Har hjemmekultur, forældres engagement og holdninger indflydelse på indvandrerelevers boglige færdigheder?
Beatrice Schindler Rangvid, juni 2009, AKF
- Download AKF Working paper i pdf-format (engelsk)
Sammenfatning
Dette arbejdspapir undersøger, hvilken rolle en række indikatorer for hjemmekultur samt forældrenes engagement og holdninger til barnets uddannelse og integration spiller for indvandrerelevers boglige færdigheder (målt ved PISA-testene).
Resultaterne viser, at iblandt de fire forskellige dimensioner af hjemmekultur er det kulturel kommunikation, der betyder mest for niveauet i læsning og matematik. For eksempel får indvandrerbørn (med en gennemsnitlig social baggrund), der næsten aldrig taler om kulturelle emner derhjemme, kun 380 point i læsetesten, mens ellers socialt lignende indvandrerbørn, der af og til taler om kulturelle emner med deres forældre, scorer 20-30 point højere. Og børn, der ofte taler med deres forældre om kulturelle emner, scorer hele 35-50 point højere.
Derimod findes der for ingen af de fire dimensioner en overbevisende sammenhæng med testscorer i naturvidenskab. Sammenhængen med testscorer for de tre øvrige dimensioner af hjemmekultur er svagere, og den forsvinder, når effekten af alle fire dimensioner vurderes samtidig.
Desuden er det at have prøvet at have et fritidsjob relateret til højere læsescorer, hvorimod elever, som har hyppige fravær fra skolen, eller som går i en skole med en høj indvandrerkoncentration, klarer sig dårligere i PISA-testene. De øvrige dimensioner af forældreengagement og -holdninger, der er undersøgt, såsom sprog talt i hjemmet, deltagelse i modersmålsundervisning og fritidsaktiviteter, samvarierer ikke systematisk med elevernes testscorer.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: