Ældre danskeres og indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser
Eigil Boll Hansen og Galatios Siganos, juni 2009
Sammenfatning
Ældre, som er indvandret fra især ikke-vestlige lande vil udgøre en stigende andel af ældrebefolkningen i Danmark i de kommende år. Når konsekvenserne heraf for den offentlige ældrepleje skal bedømmes, er det et relevant spørgsmål, om ældre indvandreres livsstil og levevilkår betyder, at de bruger færre eller flere pleje- og omsorgsydelser end etniske danskere.
Formålet med analyserne i dette workingpaper har derfor været at afdække, hvorvidt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande modtager færre eller flere omsorgs- og plejeydelser end indfødte danskere, efter at der er taget højde for forskelle i alder og andre socioøkonomiske variabler.
Populationen for analyserne er borgere på 65 år og derover bosiddende i Københavns Kommune pr. 1. januar 2007, og vi har analyseret deres brug af personlig pleje, praktisk bistand og plejebolig i 2007. Oplysninger om personlig pleje og praktisk bistand er udtrukket fra Københavns Kommunes omsorgssystem, mens oplysninger om plejebolig er udtrukket fra Københavns Kommunes institutionsregister. Oplysningerne er i Danmarks Statistik koblet med demografiske oplysninger, oplysninger om uddannelse og erhverv samt med oplysninger om forbrug fra sygesikringen og sengedage på hospital. Oplysningerne er stillet til rådighed for AKF i anonymiseret form.
Analyserne er gennemført som dels logistiske regressioner, dels lineære regressioner, hvor det er muligt at afdække betydningen af indvandrerbaggrund for brug af omsorgs- og plejeydelser, når der samtidig kontrolleres for forskelle i andre faktorer.
Analyserne har vist følgende:
-
Ældre indvandrere modtager mindre hyppigt end ældre danskere pleje- og omsorgsydelser fra det offentlige. De har både en mindre tilbøjelighed til at modtage hjælp fra det offentlige overhovedet og til hver af ydelserne plejebolig, personlig pleje og praktisk bistand.
-
Når vi alene betragter hjemmeplejeydelser, er der sammenlignet med etniske danskere en mindre tilbøjelighed blandt ældre indvandrere til at modtage praktisk bistand end personlig pleje, hvilket tyder på, at en større andel af behovet for praktisk bistand dækkes fra anden side.
-
Ældre indvandrere, som modtager hjælp, har et mindre omfang (målt i kr.) af praktisk hjælp end ældre danskere, mens omfanget af personlig pleje ikke er signifikant mindre end for ældre etniske danskere. Faktisk modtog ældre indvandrere fra et ikke-vestligt land, og som har boet i Danmark i mere end 10 år, i denne undersøgelse personlig pleje i et større omfang end ældre danskere.
-
Der er endvidere en forskel mellem ældre indvandrere, således at ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande mindre hyppigt end ældre indvandrere fra vestlige lande modtager offentlig hjælp. Det gælder både plejebolig, personlig pleje og praktisk bistand.
-
Endelig modtager ældre indvandrere, som har boet i Danmark i mere end 10 år, hyppigere pleje- og omsorgsydelser end ældre indvandrere, der har boet i landet i mindre end 10 år. Dette er i analyserne mest tydeligt blandt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Resultaterne kan ikke afdække forklaringer på de konstaterede forskelle mellem ældre danskere og indvandrere, men mønstret i analyseresultaterne kunne pege på, at to forhold gør sig gældende i forhold til indvandreres mindre forbrug end danskeres af pleje- og omsorgsydelser, nemlig kendskabet til mulighederne for hjælp fra det offentlige, og at ældre indvandreres behov for hjælp i højere grad end etniske danskeres behov dækkes af slægtninge. Jo længere tid man har boet i landet, des mere ligner forbruget etniske danskeres forbrug. Det kan på den ene side forklares med, at jo længere tid, man har boet i landet, des bedre kendskab opnår man til de offentlige hjælpemuligheder. På den anden side kan mange års ophold i Danmark betyde, at nogle ældre og deres familier tilpasser sig danskernes livsstil. Det vil sige, at generationerne lever adskilt, at de ældres døtre og svigerdøtre har erhvervsarbejde, og at holdningen til at yde hjælp til familiemedlemmer kommer mere til at ligne etniske danskeres holdninger. Vi kan ikke afgøre, i hvilken udstrækning enten kendskabet til de offentlige hjælpemuligheder eller ændringer i livsstil spiller den største rolle. Forskellen i forbruget af pleje- og omsorgsydelser mellem indvandrere fra vestlige lande og fra ikke-vestlige lande kunne imidlertid tyde på, at livsstil spiller en rolle. På den anden side kan det ikke udelukkes, at indvandrere fra vestlige lande har nemmere ved at sætte sig ind i det danske offentlige system end indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Konklusionen på denne analyse er således, at ældre indvandrere i mindre grad end etniske danskere modtager offentlige pleje- og omsorgsydelser, og at dette synes at kunne forklares med mindre kendskab til mulighederne for hjælp fra det offentlige, og at ældre indvandrere i højere grad end etniske danskere modtager hjælp fra slægtninge. Forskellene synes at blive mindre, jo længere tid ældre indvandrere har boet i landet, og vi vil således kunne forvente, at forbruget blandt indvandrere, som har opholdt sig længe i landet, i fremtiden vil nærme sig niveauet for etniske danskeres forbrug. Så ikke alene vil vi i de kommende år opleve en stigning i antallet af ældre indvandrere, vi vil også opleve, at deres efterspørgsel efter pleje- og omsorgsydelser næsten vil være på niveau med ældre etniske danskeres efterspørgsel, særligt når det drejer sig om et behov for personlig pleje.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: