usikkerhed hos undersøgelsens lærere med hensyn til, hvordan de skal bruge evalueringsvejlederne.

Organisatorisk er AKT- og læsevejlederne i 2008 især knyttet til skolernes specialcentre, mens de færreste evalueringsvejledere har en bestemt organisatorisk tilknytning. Set fra vejlederside kan det være en ulempe, at vejlederne er knyttet til skolens specialcenter, fordi, som nogle vejledere siger, lærerne måske mener, at de henviser en elev til specialcentret, når de kontakter en vejleder.

Evalueringsvejledernes manglende organisatoriske tilknytning kan være en yderligere forklaring på, hvorfor evalueringsvejlederne kun bruges lidt på skolerne.

I 2007 og 2008 er der således især bud efter AKT- og læsevejlederne, mens der ikke så ofte er bud efter evalueringsvejlederne. Det er især yngre lærere og lærere med klasselærerfunktion samt lærere i de mindste klasser, der anvender vejlederne. Dette er ikke helt i overensstemmelse med de politiske mål om øget fagligt fokus på læseundervisningen på skolens mellemtrin og på udskolingen.

En væsentlig barriere for brugen af vejledere blandt lærerne er, ifølge lærere og vejledere, at der ikke er afsat tid til lærerne til også at modtage vejledning.

Det er værd at bemærke, at to tredjedele af lærerne i 2008 oplyser, at de ikke har haft behov for evalueringsvejledning, især set i forhold til, at over halvdelen af lærerne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 2006, mente, at de havde stort behov for evalueringsvejledning. Samtidig er det kun en fjerdedel af evalueringsvejlederne, der i 2008 oplever, at lærerne er interesseret i at modtage vejledning fra dem.

Disse resultater kunne tolkes som en lav prioritering af evaluering hos lærerne. Det kan også tolkes som, at organiseringen af evalueringsvejlederne ikke er optimal i forhold til skolernes brug af evalueringsvejledere. Endelig kan det skyldes, at lærerne ikke ved nok om, hvordan de kan bruge evalueringsvejlederne.

Hvad angår indholdet i vejledningen, efterspørger lærerne især vejledning eller støtte til enkeltelever eller til en gruppe af elever samt til valg af materialer. AKT-vejlederne anmodes især om vejledning og støtte omkring enkeltelever samt metoder, ligesom de ofte deltager i forældresamtaler. Læsevejlederne bruges fortrinsvis i forbindelse med vejledning om test og materialer. Evalueringsvejlederne, som kun bruges i mindre omfang, efterspørges mest i forhold til anvendelse af materialer og metoder.

Ledelsen på skolerne, som kun bruger vejlederne i lille omfang, dvs. typisk en enkelt gang eller to i løbet af et år, bruger især AKT-vejlederne til indsats over for enkeltelever og hele klasser. Læsevejlederne bedes især om hjælp i forbindelse med (elev)test og til udarbejdelse af læsestrategi for hele skolen. Evalueringsvejlederne, som bruges mindst også af skolelederne (over halvdelen af evalueringsvejlederne har aldrig været brugt af skoleledelsen), er især blevet bedt om hjælp til test og udarbejdelse af en evalueringsstrategi for hele skolen.

Set i forhold til skolens samlede virksomhed, fx i planlægningen af nye tiltag, har de nyuddannede vejledere kun deltaget i planlægningen af evalueringssamtaler og i forhold til elevplaner på noget under halvdelen af skolerne.

Med hensyn til udbyttet af vejledningen på skolerne er et stort flertal af skolelederne begejstrede. De mener, at det især har givet positive resultater, hvad angår skolens mulighed for at håndtere urolige og vanskelige elever og elever med læsevanskeligheder samt for skolens metodeudvikling.

Lærerne mener også, at udbyttet især ses i forhold til deres egen evne til at håndtere urolige og vanskelige elever og til at sætte tidligt ind over for elever med læsevanskeligheder. Derimod ses ikke noget udbytte i form af, at lærerne henviser færre elever til specialundervisning. Denne effekt vil formodentlig også først vise sig på længere sigt.

Med hensyn til lærernes udbytte af 30 timers kurset i ”Læsning på tværs” mener såvel skoleledere som lærere og vejledere, at lærerne især har fået et fagligt og et socialt udbytte (samvær med kolleger) af at deltage i efteruddannelsen. Over halvdelen af lærerne mener også, at de i kraft af kurset er blevet bedre til at samarbejde på tværs af fag. Kun få skoleledere, lærere og vejledere mener, at lærerne er blevet bedre til at evaluere egen undervisning. Så for at opnå dette mål, er det oplagt, at skolerne i højere grad udnytter de evalueringsvejledere, der er tilknyttet skolerne.

