Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob

Christophe Kolodziejczyk, Henrik Lindegaard Andersen, Kræn Blume Jensen og Signe Hald Andersen, august 2009

• Download AKF Working paper i pdf-format

Sammenfatning

I forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionens undersøgelse af situationen på det danske arbejdsmarked har kommissionen ønsket at få undersøgt omfanget af kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob og ikke mindst, hvilken praksis kommunerne har på området. En del af baggrunden for at sætte fokus på disse områder af kommunernes praksis er, at begge områder reducerer arbejdsudbuddet, og i tilfældet med førtidspension er reduktionen permanent.

En lang række faktorer påvirker omfanget af kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. For det første påvirkes omfanget af borgersammensætningen i den enkelte kommune (fx helbredstilstanden og borgernes øvrige karakteristika), for det andet af de kommunale rammebetingelser (fx beskæftigelsesgraden i kommunen og kommunens størrelse) og for det tredje af kommunernes praksis på området (fx særligt fokus på personer med psykiske lidelser). Den primære baggrund for kommunale forskelle skal derfor findes inden for disse tre grupper af bestemmende faktorer, hvor det i realiteten kun er egen praksis, som den enkelte kommune kan påvirke på kort sigt.

Undersøgelsens formål

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunale forskelle i tilkendelsen af førtidspension og visitering til fleksjob, når der tages højde for, at borgersammensætningen i kommunerne er forskellig, og at den enkelte kommune virker under forskellige rammebetingelser. Såfremt der i undersøgelsen tages fuld højde for disse faktorer, vil en eventuel tilbageværende kommunal forskel primært stamme fra forskelle i praksis for tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob i den enkelte kommune. Helt konkret belyser undersøgelsen følgende spørgsmål:

• I hvilket omfang tilkender kommunerne førtidspension og visiterer til fleksjob?
• Hvad kendetegner personer, der tilkendes førtidspension og/eller visiteres til fleksjob?
• Hvad ville omfanget være, hvis alle kommuner tilkendte og visiterede i samme omfang som de kommuner, der tilkender og visiterer mindst?
• Hvad kendetegner praksis i de forskellige kommuner – både de kommuner, der tilkender og visiterer mest til førtidspension og fleksjob, og de kommuner, der tilkender og visiterer mindst?

Besvarelsen af disse spørgsmål sker på baggrund af empiriske analyser med udgangspunkt i estimation af statistiske modeller for benchmarking. Der fokuseres på tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob i 2006 og 2007, og analyserne omfatter personer i alderen 18-64 år. Analyserne bygger på AKF’s registerbaserede databaser hos Danmarks Statistik, der omfatter alle personer i Danmark i perioden 1984-2007 og bygger på en lang række delregistre. Endvidere inddrages Ankestyrelsens tilkendelsesregister, Sygesikringsregistret, Sygehusbenyttelsesregistret og Lægemiddeldatabasen i det anvendte datamateriale.

Idet Roskilde og Hillerød Kommuner på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse ikke havde indberettet oplysninger til Ankestyrelsen omkring tilkendelse af førtidspension for 2007, er disse kommuner udeladt i undersøgelsen. Tilsvarende er Læsø, Ærø, Samsø og Fanø på grund af deres størrelse, og særegne forhold, udeladt i undersøgelsen. Således omfatter analysen 92 ud af landets 98 kommuner.

Store kommunale forskelle

Undersøgelsen viser, at der er store kommunale forskelle i tilkendelsen af førtidspension og visitering til fleksjob. I det anvendte datamateriale med tilhørende afgræsninger blev 25.326 tilkendt førtidspension og 8.066 fik fleksjob i løbet af den toårige periode 2006-2007. Samlet giver det 33.392 nytilkendelser af førtidspension og visitering til fleksjob, hvilket svarer til, at ca. 1,2% af befolkningen i aldersgruppen 18-64 år tilkendes førtidspension eller visiteres til fleksjob i løbet af den toårige periode 2006-2007. I runde tal svarer det altså til lidt over 0,5% om året.

Den empiriske analyse viser, at sandsynligheden for at blive tilkendt førtidspension og visiteret til fleksjob er stigende med alderen indtil personerne fylder 60 år, hvorefter sandsynligheden falder markant. Det, der på individniveau øger sandsynligheden for at blive tilkendt førtidspension og visiteret til fleksjob, er en generel svag arbejdsmarkedstilknytning inden for de seneste år og ikke mindst en ringe helbredstilstand beskrevet ved antal lægebesøg, indlæggelser og medicinforbrug. Samtidig øger det sandsynligheden for at være ansat inden for branchekategorier, der knytter sig til den offentlige sektor, dvs. offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen samt sociale institutioner. Især oplever højtuddannede inden for undervisning en markant større sandsynlighed, og dette resultat knytter sig især til kvinder. Uddannelse er ifølge den empiriske analyse en af de faktorer, der reducerer sandsynligheden for at blive tilkendt førtidspension og visiteret til fleksjob. Blandt personer med en uddannelse ud over grundskole oplever personer med en erhvervsfaglig uddannelse dog en større sandsynlighed for at blive tilkendt førtidspension og visiteret til fleksjob end personer, der har valgt andre uddannelsesretninger.

Analysen viser, at kommunerne placerer sig ganske forskelligt i forhold til omfanget af tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob. En stor del af forskellen kan tilskrives sammensætningen af borgere i de enkelte kommuner, deres helbredssituation og andre karakteristika, men selv når der i den empiriske analyse tages højde for disse faktorer, er der stadig store forskelle kommunerne imellem. Denne resterende forskel kan stamme fra forskel i kommunernes praksis på området, og som der ikke kan tages højde for i den empiriske analyse.

Som en del af undersøgelsen rangordnes kommunerne efter, i hvor høj grad de tilkender førtidspension og visiterer til fleksjob i løbet af 2006 og 2007 (det faktiske antal) i forhold til, hvad man kunne forvente på baggrund af den empiriske analyse (det beregnede antal). Forskellen mellem det beregnede antal og det faktiske antal tilkendelser og visiteringer betegnes benchmarkingindikatoren, der anvendes som udgangspunkt for rangordenen. De rangordnede kommuner inddeles i fem grupper fra 1-5, hvor gruppe 1 indeholder de kommuner, der førtidspensionerer og visiterer mindre end forventet (dvs. kommuner med den mest negative benchmarkingindikator), og gruppe 5 indeholder de kommuner, der førtidspensionerer og visiterer mere end forventet (dvs. kommuner med den mest positive benchmarkingindikator). Gruppe 2-4 befinder sig imellem gruppe 1 og gruppe 5.

Der er stor spredning blandt kommunerne i de fem grupper, og ikke nogen umiddelbar systematik på baggrund af kommunestørrelse, og det er værd at bemærke, at landets tre største kommuner placerer sig ganske forskelligt, med København i gruppe 2, Odense i gruppe 4 og Århus i gruppe 5. København tilkender og visiterer altså mindre til førtidspension og fleksjob end man kunne forvente, mens det modsatte er gældende for Odense og Århus, der altså førtidspensionerer og visiterer mere, end man kunne forvente. Dog tyder det på, at hovedstadskommuner i lidt større udstrækning end andre kommuner befinder sig i den øvre del af rangordenen, idet hovedstadskommunerne er overrepræsenteret i gruppe 1 og gruppe 2, mens der ikke befinder sig nogen hovedstadskommune i gruppe 5.

Udgivelser