Praktikvejledning på professionsbacheloruddannelserne
Ulf Hjelmar, Torben Pilegaard Jensen, Sebastian Daugaard og Søren Haselmann, september 2009
Sammenfatning
Rapportens formål er at afdække, hvordan praktikvejledningen på professionsbacheloruddannelserne kan medvirke til at skabe et øget oplevet udbytte af uddannelserne samt en oplevelse af større relevans blandt studerende, så frafaldet på uddannelserne kan mindskes. Særlig centralt i undersøgelsen er muligheden for at forbedre praktikforløbenes sammenhæng med uddannelsernes teoretiske undervisning på professionsbachelorområdet. Dertil kommer, at undersøgelsen vil søge at afdække, hvilke øvrige studierelevante forhold, praktikvejledningen har indflydelse på, og hvordan sådanne forhold påvirker de studerendes oplevelse af udbytte og relevans i uddannelsen. På denne baggrund skal rapporten pege på tiltag, der kan forøge kvaliteten af praktikvejledningen.
Undersøgelsen tager sit afsæt i spørgeskemabaserede analyser af de problemer, som de studerende møder i forbindelse med deres praktikophold. De spørgeskemabaserede analyser er baseret på tidligere gennemførte undersøgelser af AKF blandt studerende på professionsbacheloruddannelser i perioden 2006-2008.
Undersøgelsens udbygges med kvalitative studier gennemført i marts-maj 2009 på fire udvalgte professionsbacheloruddannelser: sygeplejerskeuddannelsen, diplomingeniøruddannelsen, ergoterapeutuddannelsen samt socialrådgiveruddannelsen. De kvalitative studier på disse udvalgte uddannelser har bestået af dybdegående interview med studerende og undervisere. Desuden er der på hver af de fire uddannelser gennemført et interview med et praktiksted for dermed at få en ekstern vurdering af praktikforløbet, herunder praktikvejledernes rolle i forløbet. Endelig er der på hver uddannelse gennemført en observation af udvalgte praktikvejledningsforløb.
Undersøgelsen hviler dermed på et bredt metodisk grundlag – både spørgeskemadata og kvalitative interview og observationsstudier.
Undersøgelsen viser, at der generelt på professionsbacheloruddannelserne er en positiv holdning til sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne samt til praktikvejlederens rolle på uddannelserne. Størstedelen af de studerende på tværs af de enkelte professionsbacheloruddannelser mener eksempelvis, at teorien på uddannelsen giver mulighed for at reflektere over praksis, og at erfaringerne fra praktikken er blevet inddraget i undervisningen på skolen. Samtidig giver størstedelen af de studerende i undersøgelsen udtryk for, at praktikvejledernes kompetencer generelt var tilfredsstillende.
Undersøgelsen peger dog samtidig på, at der er en række fokusområder, hvor praktikvejledningen på professionsbacheloruddannelserne kan styrkes, og de studerende dermed kan få en oplevelse af en tættere sammenhæng mellem teori og praksis på deres uddannelse. Som resultat heraf kan det forventes, at de studerende vil opleve et større udbytte af uddannelsen, og frafaldet på uddannelserne vil kunne mindskes. Det kan forventes, at det navnlig er de bogligt svagere studerende (”de praktisk orienterede”), som vil få et mindre frafald på uddannelserne, hvis der gøres en særlig indsats i forhold til praktikvejledningsfunktionen samt forberedelse og efterbearbejdning af praktikken. ”De praktisk orienterede” studerende må således betragtes som en nøglegruppe i det fremtidige arbejde med at øge optaget og reducerede frafaldet på professionsbacheloruddannelserne.