Udvikling af skole-hjem-samarbejdet

Målet om udvikling af samarbejdet mellem skole og hjem ved hjemmebesøg står centralt i Kvalitetsløft til folkeskolen. Gennem de to skoleår 2007 0g 2008 er der afsat penge til at iværksætte hjemmebesøg i 25% af alle hjem. Gennem de tre år, evalueringen forløb, skete der en lille stigning i andelen af lærere, der gennemførte hjemmebesøg, nemlig fra en femtedel til en tredjedel af lærerne.

Der er ikke en udpræget positiv holdning blandt de lærere, der deltog i undersøgelsen, i forhold til at gennemføre hjemmebesøg eller til effekten af at gennemføre hjemmebesøg. Denne holdning synes ikke at ændres hen over de to år, som evalueringen omfatter.

Kun knap halvdelen af de lærere, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, mener, at det vil styrke samarbejdet med forældrene. Skolelederne er derimod udpræget mere positive, idet to tredjedele af skolelederne mener, at det vil styrke forældresamarbejdet.

Omkring halvdelen af såvel lærere som skoleledere giver samtidig udtryk for, at det giver bedre udbytte, hvis skole-hjem-samtalerne gennemføres på skolen. Dette skal måske også ses i lyset af, at langt de fleste lærere og skoleledere mener, at skolen allerede har et godt samarbejde med forældrene.

Tre fjerdedele af skolelederne giver udtryk for, at deres lærere er usikre ved at skulle tage på besøg i hjem, de ikke kender så godt. På trods af dette er det kun omkring en fjerdedel af undersøgelsens lærere, der giver udtryk for, at de kan hente hjælp og støtte hos skoleledelsen til at gennemføre hjemmebesøg.

Langt de fleste lærere, der har gennemført hjemmebesøg, har positive erfaringer med hjemmebesøgene. De oplever forældrene som motiverede, og at de får en god konstruktiv samtale med forældrene om deres barns undervisningssituation. Effekten af hjemmebesøgene er derimod ikke så entydig. Kun en tredjedel af de lærere, der har gennemført hjemmebesøg, synes, at de kan se en effekt i forhold til forældrenes engagement i skolen og barnets adfærd og præstationer i undervisningen. Det kan ikke udelukkes, at den manglende oplevelse af effekt skyldes flere læreres noget forbeholdne indstilling til hjemmebesøg.

I skoleåret 2007/08 startede skolerne med at gennemføre evalueringssamtaler med forældrene. Skolernes planlægning af disse forud for gennemførelsen af dem synes ikke særlig omfattende. Kun en fjerdedel af skolerne har haft en temadag om emnet, og kun en tredjedel af skolerne har udarbejdet en samlet strategi for skolens afholdelse af evalueringssamtaler. Hvad angår effekten af evalueringssamtalerne, ser såvel skoleledere (97%) som lærere (67%) især en positiv effekt i form af en styrket dialog med forældrene om elevens faglige udvikling.

Hvad angår elevplaner, set som en del af grundlaget for såvel evalueringssamtaler med forældrene som elevsamtaler, synes planlægningen af disse på skolerne at være mere omfattende end planlægningen af evalueringssamtalerne. Der er således afholdt en temadag om emnet på tre fjerdedele af skolerne, og næsten alle skoler (85%) har udviklet et koncept for elevplanen. Hvad angår udbyttet af elevplanerne, synes omkring halvdelen af undersøgelsens lærere også, at disse har betydet større fokus på elevernes faglige udvikling og en styrket faglig dialog med forældrene.

Eleverne på deres side synes at være blevet godt integreret i den evalueringskultur, der er ved at udvikle sig på skolerne, og de giver i fokusgruppeinterviewene udtryk for, at det er godt med prøver, test (og karakterer) samt skole-hjem-samtaler, fordi det giver dem en melding om, hvordan de klarer sig fagligt, og hvad de skal gøre mere ud af i deres skolearbejde.

Med hensyn til hjemmebesøg synes især de mindste elever og elever på mellemtrinnet, at det er rart og mere afslappende, at skole-hjem-samtalen foregår hjemme hos dem selv frem for på skolen. Blandt de største elever gives udtryk for det stik modsatte, nemlig at læreren kommer alt for tæt på deres privatliv, når de besøger dem i deres hjem.

