Forside pil Udgivelser pil 2009 pil Medarbejderne og struk...

Medarbejderne og strukturreformen
Organisationsændringer, helbred og velbefindende før og efter

Leena Eskelinen, oktober 2009

Sammenfatning og konklusion

Undersøgelsens overordnede formål var at analysere, om de ansattes helbred og velbefindende er påvirket af de organisationsændringer, der blev gennemført i forbindelse med den kommunale strukturreform, og hvilke faktorer der har betydning for eventuelle helbredsef-fekter. Undersøgelsen sætter således fokus på medarbejdernes perspektiv på strukturreformen, dels ved at beskrive ændringer i arbejdet og arbejdsforholdene fra 2006 til 2008, dels ved at dokumentere eventuelle ændringer i medarbejdernes helbred og velbefindende i samme periode.

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført henholdsvis otte måneder før (april 2006) og 16 måneder efter (april 2008) strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007. Undersøgelsen er gennemført blandt samtlige medarbejdere, der var ansat i administrative stillinger i to amter og i fem udvalgte kommuner hovedsageligt beliggende tæt på hovedstads¬området. Opfølgningen omfatter i alt 890 personer.

På baggrund af undersøgelsen tegner der sig følgende billede:

  1. En betydelig del af deltagerne i undersøgelsen rapporterer, at de har været på-virket af reformen – enten i form af ændringer i deres arbejde og arbejdsforhold og/eller i form af påvirkning af helbred og velbefindende. Ændringerne går for nogle i positiv retning, for andre i negativ retning uden at den ene type systema-tisk vejer mere end den anden, når medarbejdernes udsagn sammenlignes i 2006 og 2008. Ændringerne synes både at være direkte konsekvenser af reformen, hvor ansættelsessted, arbejdets indhold, ledelse osv. blev ændret på grund af sammenlægninger, og konsekvenser af, at medarbejderne selv har taget initiativ til at ændre deres arbejdssituation bl.a. ved at tage andet arbejde end deres oprindelige.
  2. Næsten halvdelen af dem, der i 2006 var ansat i de udvalgte kommuner og amter, fulgte ikke den fusionsplan, som gjaldt deres arbejdsplads, men havde skiftet til anden ansættelse i perioden 2006-2008. Det er dog ikke muligt at konkludere på baggrund af undersøgelsen, om det primært er sket før eller efter strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 – blot at det er sket mellem de to undersøgelsesrunder. Der er forskel på, hvem der har fulgt fusionsplanen, og hvem der ikke har. Førstnævnte medarbejdere er oftere kvinder end mænd, de er i gennemsnit ældre og har dårligere helbred. Det har således været mere atypisk at søge, og muligvis at få tilbudt, andet arbejde, hvis man var kvinde, 50 år eller derover, og hvis helbredet var mindre godt.
  3. Der viste sig et fald i selvvurderet helbredstilstand fra 2006 til 2008, mens der var en positiv udvikling i oplevet generelt stress i samme periode, således at der blev rapporteret mindre stress i 2008. Sammenlignet med resultater for tilsvarende grupper fra den seneste undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget af den danske befolkning (Ekholm et al. 2006), er helbredsniveauet i nærværende undersøgelse i 2008 noget dårligere end forventet, mens stressniveauet i 2008 er noget bedre end forventet – sidstnævnte dog med det forbehold, at vurderingerne på forskellige stressindikatorer ikke er helt entydige.
    Ændringerne i helbred og stress fra 2006 til 2008 er ikke lige store for alle. Med hensyn til selvvurderet helbred er der sket en negativ udvikling blandt dem, der havde skiftet ansættelsessted i henhold til fusionsplanen i perioden 2006-2008 og var mest direkte berørt af ændringerne i forbindelse med strukturreformen. Stressniveauet var faldet blandt kommunalt ansatte sammenlignet med amtsligt ansatte, mens der ikke var forskel i udviklingen blandt medarbejderne hen-holdsvis med og uden ledelsesopgaver.
  4. Det er vigtigt at være opmærksom både på vilkårene for de medarbejdere, der ”var tilbage” (som enten beholdt samme ansættelse i 2006-2008 eller havde skiftet ansættelse pr. 1. januar 2007 i henhold til fusionsplanen), og på dem, der havde skiftet til andet arbejde i toårsperioden 2006-2008. Der er forskellige grunde dertil. De medarbejdere, der ”var tilbage” viste sig at være tilbøjelige til at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Alder og helbred er af betydning for deres fremtidsplaner, men derudover har også arbejdets karakter og forholdene på arbejds¬pladsen (udviklingsmuligheder i arbejdet og arbejdsklima) betydning. På den anden side har de medarbejdere, der har skiftet til andet arbejde i forbindelse med reformen, ikke pr. automatik fået det bedre. Blandt andet vurderer næsten en tredjedel af dem deres nuværende arbejde mindre attraktivt sammenlignet med før reformen.
  5. Analyserne viser tydelige sammenhænge mellem vurderinger af ændringernes karakter og medarbejdernes reaktioner. Det er således af betydning for medar-bejdernes helbred og velbefindende, hvordan deres arbejde og arbejdsforhold er i 2008 sammenlignet med situationen før reformen. Positiv udvikling i arbejds-opgavernes indhold, i udviklings¬muligheder, i arbejds¬klima og i ledelsesforhold understøtter positivt velbefindende i arbejdet uafhængigt af alder og selvvurderet helbredsstatus.

På denne baggrund er undersøgelsens overordnede konklusion: For det første har de konkrete arbejdsforhold i 2008 – sammenlignet med situationen i 2006 – større betydning for de ansattes helbred og velbefindende, end hvis de havde fulgt den fusionsplan, som gjaldt deres arbejdsplads i forbindelse med strukturreformen, eller hvis de havde valgt selv at skifte til andet arbejde uden for de arbejdspladser, der er omfattet af undersøgelsen.
For det andet skal det noget modsætningsfyldte resultat – dårligere helbred, men mindre stress – formentlig ses på baggrund af tilstedeværelsen af utryghed og uforudsigelighed i 2006, hvor de ansatte ikke vidste, hvad strukturreformen ville betyde for dem selv. I 2008-undersøgelsen – mere end et år efter reformens ikrafttræden – var tingene faldet mere i hak og uvisheden erstattet med en ny dagligdag, hvilket afspejles i det generelle stressniveau. Men samtidig tyder resultaterne altså på, at helbredet har lidt under stresspåvirkningen i perioden med uvished.

Tilbage til normal visning  |  Start udskrift
  • Print
  • Videresend