Forside pil Udgivelser pil 2009 pil Gruppestøtte til borge...

Gruppestøtte til borgere med sindslidelse i Vejle Kommune

Inge Storgaard Bonfils, september 2009

Sammenfatning og perspektivering 

Kommunernes tilbud til borgere med sindslidelse omfatter en række forskelligartede typer af tilbud og metoder, som samlet set benævnes socialpsykiatrien. Bratbo og Andersen (2008:56) definerer socialpsykiatri som: ”Socialpsykiatrien har til opgave at tilbyde borgere med en sindslidelse adgang til en systematisk, fagligt funderet og individuelt tilrettelagt psykosocial rehabilitering. Målet er bedst muligt at støtte personen i at gøre sig klar til på ny at udfylde en plads i samfundet og få lov til at genvinde sin værdighed og selvstændighed”.

Kommunerne har med kommunalreformen overtaget myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret for socialpsykiatrien, og kommunerne har i perioden herefter arbejdet med at integrere tidligere amtslige behandlings- og socialpsykiatriske tilbud i viften af tilbud til borgere med sindslidelse. Kommunerne skal ifølge Servicelovens § 85 ”tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”. § 85-støtte er i kommuner ofte udviklet som en støtte, der gives i borgerens egen bolig og omtales derfor også ofte som bostøtte. § 85-støtte udgør således én blandt flere typer af tilbud, som kommunerne kan yde borgere med sindslidelse, som har behov for psykosocial rehabilitering.

§ 85-støtte i regi af Træningscentret i Vejle Kommune

Vejle Kommune har i 2006 reorganiseret § 85-støtten til borgere med sindslidelse i regi af Træningscentret i Vejle. Træningscentret har opbygget viden og erfaring med at organisere støtten som en kombination af individuel støtte og gruppetræning. Kommunen har med kommunalreformen organiseret den socialpsykiatriske indsats i et Center for Døgntilbud og et Center for Dagtilbud. Center for Dagtilbud er opdelt i fire distrikter, hvoraf Træningscentret i Vejle er centrum for § 85-støtten i det ene distrikt. Kommunen arbejder i 2009 på at udvikle § 85-støtte som gruppetræning i de tre andre distrikter. Nærværende undersøgelse beskriver erfaringerne med at etablere og arbejde med gruppetræning i regi af Træningscentret i distrikt Vejle. Undersøgelsen er baseret på interview med leder, medarbejdere og brugere fra Træningscentret samt supplerende dokumenter.

Undersøgelsen viser, at leder og medarbejdere vurderer, at kombinationen af individuel støtte og gruppetræning er effektiv i forhold til at fremme brugernes individuelle udviklingsproces. Træningscentrets metoder har nedbragt ventetiden til § 85-støtte i distrikt Vejle, og Træningscentret har i dag et hurtigere flow af brugere, som modtager støtte i kortere tid end tidligere. Støtten er organiseret som individuel støtte, som primært gives via møder mellem bruger og kontaktperson i Træningscentret, og som gruppestøtte i Træningscentret. Det betyder, at medarbejdernes ressourcer udnyttes mere effektivt, fordi de ikke anvender tid på transport til brugernes hjem, men møder brugerne i Træningscentret. Brugernes transport til og fra Træningscentret betyder, at brugerne kommer ud af deres hjem, hvilket anses som en del af den sociale indsats. Såfremt brugerne har problemer hermed, kan de modtage støtte i hjemmet i en periode, ligesom medarbejderne kan give støtte til at træne brugerne i at tage offentlig transport og motivere dem til at møde op i Træningscentret.

Brugerne er generelt tilfredse med støtten og anser kombinationen af individuel støtte og gruppestøtte som et godt tilbud. De fremhæver, at det er vigtigt at kombinationen af individuel støtte og gruppetræning er fleksibel, og at det skal være muligt at modtage støtte i eget hjem, såfremt man har behov for det i perioder.

Undersøgelsen viser, at gruppetræningen er organiseret i forskellige typer af grupper, hvor der overordnet kan skelnes mellem:

  • Aktivitetsbaserede samværsgrupper, hvor formålet er at skabe sociale relationer, deltage i aktiviteter og danne netværk til andre borgere med sindslidelse.
  • Aktivitetsbaserede grupper, hvor formålet er at udøve den samme aktivitet i samme rum, men uden at der arbejdes med de sociale relationer deltagerne imellem.
  • Samtalegrupper, hvor formålet er, via samtaler deltagerne imellem, at åbne for de individuelle udviklings- og rehabiliteringsprocesser.

Medarbejderne har ansvaret for at udvikle ideer til nye temaer for gruppedannelse, hvilket sker med afsæt i brugernes handleplaner. Brugerne har i mindre omfang indflydelse på udviklingen af nye grupper, og de deltager i grupper, som matcher deres handleplan og de indsatsområder, hvor de forventes at arbejde med deres personlige udvikling. Nogle af brugerne oplever, at deltagelsen i grupper udvider deres sociale netværk, og for nogle fører gruppetræningen til, at de opbygger venskaber med andre personer med sindslidelse.

Gruppetræningen fordrer, at medarbejderne arbejder målrettet med at udvikle ideer til temaer for grupper, som kan samle brugerne i et gruppetræningsforløb. Den teamorganiserede arbejdsform fremmer medarbejdernes samarbejde om at udvikle, organisere og gennemføre gruppetræningen. Medarbejderne beskriver deres arbejdsmetoder som baseret på en anerkendende tilgang, hvor de fokuserer på at skabe udviklingsstøttende relationer. De udviklingsstøttende relationer skabes ved, at de stiller krav til brugerne, udtrykker tro på brugernes udviklingsmuligheder og fortløbende taler med brugerne om, at der er tale om en målrettet indsats, som afsluttes, og at brugerne forventes at udvikle sig og kunne klare sig uden støtte efter en periode.

Undersøgelsen viser ligeledes, at der kan eksistere en række barrierer mod etablering af § 85 som gruppetræning. Gruppetræningen fordrer, at et vist antal af brugere er visiteret til støtten, og at brugerne skal have sammenfaldende interesser og behov, for at det er muligt at danne grupper, som matcher deres handleplaner. Derudover peges der på, at mødestedet for samtaler og gruppetræning skal være geografisk centralt beliggende med gode offentlige transportmuligheder. Brugerne fremhæver, at besværlig transport kan udgøre en barriere mod, at de møder op og deltager i gruppetræningen.

Perspektivering

De socialpsykiatriske tilbud og metoder har siden slutningen af 1990’erne været genstand for opmærksomhed, og med Serviceloven fra 1998 blev der sat gang i en udvikling af de sociale tiltag over for mennesker med sindslidelse, som understøtter de psykosociale rehabiliteringsprocesser og borgere med sindslidelses sociale inklusion (Bratbo og Andersen, 2008).

Vejle Kommunes reorganisering af § 85-støtten som en kombination af individuel støtte og gruppebaserede træningsforløb kan anskues som en lokal nyorientering af støtten, der kombinerer kendte metoder fra socialpsykiatrien i en ny lokal model. Gruppetræning og gruppeterapi er metoder, som bl.a. er kendt fra behandlingspsykiatrien, og som også anvendes i socialpsykiatrien i forskellige afskygninger. Metoderne hertil bygger på elementer af træning og udvikling af færdigheder, som igangsættes og motiveres af medarbejderne, hvor professionelle kontaktpersoner indgår i anerkendende og udviklingsstøttende relationer til brugerne (Møller, 2008). Metoden bygger derudover på, at mennesker med sindslidelse udvikler sig ved at indgå i social interaktion med andre sindslidende. Gruppeforløb kan fremme de individuelle og kollektive recovery-processer, hvor deltagerne fungerer som erfaringseksperter. Brugerne udveksler erfaringer og kan støtte hinanden i ”at komme sig”, og der ligger heri et potentiale for, at de kollektivt kan udvikle fælles identitet og gruppedannelse (Bach Jensen, 2003). Gruppeforløb viser sig ligeledes at kunne understøtte opbygningen af net­værk blandt mennesker med sindslidelse, hvilket ligeledes har været et indsatsområde for den socialpolitiske udvikling på det socialpsykiatriske område (Bengtsson og Røgeskov, 2009).

Vejle Kommunes Træningscenter kombinerer herved kendte metoder fra social­psykiatrien i en ny lokal model, hvor de offentlige, professionelle medarbejdere og brugerne i interaktion udvikler § 85-støttetilbuddet til den enkelte og den samlede gruppe af brugere. Forløbene organiseres og styres af de professionelle medarbejdere, men den psykosociale rehabilitering og udvikling udspringer ikke alene af de professionelles støtte, men lige såvel i kraft af de sociale relationer og den erfaringsudveksling, som finder sted mellem de deltagende personer med sindslidelse. Gruppetræning kan således anskues som et eksempel på et tilbud, hvor det sociale arbejde med sindslidende nytænkes med brug af kendte metoder fra socialpsykiatrien.

Samtidig eksisterer der en risiko for, at gruppetræningsmetoden stiller krav og presser borgere med sindslidelse ind i en struktur, som vedkommende ikke ønsker at indgå i (Videnscenter for Socialpsykiatri, 2000). Det er derfor afgørende, at støtten organiseres fleksibelt, og at brugerne har mulighed for at fravælge gruppetræningen ved aktiviteter eller forløb, som de ikke ønsker at deltage i. Endelig kan det påpeges, at muligheden for at udvikle § 85-støtte som gruppetræning sandsynligvis er størst i geografiske byområder, hvor der er mange brugere inden for en begrænset geografisk afstand, og hvor der er kort afstand og gode transportmuligheder mellem brugernes hjem og mødestedet for støtten.

§ 85-støttetilbuddet i regi af Træningscentret i Vejle Kommune efterlever således Bratbo og Andersens definition af socialpsykiatriens formål. Der kan dog opfordres til, at Vejle Kommune udvikler mere systematiske metoder til registrering af gruppetræningens forløb og effekter til brug for intern erfaringsudveksling, interne evalueringer eller eksterne undersøgelser.

Tilbage til normal visning  |  Start udskrift
  • Print
  • Videresend