Samlende kan det konkluderes, at skolerne oplever en positiv effekt af hjemmebesøg i form af en god kontakt og dialog med forældrene om deres barns undervisningssituation, men derudover synes forholdsvis få, at der kan ses en effekt af hjemmebesøgene. Samtidig skal det bemærkes, at der ikke synes at have været den store opbakning fra skolernes side til gennemførelsen af hjemmebesøgene, som der ikke er en udelt positiv holdning til fra lærer- og skolelederside, idet synspunktet blandt halvdelen af lærerne og skolelederne er, at det giver bedre udbytte at afholde skole-hjem-samtalerne på skolen.

Styrkelse af ledelsesfunktionen på skolerne

I forbindelse med ønsket om at styrke kvaliteten i undervisningen har der også været fokus på styrkelse af ledelsesfunktionen på skolerne.

Evalueringen af skolernes ledelsesfunktion i forhold til kvaliteten af undervisningen viser, at det er de færreste lærere (18% i 2008), der oplever, at deres skoleledelse følger undervisningen i klasserne (ved fx tilstedeværelse eller samtaler) og yder vejledning individuelt til lærerne eller kollektivt til det enkelte lærerklasseteam (33% af lærerne i 2008).

Det er kun halvdelen af lærerne, der angiver, at de har en skoleledelse, der deltager i lærerteammøder, mens de fleste skoleledere (83% i 2008) angiver, at de deltager i lærerteammøder. En stor andel (73% i 2008) af skolelederne angiver også, at de deltager i klassekonferencer om eleverne i klasserne, mens kun en fjerdedel af lærerne mener det samme. Selv om skoleledelsen ikke nødvendigvis gennemfører møder med alle lærerteam på skolerne, er der en forskel på skolelederes og læreres opfattelse af samarbejdet, som umiddelbart er svær at forklare.

Kort sagt har skolelederne en langt mere positiv opfattelse af deres egen ledelsesfunktion, end lærerne har.

Med hensyn til kvaliteten af undervisningen kræver langt de fleste skoleledere (96% i 2008), at der foreligger årsplaner for undervisningen i alle klasser. Ledelsen på tre fjerdedele (77% i 2008) af skolerne kræver også, at der foreligger en beskrivelse i årsplanen af, hvordan lærerne evaluerer deres undervisning.

Fra skoleåret 2006/07 opdeltes kommunen i otte skoledistrikter med hver deres forvaltningsenhed bl.a. med henblik på at sikre et tættere samarbejde mellem skoler og forvaltning og dermed lette skoleledelsens administrative procedurer og opgaver på skolen.

Det er her værd at bemærke, at såvel i 2007 som 2008 oplever to tredjedele af skolelederne, at distriktssamarbejdet har forbedret samarbejdet med kommunens forvaltning.

Derimod oplever kun en femtedel af skolelederne i 2007 en lettelse af skoleledelsens administrative opgaver på skolen, men i 2008 er der sket en markant stigning, idet næsten halvdelen af skolelederne nu mener, at det er tilfældet. På denne måde synes en del af målet med distriktsinddelingen at være opnået.

På skoleledermøderne drøftes især administrative problemstillinger, mens skolelederne i de ledernetværk, de deltager i med andre skoleledere, især bruger hinanden til pædagogisk og faglig sparring. Halvdelen af skolelederne oplyser, at de også har drøftet brugen af vejledere på deres skoler på disse netværksmøder.

Anbefalinger til den videre udvikling

Vejledningsindsatsen

Vejledningsindsatsen på skolerne har været det centrale i den foreliggende evaluering. Evalueringen viser, at der er en række problemstillinger i udviklingen og implementeringen af vejledningsindsatsen samt organiseringen af denne, som betyder, at vejlederne ikke udnyttes fuldt ud. Evalueringen viser, at der er følgende problemstillinger omkring vejledningsindsatsen:

Vejlederne anvendes især til støtte til enkeltelever og hjælp til materialer, mens vejlederne i mindre omfang anvendes til vejledning af lærerne omkring deres undervisning og i planlægningen af skolens strategi omkring skolens læseindsats, udvikling af en evalueringskultur og nyudvikling på skolen fx med hensyn til elevplaner og evalueringssamtaler.
Evalueringsvejlederne bruges ikke særlig meget; dette mener skoleledere og lærere samt evalueringsvejlederne skyldes usikkerhed med hensyn til, hvordan evalueringsvejlederne skal bruges på skolerne.
Omkring en tredjedel af lærerne oplever ikke, at de får deres behov for vejledning dækket.
Lærerne mener, at en væsentlig barriere for at modtage vejledning er manglende tid. Der er således ikke afsat særlig tid til lærerne til at modtage vejledning. Andre, væsentlige barrierer, set fra vejledernes side, er, at lærerne mener, at de selv skal kunne klare undervisningen og usikkerhed over for brugen af vejlederne.

Det anbefales, at de nye vejledere integreres målrettet i skolens organisation og med fuld opmærksomhed fra skoleledelsens side. Denne opgave ligger på skoleledelsens bord. I den foreliggende evaluering er der meget, der peger i retning af, at dette ikke er sket. I stedet har det været meget op til lærerne selv at henvende sig.

Det betyder fx, at vejlederne bør være repræsenteret i skolens udviklingsgruppe, og at de deltager i skoleledelsens møder med klassernes lærerteam samt evt. i klassernes elevkonferencer. En måde at integrere vejlederne på kunne også være øget opmærksomhed fra skolens side på at knytte dem til lærernes teammøder både omkring planlægning og evaluering af årsplanerne for de enkelte klasser. En integration i skolens virksomhed vil på denne måde også betyde, at lærerne ikke nødvendigvis skal bruge ekstra timeressourcer på at modtage vejledning, når vejlederne i videst muligt omfang indgår i den eksisterende mødestruktur.

Det må i denne sammenhæng være en fordel i forhold til fuld udnyttelse af vejlederressourcerne på skolen, at skoleledelsen på den enkelte skole skaffer sig fuldt overblik over de samlede vejlederressourcer og vurderer, hvordan de anvendes bedst muligt i forhold til skolens planlægning af og strategi for læsning, evaluering og AKT-funktion. Især for at undgå, at enkeltelever sluger alle eller for mange vejlederressourcer.

Desuden foreslås følgende, hvad angår de enkelte vejlederfunktioner:

AKT-vejlederne

AKT-vejlederne er de vejledere, der bruges mest af lærerne og skolelederne, men oftest til enkeltelever. Spørgsmålet er, om de anvendes som egentlige vejledere for lærerne i tilstrækkeligt omfang. Det bør derfor sikres, at de ikke blot bliver lærere med en AKT-funktion, men egentlige vejledere for lærerne på et mere overordnet fagligt niveau, så deres kompetencer udnyttes fuldt ud.
Skolerne bør overveje, om AKT-vejlederne i dag i større eller mindre omfang anvendes som ”stedfortrædende psykologer”. Der er noget i evalueringen, der peger i den retning. Det sker, fordi ventetiden til psykolog opleves som lang. Derfor bør AKT-vejledernes funktion også afklares i forhold til skolernes psykologer, så de to faggrupper ikke udfører overlappende arbejdsopgaver.

Læsevejlederne bør bruges mere overordnet og bredere

Skoleledelsen bør sikre læsevejledernes integration i skolens virksomhed fx ved læsevejledernes deltagelse i lærerteammøder, ved planlægning og evaluering af årets læseundervisning samt ved deltagelse i relevante fagteammøder og eventuelle klassekonferencer om enkeltelever.
Læsevejlederne bør i højere grad kunne bruges til udarbejdelse af strategi for og planlægning af læseundervisningen på skolerne samt til vejledning af lærerne i tilrettelæggelsen af skolernes læseundervisning, herunder i udviklingen af læseundervisningen på tværs af fag. De anvendes i dag mest til enkeltelever, materialevalg og test – og de er i langt de fleste tilfælde knyttet til specialcentret. Spørgsmålet er, om det er den mest hensigtsmæssige organisatoriske placering i forhold til skolens samlede virksomhed.
Skoleledelsen bør sikre, at læsevejlederne anvendes under hele skoleforløbet og ikke kun i indskolingen, og sikre udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for de forskellige typer af opgaver hhv. på begyndertrinnet, mellemtrinnet og i udskolingen. Læsevejledernes virksomhed kunne også med fordel opdeles i hhv. støtte til enkeltelever og planlægning af og strategi for læseudviklingen på skolen.
Skoleledelsen bør i samme forbindelse sikre forankringen af ”Læsning på tværs”-kurset i skolens virksomhed.
Læsevejlederne og evalueringsvejlederne i dansk bør arbejde tæt sammen.

Evalueringsvejlederne bør være mere synlige i skolens virksomhed

Evalueringsvejledningen er en ny funktion på skolerne, og evalueringsvejlederne er typisk i deres funktion som vejledere ikke fast forankret på et bestemt sted. De skal derfor have skolernes særlige opmærksomhed for at sikre, at de bliver en del af skolens samlede virksomhed, og at deres kompetencer udnyttes.

Distriktsledelsen bør derfor sammen med distriktets skoleledere sørge for, at der udarbejdes en funktions- og opgavebeskrivelse, dvs. en fælles arbejdsbeskrivelse på tværs af skoler i distriktet.

Evalueringsvejledernes funktion og evaluering bør være et jævnligt punkt på dagsordenen på distriktsledermøderne, da det er en ny funktion på skolerne.

Evalueringsvejlederne bør integreres mere i skolens virksomhed, fx ved deltagelse i ledelsens møder og møder i skolens lærerteam/fagteam.

Evalueringsvejlederne bør deltage i klasse-/årgangsteammøderne, når der skal udarbejdes årsplaner, og når disse skal evalueres.

Skolelederen bør fastholde, at evaluering er en vigtig opgave for lærerne, og stille krav om, at evaluering (fortsat) skal indgå i årsplanerne for klasserne og evt. først drøftes med eller kommenteres af evalueringsvejlederne.

Evalueringsvejlederne bør være repræsenteret i skolens udviklingsgruppe og dermed være involveret i udvikling på skolen af for eksempel elevplaner og evalueringssamtaler.

Evalueringsvejlederne bør være knyttet til et center/en enhed, og de kunne være en del af vejledergruppen på skolerne også med henblik på løbende, gensidig, intern sparring i vejledergruppen.

Skoleledelsen bør sikre en udvikling af en vejleder- eller sparringskultur på skolen, så det bliver en naturlig del af samarbejdet mellem lærerne, at man modtager og giver vejledning til hinanden.

Hjemmebesøg

Der er ikke udelt begejstring for hjemmebesøg på skolerne. Det er nu besluttet, at lærerne fremover kun skal foretage hjemmebesøg omkring børn fra hjem, som betragtes som socialt svage. I den foreliggende evaluering af skolernes hjemmebesøg er hjemmebesøgene foretaget i et bredt udsnit af forskellige hjem, og den viser, at en del lærere er usikre over for at skulle tage på besøg i hjem, de ikke kender. Skoleledelsen synes at være opmærksom på dette problem, men set fra lærerside er lederne ikke opmærksomme på lærernes behov for støtte og vejledning omkring hjemmebesøg.

Det anbefales, at skoleledelsen sikrer, at de lærere, der er usikre på hjemmebesøgene, får støtte og vejledning i at gennemføre hjemmebesøg, som ikke nødvendigvis bliver lettere af, at de fremover fortrinsvis skal foretages i socialt svage hjem. Det kunne være skoleledelsen selv, der foretog denne vejledning, men det kunne også være andre på skolen, fx AKT-vejlederne.

Skoleledelsen

Målet er at sikre kvaliteten af undervisningen ved en styrket skoleledelse. Skoleledelsen på de fleste skoler kræver, at der foreligger årsplaner for undervisningen, men ifølge lærerne er de ikke tæt på den daglige undervisning, hverken i form af vejledning, tilstedeværelse eller ved mødevirksomhed. På denne måde er det svært at se, hvordan skoleledelsen kan følge undervisningen og sikre dens kvalitet.

Der er gennem de sidste par år ud fra ønsket om at styrke skoleledelsen fra kommunens side arbejdet på at udvikle en firleddet ledelse på skolerne. Organiseringen af denne ledelse og dens arbejdsopgaver er central i forhold til de mange både overordnede, strategiske opgaver på skolen, tilsynsfunktionen med undervisningen og de behov, lærerne har for støtte og vejledning, især når nye tiltag dukker op og skal implementeres. Netop deres opgave med at sikre implementering og organisering af nye tiltag fra kommunens side bør have opmærksomhed, og her bør skoleledelserne støttes af distriktsledelsen, og nye tiltag på skolerne bør drøftes og planlægges på ledermøderne i distrikterne. Her har distriktsledelsen således en vigtig opgave i at støtte og hjælpe dens skoleledere i forhold til de strategiske og planlæggende opgaver, som skolerne har, især i forhold til nye tiltag. Det gælder også de tiltag, som det foreliggende skoleudviklingsprojekt indeholder.

Tilbage til top ↑