Inden for de seneste år har der på mange af uddannelserne været fokus på praksisindholdet i uddannelserne, herunder på praktikkens placering og indhold på uddannelserne. Dette har bl.a. været foranlediget af tidligere undersøgelser på området, som har påpeget, at frafaldet på professionsbacheloruddannelserne i høj grad skyldes en oplevelse blandt studerende af manglende praksisnærhed i uddannelserne (bl.a. Jensen m.fl. 2006). Det har medvirket til en række ændringer i bekendtgørelser og studieordninger på bl.a. sundhedsuddannelserne, hvor vægten er blevet lagt på, at uddannelserne skal kombinere teori og praksis for at sikre praksisnærhed, og praktikken skal placeres tidligt i uddannelsen, hvor frafaldet er størst. Bl.a. på sundhedsuddannelserne er der i de senere år blevet lagt mere vægt på den praktiske (kliniske) undervisning, hvor den studerende i kunstige rammer kan få lejlighed til at øve sig på de håndværksmæssige færdigheder i uddannelsen. Samtidig med sådanne studiemæssige og undervisningsmæssige ændringer er der inden for de seneste par år udarbejdet en del praktisk orienteret litteratur på området, som beskriver, hvordan man kan få mest muligt ud af praktikvejlederens funktion (fx Poulsen og Bendix 2009; Perrild m.fl. 2007).
Der er navnlig behov for at skabe større praksisnærhed i undervisningen på uddannelsesstederne, hvis udbyttet af uddannelsen i gruppen af praktisk orienterede studerende skal øges, og frafaldet skal mindskes. Studerende i undersøgelsen lægger her særlig vægt på, at undervisningen i højere grad skal baseres på praksisorienterede cases, som har et aktuelt og vedkommende præg. Dermed øges de studerendes oplevelse af relevans i uddannelsen, og udbyttet af praktikopholdene i uddannelsen vil typisk også øges, da de studerende vil have bedre forudsætninger for at kunne bruge deres færdigheder på praktikstedet.
En del af praktikken på uddannelserne foregår internt på uddannelsesstederne i form af bl.a. virkelighedsnære cases og laboratorieundervisning. Denne del af praktikken har som selvstændigt formål at gøre undervisningen mere relevant og vedkommende for de studerende, men samtidig er denne interne form for praktik med til at forberede de studerende på de krav, de møder i den eksterne praktik. Undersøgelsen peger her på, at der er gode erfaringer med en prioritering af sådanne undervisningsforløb (fx på diplomingeniøruddannelsen) samt gode erfaringer med en styrkelse af den interne praktik på uddannelserne (fx på sygeplejerskeuddannelsen).
Flere studerende understreger i undersøgelsen, at gæstelærere med erfaringer fra praktikken med fordel kan trækkes mere ind i undervisningen for dermed at skabe en større praksisnærhed i undervisningen. Flere praktikvejledere giver i denne forbindelse udtryk for, at de godt kunne tænke sig i højere grad at have en tættere kontakt til uddannelsesstederne, herunder at bidrage med praksiseksempler i undervisningen eller på særlige faglige seancer på uddannelsesstedet.
Det fremgår også af undersøgelsen, at praktikforberedelsen er et væsentligt indsatsområde. Uddannelsesinstitutionerne har det grundlæggende ansvar for den samlede uddannelse, herunder for det faglige udbytte af praktikken. Heraf følger, at uddannelsesinstitutionernes indsats i forhold til at forberede de studerende på praktikopholdet og de udfordringer, de studerende møder i praktikken, er helt central.
En væsentlig del af praktikforberedelsen er – som nævnt tidligere – at have en høj grad af praksisnærhed i uddannelsen. Dertil kommer dog, at uddannelserne med fordel kan bruge en lang række specifikke værktøjer, som sikrer, at de studerende er så godt forberedt som muligt, den dag de møder op på praktikken. Nogle uddannelser har således udarbejdet praktikvejledningshåndbøger, som praktikkoordinatoren på uddannelsesstedet, den studerende og praktikvejlederen alle tager udgangspunkt i. Det sikrer, at praktikken og praktikvejledningen følger bestemte retningslinjer, og der er taget stilling til, hvordan sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken kan blive klar for den studerende i løbet af praktikopholdet. Forventningssamtaler forud for selve praktikken med deltagelse af den studerende, praktikvejlederen og eventuelt en repræsentant fra uddannelsesstedet (praktikkoordinatoren) er et andet væsentligt redskab til at sikre et højt udbytte af praktikken. Sådanne samtaler kan medvirke til, at der bliver opstillet nogle klare og realistiske mål for praktikken og praktikvejlederens rolle i praktikforløbet. Endelig fremgår det også af undersøgelsen, at en god praktikforberedelse også indebærer, at praktikanten bliver bevidst om sine egne forudsætninger og mål med praktikken og derfor i højere grad bliver i stand til at reflektere over indholdet i praktikken på et systematisk grundlag og bruge sin praktikvejleder på en konstruktiv og bevidst måde frem for blot at blive en del af praksisfeltet og dets værdisæt og koder.
