Forside pil Udgivelser pil 2008 pil Danskuddannelse for vo...

Danskuddannelse for voksne udlændinge 2004-2006
– progression og benchmarking

Leif Husted, september 2008  

Sammenfatning og konklusion

Progression i danskuddannelserne – hvor lang tid tager det?

Den 1. januar 2004 trådte den nye lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre i kraft. Den nye gældende lovs indhold og rækkevidde er beskrevet i LBK Nr. 259 af 18/03/2006. Indtil da havde lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre været gældende. Indhold og rækkevidde af den lovgivning, der var gældende indtil 1. januar 2004, er beskrevet i LBK Nr. 975 af 25/10/2000. 

Det er den enkelte kommunes ansvar at tilbyde danskuddannelse til de indvandrere, der er bosat i kommunen, og som opfylder de relevante kriterier. Undervisningen kan foregå på et kommunalt sprogcenter, ved andre offentligt godkendte uddannelsessteder samt ved private sprogcentre.

Undervisningen byggede frem til 1. januar 2004 på en undervisningsmodel, hvor kursisterne på sprogcentrene blev indplaceret på et af tre spor, således at de kursister, der vurderedes at have lettest ved at lære dansk, placeredes på spor 3, og de kursister, der vurderedes at have sværest ved at tilegne sig undervisningen, kom på spor 1. Inden for hvert spor blev kursisterne indplaceret på henholdsvis trin og niveau. I takt med kursisternes forbedrede danskkundskaber indplaceredes de på højere niveau og trin. Denne progression i undervisningsmodellen foregik ved, at underviserne vurderede kursisternes færdigheder og herudfra bestemte, om kursister var parat til at rykke op i undervisningsmodellen. Progressionen i undervisningen på sprogcentrene under den tidligere danskundervisningslov er analyseret i Clausen & Husted, 2005.

Den nye danskundervisningslov, der trådte i kraft 1. januar 2004, medførte, at der blev indført en række nye instrumenter i og rammer for danskundervisningen: modultakstfinansiering, modultest, treårig uddannelsesret, øget udbud af udbydere, øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisning, individuelle læreplaner. Derudover blev undervisningsmodellen ændret. Opdelingen på spor blev erstattet af en opdeling på Danskuddannelse 1-3, hvor Danskuddannelse 1 er beregnet på de kursister, der forventes af have sværest ved at lære dansk, mens Danskuddannelse 3 er forbeholdt de kursister, som har de bedste forudsætninger for at lære dansk. Indplaceringen på trin og niveau erstattes af en indplacering på moduler, således at hver af de 3 danskuddannelser opdeles i 6 moduler. I denne undersøgelse fokuseres der på at analysere progressionen i undervisningen under den nye danskundervisningslov. I undersøgelsen defineres progression i danskundervisningen som oprykning fra et modul i undervisningsmodellen til næste højereliggende modul. I analyserne ses der på, hvilke forhold der især har betydning for progressionen. Som mål for undervisningens varighed indtil progression bruges det antal timer, en kursist har fået tilbudt undervisning.

Datagrundlaget er uddannelsesinstitutionernes egne registreringer af kursisternes undervisningsforløb i perioden 2004 2006 suppleret med enkelte oplysninger fra Danmarks Statistik.

Metode

Analyserne i denne rapport foretages på baggrund af data, der er indrapporteret af sprogcentrene til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De indrapporterede data er samlet i en database, som ministeriet bl.a. benytter til at følge aktiviteten på sprogcentrene som led i sit overordnede tilsyn med danskuddannelsesområdet. Disse data er af ministeriet blevet stillet til rådighed for AKF til brug for analyserne i denne rapport. På baggrund af disse data har AKF konstrueret forløbshistorier for kursisterne hos udbyderne af danskundervisning, således at de enkelte kursisters undervisning og indplaceringer kan følges over tid. Herved har det været muligt at bestemme eventuel progression for de enkelte kursister og sammenholde progressionen med kursisternes karakteristika.

Progressionen i undervisningen hos udbyderne af danskundervisning analyseres ved brug af en statistisk analyse, hvor antal tilbudte timer, indtil kursisten opnår progression, forklares ud fra kursisternes karakteristika. En sådan multivariat model gør det muligt at bestemme, hvor stor betydning de enkelte karakteristika isoleret set har, når der tages hensyn til kursistens øvrige karakteristika.

