Evaluating the Effect of Soft Business Support to Entrepreneurs in North Jutland

Baggrund

Nordjysk iværksætter Netværk (NiN), som er en enhed koordineret af Væksthus Nordjylland i samarbejde med de lokale erhvervskontorer, tilbyder hvert år rådgivning til omkring 1200 iværksættere og små og mellemstore virksomheder. NiN har et årligt budget på omkring 5,4 millioner kroner (2009-priser), som delvist finansieres af EU’s regionalfond.
Denne evaluering fokuserer på to af NiN’s kerneydelser, nemlig basisrådgivning før start hos private rådgivere samt udvidet rådgivning under og umiddelbart efter virksomhedsstart.
AKF, Anvendt KommunalForskning, er blevet bedt om at gennemføre en statistisk evaluering af betydningen af disse programmer med henblik på at måle deres effekt på nye virksomheders overlevelse, størrelse og vækst. AKF’s evaluering peger også på en række muligheder for yderligere at målrette programmerne til brugerne.
Evalueringen skelner mellem udbyttet af rådgivning mv. i to separate perioder, nemlig 2002-2003 og 2004-2005. Det skyldes, at der skete nogle ændringer i programmerne ved starten af 2004.

Hovedresultater

Hovedresultaterne for 2002-2003-årgangen er:

1. Basisrådgivning fra private rådgivere øgede overlevelsesraten for nye virksomheder. Overlevelsen to år efter deltagelse var 8% højere for deltagere, overlevelsesraten var 6% højere tre år efter deltagelse, mens fireårsoverlevelsen var 5% højere for virksomheder, der havde deltaget i programmerne.
2. Basisrådgivning øgede også jobskabelse og omsætning. Konkret havde virksomheder, der deltog, i alt skabt 165 ekstra nye job, mens den gennemsnitlige omsætning var 127.000 kroner højere for deltagervirksomheder end for tilsvarende ikke-deltagervirksomheder. De positive programeffekter på jobskabelse og omsætning er imidlertid faldende i årene efter deltagelse.
3. Basisrådgivning havde ingen signifikant betydning for væksten i iværksættervirksomhe¬derne.
4. Udvidet rådgivning under og efter starten øgede yderligere overlevelsessandsynligheden to og tre år efter start med 7,6%, mens overlevelsen fire år efter deltagelse var 6,4% højere i deltagervirksomheder i forhold til tilsvarende virksomheder, der ikke havde deltaget.
5. Udvidet rådgivning under og efter start bidrog yderligere til jobskabelse og omsætning.
6. I modsætning til basisrådgivning, betød udvidet rådgivning under og efter start højere vækstrater for deltagervirksomhederne. Konkret betød det, at rådgivning under start bidrog til, at 3% flere nye virksomheder blev vækstvirksomheder, hvilket betyder, at andelen af virksomheder med en vækst i løbet af de første tre år er på mindst 20%. 
   
   
   

   Hovedresultater for 2004-2005-årgangen er:
   

7. Basisrådgivning øgede overlevelsesraten efter et år med 3%. Overlevelsesrater to og tre år efter deltagelse kan ikke beregnes, da data for de seneste år endnu ikke er til rådighed.
8. Basisrådgivning betød højere beskæftigelse og omsætning for nye virksomheder et år efter deltagelse.
9. Udvidet rådgivning under start øgede overlevelseschancen et år efter deltagelse med 12%.
10. Udvidet rådgivning under start havde ikke nogen signifikant effekt på beskæftigelse og omsætning et år efter deltagelse.
    
    
    

    For begge grupper under ét finder vi:

11. Overlevelsessandsynligheden var højere end gennemsnittet for virksomheder i byggeriet samt hotel- og restaurationssektoren.
12. Overlevelsessandsynligheden var højere for virksomheder, der havde registreret deres nye virksomheder i CVR-registret (Det centrale virksomhedsregister), før de modtog rådgivning, og overlevelsen var tilsvarende lavere for de virksomheder, som registrerede deres nye virksomheder i løbet af eller efter rådgivningsforløbet.
13. Overlevelsessandsynligheden var højere blandt de virksomheder, der fuldt ud benyttede sig af NiN’s rådgivningstilbud, og tilsvarende lavere for de virksomheder, der valgte at afbryde rådgivningsforløbet før, de havde udnyttet rådgivningstilbuddet fuldt ud.
14. Overlevelsessandsynligheden var ikke specielt påvirket af iværksætternes socioøkonomiske karakte¬ri¬stika såsom uddannelse, alder, erfaring og køn.

Fortolkning af resultater

Evalueringen peger på, at NiN’s rådgivningsprogrammer til iværksættere har en positiv betydning for, hvordan brugerne af NiN klarer sig. Evalueringen anvender nye og sofistikerede metoder til at belyse sammenhængen mellem programmerne og de målsætninger, der var formuleret for programmet. Dermed sikres det, at politikere og beslutningstagere får det bedst mulige grundlag for at prioritere og træffe beslutninger vedrørende dette eller lignende programmer.
Analysen påpeger, at der er nogle klare forskelle mellem virksomheder, der deltog i perioden 2002-2003, og virksomheder, der deltog i 2004-2005. Disse forskelle kan forklares ved to forhold. For det første gennemførtes med start fra 2004 en ændring i programmet i form af en ”entrébillet” på 500 kroner som brugerbetaling for at deltage i programmet. For det andet skete der en ændring i, hvilke typer virksomheder der deltog i programmet. For eksempel finder vi, at de virksomheder, som deltog i basisrådgivning i 2004-2005, havde en lavere sandsynlighed for at have registreret deres virksomhed i CVR-registret end de iværksættere, som deltog i 2002-2003. Dette billede hænger fint sammen med punkt 12 ovenfor, hvoraf det fremgik, at overlevelsessandsynligheden var højere for virksomheder, der havde registreret deres virksomhed, før de opsøgte rådgivning. Virkningen af denne regelændring kan således delvis forklare de lavere overlevelsesrater et år efter virksomhedsstart for 2004-2005-årgangene, som opsøger basisrådgivning, samt den højere effekt på overlevelse for den del af 2004-2005-årgangene, som deltog i udvidet rådgivning under start. Vores fortolkning af dette er, at der muligvis er nogle iværksættere, som vil vælge at udsætte deres beslutning om registrering, indtil de har modtaget basisrådgivning. Imidlertid kan det samtidig tænkes, at ”entrébilletten” vil afskrække nogle af de iværksættere, som er i tvivl om, hvorvidt deres idé holder. Det betyder, at kun de mest selvsikre og overbeviste iværksættere anvender udvidet rådgivning under start, hvilket muligvis kan forklare de høje overlevelsesrater for udvidet rådgivning.
En anden væsentlig forskel mellem 2002-2003-årgangene og 2004-2005-årgangene relaterer sig til andelen af iværksættere, som forventer at starte nyt firma i bygge- og anlægssektoren (18% i 2002-2003 mod 26% i 2004-2005). 9% af deltagerne havde i 2002-2003 tidligere erfaring fra byggeriet. I 2004-2005 havde 10% af deltagerne i basisrådgivning tidligere erfaring fra bygge- og anlægssektoren, mens 16% af deltagerne i udvidet rådgivning under start havde lignende erfaring. Der var således i 2004-2005 en voksende interesse for at starte ny virksomhed i bygge- og anlægssektoren, hvilket også tiltrak iværksættere uden tidligere erfaring fra byggebranchen. Brancheskift kan imidlertid være vanskeligt. Det ser ud til at have en negativ betydning for iværksætteres udbytte af deltagelse i den tidlige fase af programmet, nemlig basisrådgivning. Derimod ser det ud til, at brancheskift ikke påvirker udbyttet af deltagelse for de iværksættere, som fortsætter til udvidet rådgivning under start. Alt i alt er gennemsnitseffekten af udvidet rådgivning under start højere i 2004-2005 end i 2002-2003 på grund af den højere andel af iværksættere, der ønsker at starte i bygge- og anlægssektoren, der generelt har haft det største udbytte af deltagelse i NiN-programmet.
Endelig finder vi, at det at have registreret sin virksomhed før deltagelse i basisrådgivning har betydning for, hvor stort udbyttet er af rådgivning. I gennemsnit ser det således ud til, at virksomheder, som deltog i NiN’s program i 2002-2003, var bedre forberedt til programmet, idet tidsperioden mellem CVR-registrering og deltagelse i rådgivningsprogrammet i gennemsnit var længere i 2002-2003 end i 2004-2005.

Policy-anbefalinger

• Alt i alt er rådgivningsprogrammerne – både basisrådgivning og udvidet rådgivning – effektive i forhold til at forbedre iværksætternes økonomiske præstationer. Resultaterne af evalueringen kan således give anledning til overvejelser om at indføre lignende programmer i andre regioner, der ligner Nordjylland med hensyn til arbejdsstyrke og erhvervsstruktur.
• Denne evaluering udpeger to grupper af iværksættere, der især ser ud til at have højt udbytte af deltagelse i rådgivning. Det gælder for det første virksomheder, som fuldt ud udnytter deres rådgivningstilbud. Og det gælder for det andet de virksomheder, der er velforberedte før programdeltagelse, hvilket bl.a. aflæses af, at de har registreret deres virksomhed i CVR-registret. Vi foreslår derfor, at beslutningstagere i systemet forsøger at målrette indsatsen mod disse grupper af iværksættere.
• Nogle iværksættere ønsker at starte ny virksomhed i en branche, hvorfra de har ingen eller kun lidt tidligere erhvervserfaring. Basisrådgivning til denne type iværksættere kunne forbedres, bl.a. kunne det være gavnligt med en forbedret indledende vurdering af, hvorvidt deres forudsætninger fra tidligere joberfaring er tilstrækkelige til at sikre en tilfredsstillende udvikling for dem i en ny branche.
• Endelig er det værd at bemærke, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen samt turisme-erhvervet i løbet af den observerede periode havde særligt høje overlevelsesrater. Det kan tænkes, at netop disse sektorer har klaret sig noget dårligere under den seneste økonomiske krise. Dette understreger behovet for en løbende overvågning af udviklingen især i forhold til overlevelses¬raterne for iværksættere, der deltog i rådgivning i 2004-2005. 

Vis

• Præsentation af udgivelsen

Facebook

Følg os på Facebook

Udgivelser