Praktikvejledere og andre udøvere af praksis inden for faget har, ifølge undersøgelsen, en vigtig funktion i forhold til at agere som rollemodeller for de studerende. De studerendes professionsidentitet bliver styrket ved mødet med relevante rollemodeller inden for deres fag, og dermed styrkes deres motivation for at fuldføre uddannelsen.
Undersøgelsen viser, hvad der – ifølge de studerende, praktikkoordinatorerne og praktikvejlederne selv – kendetegner den gode praktikvejleder. Det er en generel opfattelse, at den gode praktikvejleder er en, der er engageret i den enkelte praktikant og tager udgangspunkt i, hvor praktikanten er nået til i sin læringsproces. Samtidig fremgår det også, at situationsbetinget og praktisk læring når sit optimale potentiale, når praktikvejlederen engagerer sig i et fuldt brugerforløb – før, under og efter et brugerforløb. Dette kunne eksempelvis være en ergoterapeut, som inden et patientforløb, afholder en forberedende samtale med praktikanten, observerer praktikanten under patientbehandlingen, og efterfølgende evaluerer og perspektiverer behandlingssituationen og praktikantens indsats. Endvidere viser undersøgelsen også, at den personlige relation mellem praktikvejleder og praktikant er vigtig (særlig på de omsorgsorienterede velfærdsuddannelser) i forhold til, at praktikanten føler sig tryg ved læringssituationerne og får det fulde udbytte af praktikvejledningen.
Ser man på praktikvejlederens rolle og funktion i løbet af praktikken, fremgår det af undersøgelsen, at et rimeligt kendskab blandt praktikvejlederne til det teoretiske indhold i uddannelsen er et væsentligt indsatsområde. Undersøgelsen påpeger, at praktikvejledernes kendskab til det teoretiske indhold i uddannelserne er det væsentligste punkt i forhold til de studerendes samlede vurdering af praktikvejledningens kvalitet. Flere praktikkoordinatorer og praktikvejledere gør i undersøgelsen opmærksom på, at man som praktiker typisk har en tavs eller skjult viden, og det medfører, at man ikke altid kan relatere, det man gør, til relevant teori. Som praktikvejleder kan man derfor have brug for en teoretisk opdatering, så den tavse og skjulte viden, man trækker på i det daglige praktiske arbejde, kan gøres mere aktiv og dermed også i højere grad inddrages i praktikvejledningen. Denne teoretiske opdatering sker på nogle uddannelser (fx socialrådgiveruddannelsen) i form af lejlighedsvise korte kurser udbudt af uddannelsesstedet, mens der på andre uddannelser (fx sygeplejerskeuddannelsen) i højere grad stilles krav om en egentlig formaliseret uddannelse på området, typisk i form af et særligt modul på diplomuddannelsen. Ud over de rent faglige og teoretiske færdigheder indgår også pædagogiske og ledelsesmæssige problemstillinger i disse særlige vejledningsmoduler. På baggrund af undersøgelsen kan det på dette punkt konkluderes, at der er store forskelle på de uddannelsesmæssige og teoretiske kvalifikationer blandt praktikvejlederne, og det er et punkt, som har stor betydning for de studerendes udbytte af praktikken.
Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at der er en væsentlig ressourceproblematik i forhold til praktikvejledningen. Flere studerende påpeger i undersøgelsen, at en af de væsentligste forhold ved praktikvejledningen er, at praktikvejlederne har tilstrækkeligt med tid og overskud til at vejlede. Netop manglen på ressourcer til at vejlede er et problem på nogle af professionsbacheloruddannelserne (fx sygeplejerskeuddannelsen), og det går ud over kvaliteten af vejledningen. Dette hænger sammen med ledelsens prioritering af praktikvejledningen på det enkelte praktiksted, og det fremgår af undersøgelsen, at ledelsen på nogle praktiksteder opfatter praktikvejledningen som en byrde, som går ud over varetagelsen af kerneydelserne. For at løse dette problem kan det være nødvendigt i højere grad at få diskuteret de kortsigtede og langsigtede fordele ved en praktikantordning, så man på de enkelte praktiksteder i højere grad prioriterer ressourcer til praktikvejledningen. Ligeledes peges der i undersøgelsen på, at de overordnede ressourcemæssige rammer, der bestemmes af aftalerne på området, bør diskuteres i forhold til en sikring af kvaliteten i praktikvejledningen.