Den statistiske model medtager følgende personlige forudsætninger og forløbskarakteristika:

  • Alder
  • Skolegang
  • Videre uddannelse
  • Henvisningskategori
  • Nationalitet
  • Fraværsprocent
  • Opholdstid i Danmark
  • Partners nationalitet

Den statistiske model estimeres separat for mænd og kvinder på hver af de tre danskuddannelser, således at de forskellige karakteristika kan have forskellig betydning afhængig af kursistens køn og afhængig af den danskuddannelse, kursisten befinder sig på.
Resultaterne fra den statistiske model gør det muligt at foretage systematiske sammenligninger af den gennemsnitlige progression hos forskellige udbydere. Problemet ved blot at sammenligne gennemsnittet af kursisternes progressionshastighed hos udbyderne består i, at disse i høj grad blot vil afspejle, at sammensætningen af kursister hos de enkelte udbydere er forskellig. Udbydere, der har mange kursister med svage forudsætninger for at lære dansk, vil derfor have langsom progression, mens udbydere med mange kursister med gode forudsætninger vil have høj progressionshastighed. For at få et indtryk af effektiviteten hos udbyderne (målt ved progressionen) er man derfor nødt til at korrigere for, at kursisterne har forskellige karakteristika. I denne rapport foretages en sådan sammenligning af progressionen blandt udbyderne af danskundervisningen, hvor der korrigeres for, at kursisterne har forskellige karakteristika. De karakteristika, der kontrolleres for, er de, der er medtaget i den statistiske model – jf. ovenfor.

Ud over de anvendte karakteristika, er der naturligvis andre forhold, der må forventes at have betydning for progressionen i danskundervisningen. For eksempel må det forventes, at kursisternes motivation, indlæringsevne og brug af sproget i praksis har betydning, ligesom undervisningsmetode, holdstørrelse og bopælskommunens introduktionsindsats må forventes at have det. Hovedårsagen til, at disse faktorer ikke er medtaget i analysen er, at de ikke har været til rådighed i data. Dette er naturligvis ikke optimalt, men nogle af de nævnte faktorer er notorisk svære at inddrage (fx motivation), mens andre må forventes at være nogenlunde ligeligt fordelt blandt kursister  hos de forskellige udbydere af danskuddannelse og derfor være af meget begrænset betydning for sammenligningen. For andre af de udeladte faktorer (holdstørrelse, undervisningsmetode og lignende) gælder det, at disse i overvejende grad bestemmes af udbyderen/bopælskommune, og derfor skal der ikke korrigeres for disse faktorer i sammenligningen.

Sammenligning med progressionen under den tidligere danskundervisningslov

Der er sket en del grundlæggende ændringer i undervisningsmodellen som følge af den nye danskundervisningslov, der trådte i kraft 1. januar 2004. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne progressionshastigheden før og efter 1. januar 2004. Det grundlæggende problem er, at den tidligere inddeling i trin og niveauer i undervisningsmodellen erstattes af en inddeling i 6 moduler på hver af de tre danskuddannelser. Der er dog i både den gamle og den nye undervisningsmodel defineret kompetenceniveauer (europarådsniveau), og dermed kan der findes indplaceringer i den gamle og den nye danskundervisningsmodel, som er sammenlignelige. I denne analyse gives en kort gennemgang af denne problemstilling, og der foretages en simpel beregning af progressionshastighederne før og efter indførelsen af den nye danskundervisningslov. De simple analyser viser, at de progressionshastigheder, der kan måles efter indførelsen af den nye danskundervisningslov, er klart hurtigere end under den tidligere lov. Det er dog ikke herudfra muligt at konkludere, at denne forskel i progressionshastighed skyldes loven, idet der også kan være andre forhold, der har haft betydning. Fx kan ændringer i kursisternes sammensætning eller ændringer/opstramninger af indberetningspraksis på centrene have betydning.

Marginaleffekter

For at finde ud af, hvor stor betydning forskellige baggrundsfaktorer har for progressionen i danskundervisningen, bliver der i rapporten estimeret en statistisk model. Resultaterne af modelestimationerne er i rapporten præsenteret ved såkaldte marginaleffekter, hvor marginaleffekter er beregnet ud fra det forventede antal timer, en kursist er om at opnå progression. Marginaleffekter angiver, hvor meget denne varighed ændres, hvis et givent karakteristika ændres for kursisten. Denne effekt er vel at mærke den isolerede effekt af de enkelte karakteristika, givet effekten af alle øvrige karakteristika.

De forklarende faktorer har ikke i alle tilfælde samme betydning på de enkelte danskuddannelser eller for mænd og kvinder, men der er en del generelle resultater. Progressionshastigheden afhænger af, hvor længe kursisterne har været i Danmark, inden de påbegynder undervisningen. Kursister, der kun har været i Danmark i kort tid, skal generelt bruge længere tid på at lære dansk, end kursister, der har været i Danmark i en årrække.
Der er en tendens til at kursister, der har en dansk samlivspartner, er hurtigere til at lære dansk end andre kursister. Effekten er dog ikke statistisk signifikant, og skal derfor tolkes varsomt.

Kursister over 30 år har langsommere progression end kursister under 30 år, og forskellen er større, jo ældre kursisten er. Dette er et entydigt resultat, som gælder for både mænd og kvinder. Dog er effekten ikke statistisk signifikant for kursister på Danskuddannelse 1.
Jo længere skolegang kursisterne har med fra hjemlandet, jo hurtigere er deres progressionshastighed. Det er især tydeligt, at kursister uden skolegang fra hjemlandet er langsommere til at lære dansk end øvrige kursister.

Fravær har generelt negativ betydning for progressionen, således at jo mere fravær, jo langsommere er progressionen. Kursister med højt fravær har markant langsommere progression end kursister med lavt fravær, og effekterne er generelt signifikante.
Hovedresultatet for betydningen af kursisternes nationalitet er, at kursister fra vestlige lande har hurtigere progression end de øvrige kursister. Denne effekt kan bl.a. skyldes, at kursister fra disse lande er mere uddannelsesvante end andre kursister, ligesom de ofte har kendskab til andre fremmedsprog i forvejen (fx engelsk).

Sammenligning af udbydere af danskuddannelse

Det forhold, at kursisternes baggrund har stor betydning for progressionen, betyder, at den gennemsnitlige progression blandt kursisterne hos en udbyder i høj grad er bestemt af, hvilke kursister der følger undervisning hos udbyderen. Udbydere, der fx har mange kursister fra ikke-vestlige lande og mange ældre kursister, må derfor forventes generelt at have langsommere progression end andre udbydere.

I rapporten påvises det, at fordelingen af kursister med bestemte karakteristika er meget skæv mellem udbydere. Fx er andelen af uddannelsesforløb for kursister fra vestlige lande over 50% hos flere udbydere (et enkelt har 66%), mens der i den anden ende af fordelingen er flere udbydere, hvor forløb for vestlige kursister udgør under 10%, og hos enkelte udbydere er der ingen kursister fra vestlige lande.

En konsekvens af den skæve fordeling af kursisterne er, at det ikke er muligt direkte at sammenligne progressionen hos forskellige udbydere af danskuddannelse. Hvis man vil have en idé om, hvilke udbydere der er specielt gode til at give kursisterne hurtig progression, så må man tage højde for, at der kan være mange forhold, som udbyderne ikke har indflydelse på, og som har betydning for kursisternes progression, herunder kursisternes baggrund.

I rapporten udnyttes resultaterne fra den statistiske model til at foretage en systematisk sammenligning af progressionen hos udbyderne af danskundervisning. På baggrund af modellen foretages korrektioner, som så vidt muligt tager højde for, at kursisterne hos de forskellige udbydere har forskellige forudsætninger for at lære dansk, og at nogle udbyderes opgave derfor er sværere end andres. Kursisternes forudsætninger for at lære dansk kan være påvirket af forhold som fx psykisk helbred, netværk og andre forhold, som vi ikke har information om i data. Der kan således være andre forhold end de, det har været mulighed for at tage højde for i denne analyse, som har betydning for, at nogle udbydere af danskuddannelse står over for en vanskeligere opgave end andre. Sammenligningen af udbyderne af danskundervisning vil derfor ikke nødvendigvis yde alle udbyderne fuld retfærdighed. Dertil kommer, at sammenligningen bygger på data for perioden 2004-2006, og derfor kan der være sket ændringer hos udbyderne, som der ikke er taget hensyn til i denne analyse.

Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse

I rapporten foretages sammenligningen af progressionen hos udbyderne af danskundervisning ved at beregne en såkaldt benchmarkingindikator. For hver udbyder beregnes, hvor lang tid den gennemsnitlige progression burde være hos udbyderen givet de karakteristika, som kursisterne hos udbyderen har. Indikatoren bestemmes derefter som forskellen mellem den faktiske gennemsnitlige progressionshastighed og den beregnede gennemsnitlige progressionshastighed. Indikatoren måler dermed, om progressionen hos den enkelte udbydere er hurtigere eller langsomme, end man kan forvente, givet de karakteristika kursisterne hos udbyderen har.

Den anvendte indikator har en væsentligt højere kvalitet end et simpelt nøgletal for for-løbsvarigheden, netop fordi benchmarkingindikatoren tager højde for en række væsentlige forskelle i kursisternes forudsætninger for at lære dansk. Korrektionen for disse forskellige forudsætninger gør, at mange udbydere bliver placeret væsentligt forskelligt i en rangordning efter benchmarkingindikatoren i forhold til en rangordning efter den ukorrigerede gennemsnitlige varighed. Det er dog ikke sådan, at korrektionen fuldstændigt ændrer rangordningen af udbydernes indsats. Det er snarere tilfældet, at benchmarkingindikatoren nuancerer billedet ved at korrigere for nogle relevante faktorer.

Her skal det understreges, at benchmarkingindikatoren ikke er et mål for kvaliteten af danskundervisningen eller for effektiviteten i bred forstand. Benchmarkingindikatoren er alene et mål for progressionshastigheden hos udbyderne givet de ydre betingelser, som udbyderne har.

Benchmarkingindikatoren er naturligvis afhængig af, hvilke faktorer der er mulighed for at inddrage i analysen og kvaliteten af de oplysninger, der er til rådighed. Det siger sig selv, at det altid vil være muligt at korrigere for yderligere faktorer, som har betydning, og som derfor ideelt set burde inkluderes i analysen. For eksempel kunne der inddrages oplysninger om kursisternes sproglige baggrund målt ved fx kursisternes modersmål og kursisternes kendskab til fremmesprog i øvrigt, ligesom der kunne inddrages oplysninger om kursisternes beskæftigelse og integration i det danske samfund. Benchmarkingindikatoren påvirkes også af, at ikke alle de anvendte oplysninger er af højeste, ensartede kvalitet. Som et eksempel herpå kan nævnes kursisternes uddannelsesoplysninger, som er selvrapporterede.

Konklusion

Analyserne i rapporten viser, at effektiviteten i danskundervisningen er steget markant under den nye danskuddannelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2004. I perioden 2004-2006 bruges der færre undervisningslektioner på at nå specifikke kompetenceniveauer, end det var tilfældet tidligere. I analyserne er det dog ikke muligt direkte at se, om det alene er de nye instrumenter og rammer under den nye lov, der er årsag til udviklingen. 

Undersøgelsen viser, at det kræver færre lektioner at gennemføre moduler på Danskuddannelse 3 end på de øvrige danskuddannelser. Den langsomste progressionshastighed findes på danskuddannelse 1. Inden for de enkelte danskuddannelser er der mange forhold, der har betydning for, at nogle kursister er hurtigere til at lære dansk end andre. Analyserne viser, at kursister har hurtigere progression, hvis 

  • de ikke lige er ankomne til Danmark (signifikant for kvinder på Danskuddannelse 1 og 3),
  • de er under 30 år (jo ældre jo langsommere),
  • de har en lang skolegang med fra hjemlande,
  • de har lavt fravær,
  • de kommer fra et vestligt land.

Progressionen afhænger dog også af, hvilken udbyder kursisten går hos, idet der er nogle udbydere, der er hurtigere til at lære kursisterne dansk. Således viser analyserne, at hvis man tager hensyn til, at nogle udbydere står over for en sværere opgave end andre, fordi de har mange kursister med svage forudsætninger for at lære dansk, så er der alligevel forskel på progressionshastighederne mellem udbyderne.

Den femtedel af udbydere, der ifølge modelberegningerne er bedst til hurtigt at lære kursi-sterne dansk, er:  

  • Aalborg Ungdomsskole, Afd. for tosprogede unge
  • Dansk Flygtningehjælps Sprog- og Integrationscenter, Odense
  • Hvidovre Sprogcenter AOF
  • Københavns Sprogcenter
  • Nyborg Sprogcenter
  • Næstved Sprog- og Integrationscenter
  • Samkurser
  • Sprogcenter Hellerup
  • Sprogcenter Himmerland
  • Sprogcenter Vest
  • Sprogcentret AOF Odense
  • Sprogcentret Holstebro
  • Sprogcentret Vejle/ Fredericia
  • Studieskolen i København

Udbyderne i listen er nævnt i alfabetisk rækkefølge.

Tilbage til normal visning  |  Start udskrift
  • Print
  • Videresend