Et andet væsentligt indsatsområde er efterbearbejdningen af praktikken. Flere studerende giver i undersøgelsen udtryk for, at deres erfaringer fra praktikken ikke i tilstrækkeligt omfang bliver inddraget i undervisningen og i det faglige forløb efter praktikken, og praktikken dermed opleves som løsrevet fra undervisningen og aktiviteterne på uddannelsesstedet. På de fleste professionsbacheloruddannelser indgår en kortvarig erfaringsudveksling (1-2 dage) på uddannelsesstedet umiddelbart efter praktikken, men dette vurderes af flere studerende som utilstrækkeligt i forhold til at sikre en integration af praksiserfaringerne med undervisningen. Praktikvejlederne giver i undersøgelsen selv udtryk for, at de kunne spille en større rolle i efterbearbejdningen og evalueringen af praktikken. Dette kunne sikre en højere kvalitet i efterbearbejdningen, og det kunne også medvirke til, at praktikvejlederne fik en større feedback på deres vejledningsindsats og dermed fik opkvalificeret deres vejledningskompetencer.
Det fremgår også af undersøgelsen, at et tættere samarbejde mellem uddannelsessted og praktiksted vil kunne øge udbyttet af praktikopholdene, navnlig på de sociale og tekniske professionsbacheloruddannelser. Det indebærer eksempelvis, at lærere og praktikvejledere i højere grad vil få den samme opfattelse af, hvad de studerende skal kunne, når de kommer ud i praktik, og hvad de skal lære i praktikken. Fra sundhedsområdet er der gode eksempler på indførelsen af kontrakter mellem uddannelsessted og praktiksted, som regulerer, hvad samarbejdet mellem de to parter består i, og hvordan det faglige forløb for de studerende med fordel skal tilrettelægges. Samtidig vil en tættere kontakt mellem uddannelsessted og praktiksted også indebære, at praktikanter, som oplever problemer i løbet af praktikken, i højere grad vil kunne få støtte af uddannelsesstedet.
Samlet set peger undersøgelsen på, at følgende forhold i særlig grad har betydning for oplevelsen af kvaliteten i praktikvejledningen og udbyttet af praktikken på professionsbacheloruddannelserne:
- En høj grad af praksisnærhed i uddannelserne så undervisningen forekommer relevant og vedkommende for de studerende.
- En systematisk praktikforberedelse så de studerende har klare og realistiske mål for praktikken og praktikvejlederens rolle i praktikforløbet.
- En grundig efterbearbejdning af praktikopholdet så praksiserfaringerne i højest muligt omfang integreres i den sidste del af uddannelsen.
- Et tæt samarbejde mellem uddannelsessted og praktiksted så det faglige forløb i praktikken kan tilrettelægges på baggrund af relevante krav på uddannelsen.
- En løbende teoretisk opdatering af praktikvejlederne så praktikvejlederne i højere grad er i stand til at relatere deres praksisviden til relevant teori.
- Et personligt engagement blandt praktikvejlederne så de studerende får en klar oplevelse af, hvad udøvelsen af professionen kræver.
- En tilstrækkelig grad af ressourcer til praktikvejledningen så de studerende får det optimale udbytte af det faglige forløb i praktikken.
Endelig fremgår det af undersøgelsen, at ovenstående punkter i særlig grad er vigtige for de praktisk orienterede studerende, som typisk har et udpræget behov for at få en praktisk tilgang til deres uddannelse for at kunne opretholde motivationen til at fuldføre deres uddannelse. For de akademisk orienterede studerende og de professionelt orienterede studerende, som lægger mindre vægt på de praktiske elementer i uddannelserne, er de ovenstående punkter knap så vigtige i forhold til at skabe motivation. De bogligt stærkere studerende har generelt en højere trivsel på uddannelserne, er i højere grad en del af fællesskabet på uddannelserne og er bedre til at bruge lærer- og praktikvejledningsressourcerne, fx ved at bede om feedback.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: