Forside pil Udgivelser pil 2008 pil It-uddannelser

It-uddannelser
– de studerendes vurdering og frafald

Torben Pilegaard Jensen, Rikke Brown og Stig H. Jensen, marts 2008

Sammenfatning

Denne undersøgelse af frafald på it-uddannelser er igangsat af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen omfatter følgende erhvervsrettede korte videregående it-faglige uddannelser: erhvervsakademiuddannelserne datamatiker, multimediedesigner og it- og elektronikteknolog samt de to mellemlange videregående it-uddannelser til elektrodiplomingeniør og it-diplomin­geniør.

Baggrunden for undersøgelsen er ifølge »Arbejdsgruppen om fremtidens videregående it-uddannelser«, at frafaldet fra uddannelserne skal mindskes, hvis arbejdsmarkedets behov fremover skal kunne imødekommes. Det forventes dog ikke, at efterspørgslen vil være jævnt fordelt i forhold til alle it-uddannelser, idet der på arbejdsmarkedet efterspørges it-kompetencer på et stadig højere niveau. At skabe bedre muligheder for at fortsætte efter en kort videregående it-uddannelse anses derfor for centralt. Men for at også dette kan virkeliggøres, må flere gennemføre deres påbegyndte it-uddannelse.

Undersøgelsens tilrettelæggelse

Undersøgelsen omfatter en række forskellige delundersøgelser:

  • registerbaserede repræsentative analyser af strømme gennem it-uddan­nelser fx af, hvor afbryderne går hen
  • landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende studerende på it-uddannelser
  • interview med uddannelses- og vejledningsansvarlige
  • interview med studerende og tidligere studerende.

Undersøgelsen har kun givet en svarprocent på 39. Og det til trods for, at undersøgelsen både gav mulighed for elektronisk og papirbaseret besvarelse af spørgeskemaet, lodtrækning om Ipod og omfattede to rykkere, hvor den sidste indeholdt et nyt spørgeskema. Det er dog velkendt, at det i mange sammenhænge i dag er vanskeligt at opnå høje svarprocenter. Uddannelsesinstitutionerne selv beretter om lav deltagelse i de interne evalueringsundersøgelser. Sammenlignet med tidligere gennemførte undersøgelser, fx af frafald på sygeplejerskeuddannelsen, hvor svarprocenten blev godt 70, er svarprocenten overraskende lav. Der kan være flere grunde til den lave svarprocent. En kan være, at de studerende på de undersøgte uddannelser først og fremmest er drenge, og at de typisk medvirker i mindre grad i sådanne undersøgelser end piger.

Den lave svarprocent må først og fremmest forventes at betyde, at der mangler svar fra unge, som er faldet fra på de påbegyndte it-uddannelser, og fra unge, som på det faglige, personlige eller sociale område har mindre gode forudsætninger, sammenlignet med dem, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Havde en væsentlig større del deltaget i undersøgelsen, må det forventes, at de billeder, der tegnes af elever, der er faldet fra eller har overvejet at gøre det, ville blive forstærket. Derimod er der ingen grund til at antage, at de påviste begrundelser til frafald skulle vise sig at være anderledes, kun tyngden af dem.

Strømme gennem it-uddannelser 

Flere studerende på de mellemlange videregående it-uddannelser gennemfører den påbegyndte uddannelse end studerende, der påbegynder en kort videregående it-uddannelse. Og denne forskel er væsentlig større end forskellen på de gennemførelsesprocenter, der generelt ses for de mellemlange og korte videregående uddannelser.

Omkring 55% af dem, der i 2004 afbrød en mellemlang videregående it-uddannelse, er 15 måneder senere i gang med en anden uddannelse. Blandt dem, der afbrød en kort videregående it-uddannelse, var det kun godt 30%.

De, der er gået i gang med en ny uddannelse, kan enten være startet på en uddannelse på højere niveau eller på samme eller lavere niveau.

Det er ikke mange af dem, der afbryder deres it-uddannelse, som er i gang med en anden uddannelse på et højere niveau 15 måneder efter afbruddet. Blandt dem med en afbrudt kort videregående it-uddannelse bag sig, er det kun omkring 15%. Blandt dem, der har afbrudt en it-diplomingeniøruddannelse, er det i særlig grad elektrodiplomingeniørerne, der er i gang med en ny uddannelse 15 måneder efter afbruddet. Disse forskelle skal dog ses i lyset af, hvor stort afbruddet er inden for den enkelte uddannelse. I perioden 1999 til 2004 har der gennemsnitligt set været en stigende tendens til, at de, der afbryder 15 måneder efter, er i gang med en ny uddannelse på højere niveau.

Ser man på overgang til uddannelse på samme eller lavere niveau efter afbrudt uddannelse, tegner der sig et meget anderledes billede. Her gælder det således, at knap 40% af dem, der afbryder en mellemlang videregående it-uddannelse, 15 måneder efter er i gang med en uddannelse på lavere niveau. Det tilsvarende tal for dem, der afbryder en kort videregående it-uddannelse, er kun knap 20. De studerende, der afbryder datamatikeruddannelsen, multimediedesigneruddannelsen eller it-/elektroniktekno­logud­dannelsen står således uddannelsesmæssigt i en vanskelig situation. Og for en dels vedkommende må afbruddet forventes at betyde, at de ikke får gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette tyder samtidig på, at der blandt dem, der starter på en kort videregående erhvervsakademiuddannelse inden for it-området, vil værre en hel del, som ikke kan forventes at ville kunne gennemføre en efterfølgende videregående uddannelse på bachelorniveau. Dertil er deres forudsætninger utilstrækkelige.

Egne begrundelser for frafald

Blandt de studerende, der har afbrudt eller blot overvejet at afbryde deres uddannelse, er der tre begrundelser, som har stor betydning.

Den ene er, at knap hver tredje har afbrudt eller overvejet at afbryde, fordi de oplevede, at de ikke fik tilstrækkelig personlig tilbagemelding fra deres lærere. Dette tyder på, at en del studerende med risiko for at afbryde uddannelsen, ikke trives i uddannelsesforløb, hvor de ikke har en tæt kontakt til deres undervisere. Undervisningsformer, hvor muligheden for at opnå en personlig kontakt til underviserne omkring det faglige, spiller tilsyneladende en betydelig rolle for mange af de studerende på de undersøgte it-uddannelser.

Den anden begrundelse med en tilsvarende stor betydning for de studerendes overvejelser om at afbryde eller beslutning om at gøre det, er spørgsmålet om, hvorvidt de studerende oplever problemer med at klare de krav, der er i uddannelserne til programmering. Mange synes således, at de ikke var dygtige nok til programmering. En begrundelse, som af gode grunde varierer en del i forhold til de enkelte uddannelsers krav om kompetencer til programmering, men som vel at mærke er betydningsfuld på alle uddannelserne.

Den tredje mest almindelige begrundelse, for at holde op eller overveje at gøre det på den påbegyndte it-uddannelse, er, at den studerende har mistet interessen for uddannelsen. Bag denne begrundelse kan ligge mange ting, men at en fjerdedel mister interessen for uddannelsen, kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at de ikke har haft tilstrækkelig viden om og indsigt i uddannelsens indhold og krav. For nogle unge er det først ved at gå i gang med en given uddannelse, at de virkelig får indsigt i den pågældende uddannelse. Og introduktionssamtaler før studiestart vurderes af flere vejledningsansvarlige som uden nævneværdig betydning i forhold til en del unge. Mange af disse unge har ved studiestart en fast overbevisning om at ville gå i gang med den valgte uddannelse. Dette tyder på, at det er gennem den forudgående vejledning inden valg af uddannelse, der skal sættes ind.

Mens en tredjedel gav ovenstående tre begrundelser for afbrud eller overvejelser om det, begrunder hver fjerde det med, at der blev stillet for store krav med hensyn til lektier og individuelle opgaver, eller at der var for lidt praktisk indhold i uddannelsen. Disse begrundelser tyder på, at en del studerende – først og fremmest dem med risiko for at afbryde – oplever, at de rent faglige præstationskrav er for store, og at de gerne så uddannelserne tilrettelagt med et større praktisk indhold.

Mod forventning viser undersøgelsen, at det er få, der begrunder deres overvejelser om at afbryde eller faktiske afbrud med private problemer (21%), eller med at de føler sig udenfor på skolen (13%). Mellem vore uddannelser er der dog forskelle, idet flere af dem, der afbryder multimediedesigneruddannelsen, giver disse begrundelser for deres afbrud. Det skal dog her bemærkes, at der formodentlig er en overvægt af studerende med forskellige former for personlige problemer blandt dem, der ikke har ønsket at medvirke i spørgeskemaundersøgelsen. Dermed undervurderes betydningen af personlige problemer for frafaldet i disse resultater.

Meget få – under 10% – begrunder deres overvejelser om afbrud med negative fremtidsforventninger til anerkendelsen og respekten for arbejdet som it-uddannet eller til, at arbejdet som it-uddannet er for stressende. Det synes således ikke at være omdømmet som it-uddannet, der spiller en rolle for overvejelser om afbrud.

Vægtningen af kompetencer

Når de studerende vurderer, hvilke kompetencer de mener burde vægtes højere i deres uddannelse, tegner der sig nogle interessante træk for nogle af uddannelsernes vedkommende. I undersøgelsen er der bl.a. fokus på de kreative kompetencer, rene it-kompetencer og kompetencer inden for økonomi og organisation. Godt 40% af diplomingeniørerne mener, at de rene it-kompetencer burde vægtes højere. Dette skal dog ses i lyset af, at disse uddannelser allerede tillægger de rene it-kompetencer stor betydning. Over for dette er det værd at bemærke, at over 60% af de studerende på de korte videregående it-uddannelser mener, at de rene it-kompetencer bør tillægges større vægt. Det gælder også for de studerende på multimediedesignuddannelsen. Samlet set ser det ud til, at en reduktion af frafaldet ikke kan ske gennem et større indhold af økonomi og organisationsteori, idet det først og fremmest er de rene it-kompetencer, de studerende efterspørger, men også kreative kompetencer. Men uddannelsernes indhold har da også andre formål at leve op til.Undervisningen indhold og tilrettelæggelse

De studerendes udbytte af forskellige undervisningsformer – fx klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde – viser sig ikke overraskende, at være forskelligt afhængig af, om den studerende har valgt at stoppe på uddannelsen, overvejet at stoppe eller ikke har overvejet at stoppe. Det bør i den forbindelse bemærkes, at det er en styrke for undersøgelsens resultater, at det ikke udelukkende er de frafaldne, der har svaret på deres udbytte af undervisningens indhold og tilrettelæggelse, men også dem, der på undersøgelsestidspunktet var studerende og gjorde sig overvejelser om at stoppe. Hvad de frafaldne studerende mener, kan nemlig tænkes at være stærkt påvirket af selve det at afbryde uddannelsen – og ikke af de faktiske forhold på uddannelsen.

Mange af de studerende, som ikke har overvejet at afbryde deres uddannelse, har haft stort udbytte af gruppearbejde og projektarbejde, henholdsvis 79% og 88% siger dette. Disse tal er væsentlig lavere for dem, der har afbrudt – godt 50% for begge – eller overvejet at afbryde deres uddannelse – henholdsvis 58% og 41%. Blandt de studerende, der indgår i undersøgelsen, er det de it- og elektroteknologstuderende, hvor vi ser, at færrest har et stort udbytte af gruppearbejde og projektarbejde. Størst er udbyttet blandt de diplomingeniørstuderende, som i det hele taget er den gruppe studerende, der i størst omfang udtrykker, at de har stort udbytte af undervisningen.

Sammenlignet med disse undervisningsformer vurderes udbyttet af klasseundervisningen at være lavere. Kun 44% af de frafaldne fandt udbyttet stort eller meget stort. Det tilsvarende tal for dem, der har overvejet at afbryde uddannelsen, er 50. Ser man på de studerendes udbytte af klasseundervisningen inden for de enkelte it-uddannelser, har forholdsvis få af de studerende på multimedieuddannelsen et stort udbytte af denne. Set i lyset af, hvilken betydning de studerende tillægger personlige tilbagemeldinger fra deres undervisere, tyder disse resultater på, at klasseundervisningens tilrettelæggelse kunne forbedres.

Med hensyn til andre undervisningsformer – fx selvstændig forberedelse, individuel opgaveskrivning, arbejde/øvelser i laboratorium, er der kun i mindre omfang forskelle med hensyn til udbytte mellem de enkelte uddannelser.

Desuden har vi belyst de studerendes samlede vurdering af undervisernes formidling i forhold til holdundervisning, faglig vejledning og opgavevejledning. Overordnet ses, at omkring en fjerdedel af de studerende, der er stoppet på uddannelsen eller har overvejet at gøre det, finder denne utilfredsstillende. Det er omkring dobbelt så mange som blandt dem, der ikke har overvejet at afbryde deres uddannelse. Set i forhold til de studerende på de undersøgte it-uddannelser, er det igen de diplomingeniørstuderende, der udtrykker den største tilfredshed. Til gengæld giver ca. hver fjerde af de studerende på multimediedesigneruddannelsen udtryk for utilfredshed med undervisernes formidling i forhold til faglig vejledning og opgavevejledning. Og det gælder først og fremmest blandt dem, der har afbrudt uddannelsen. Det ser således ud til, at der er særligt mange på denne uddannelse, der kunne drage nytte af en mere intensiv vejledning med udgangspunkt i deres individuelle behov for vejledning.

Det sociale miljø, studievejledningen og frafald

At sociale netværk, herunder fagligt samarbejde og sociale arrangementer ved siden af det faglige, spiller en væsentlig rolle for de studerende og for deres risiko for at afbryde deres uddannelse er kendt fra undersøgelser af andre uddannelser. Blandt de frafaldne er der således forholdsvis mange, som ikke finder sig socialt til rette på uddannelsen og fx har svært ved at komme med i gruppearbejde på studiet.

Ifølge de studerende har studievejledningen kun en meget begrænset betydning i forhold til de unge, som er i risiko for at afbryde deres uddannelse på grund af faglige, personlige eller sociale grunde. Der er derfor grund til at se på studievejledningens rolle med hensyn til, hvilken rolle den skal spille i forhold til unge med risiko for at afbryde uddannelsen. I forlængelse heraf er spørgsmålet, om de unge med personlige problemer har tilstrækkelige muligheder for at få psykologisk hjælp på uddannelsesinstitutionen.

Samtaler, mentorordninger og studieplaner

I spørgeskemaundersøgelsen har vi forsøgt at belyse anvendelsen af forskellige samtaler og andre fastholdelsesteknikker som studieplaner, portfolier, kompetencemål og lignende. Det er især de korte videregående uddannelser, der benytter sig af samtaler med de studerende, inden de starter på deres uddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid ikke nogen sammenhæng mellem at have været til en sådan indledende samtale og senere at afbryde uddannelsen. Også pædagogiske redskaber som portfolio, studieplan og kompetencemål benyttes markant mere i de korte videregående uddannelser: Hele 57% af multimediedesignerne er således blevet bedt om at udarbejde noget sådant, mens dette blot gælder for 8% af diplomingeniørerne. Heller ikke ved brug af disse redskaber har undersøgelsen kunnet vise et lavere frafald blandt de studerende. Endelig har spørgeskemaundersøgelsen fokuseret på brug af mentorer. Blot omkring en femtedel af de it-studerende har haft en mentor på deres uddannelse. For denne gruppe viser der sig igen ingen reduktion i andelen, som er faldet fra deres uddannelse.

Med andre ord viser undersøgelsen ikke, at den nuværende praksis omkring mentorordninger, forskellige frafaldsforebyggende samtaler og studieplaner på it-uddannelserne har nogen virkning i forhold til at reducere frafaldet. Man kan således overveje, om tilrettelæggelsen og omfanget af disse kan prioriteres højere og anvendelsen måske struktureres anderledes. Det kan også overvejes, om man skal sætte ind med andre initiativer med henblik på at reducere frafaldet på uddannelserne.

Konklusion

Det store frafald på it-uddannelser hænger på enkelte områder sammen med de studerendes baggrundskarakteristika, fx adgangsgivende eksamen. En del studerende finder først ved påbegyndelsen af en uddannelse ud af, om det er den rette, de er gået i gang med. Der foretages således omvalg, som både for dem selv og samfundet kan være hensigtsmæssige.

Skal der sættes ind mod frafaldet, er det nødvendigt at se på vejledningen før og ved studiestart, på undervisningens tilrettelæggelse og indhold, herunder de anvendte læringsformer og relationer mellem studerende og undervisere. Men også på de overordnede rammer for uddannelsen, fx studiemiljøet. I overvejelserne om en målrettet indsats mod frafaldet er det afgørende at tage udgangspunkt i, at gruppen af it-studerende inden for de enkelte it-uddannelser er en differentieret gruppe. Undersøgelser peger på, at der på de enkelte uddannelser kan være grund til at overveje følgende indsatsstrategier:

  • Da mange savner en mere praktisk tilgang til læring, kan der være god grund til at overveje, hvordan praktik i uddannelserne kan indgå og en pseudopraktisk tilrettelæggelse af undervisningen undgås. Det er her nærliggende at inddrage praktik på en arbejdsplads og fx undervisere med praktisk erfaring. Men da frafaldet typisk finder sted tidligt i undervisningsforløbet, er det vigtigt, at der også tidligt i uddannelsesforløbet tages didaktiske metoder i brug, som sikrer muligheden for en praktisk tilgang til læring.
  • Mange afbryder uddannelsen, fordi de ikke fik en tilstrækkelig personlig tilbagemelding fra deres lærer undervejs. Der er således et stort behov for, at underviserne i højere grad etablerer en målrettet individuelt orienteret kontakt til de enkelte elever. I den forbindelse må stamklasser, dvs. faste klassetilhørsforhold, anses for en vigtig mulighed for at opnå en sådan relation mellem underviser og studerende.
  • Mange studerende oplever ikke behov for sidefag i fx økonomi og organisationsteori – det gælder uafhængig af den it-uddannelse, de er i gang med. En styrkelse af de faglige kernekompetencer er derimod et udtrykt ønske af forholdsvis mange på tværs af uddannelserne.
  • I forhold til sidefag bør disse indtænkes i sammenhæng med de efter- og videreuddannelsesmuligheder, der er og/eller kan opbygges for de færdiguddannede. Det er en central opgave, både i forhold til de vedvarende ændringer i kompetencekrav på arbejdsmarkedet, og ud fra, at mange studerende ønsker bedre videreuddannelsesmuligheder.
  • En del studerende har svært ved at klare uddannelsens kernefag, fx programmering. Dette peger på, at det er vigtigt at sætte tidligt og målrettet ind med støttende/supplerende undervisningstilbud over for dem, der har behov for det. Det kan derfor overvejes at teste studerende med uklare kompetencer inden for de enkelte uddannelsers kernefag kort efter studiestart.
  • Da mange falder fra, fordi de finder ud af, at de er gået i gang med en forkert uddannelse, bør kvaliteten af den forudgående vejledning forbedres. Samtidig kan det overvejes, om der på alle it-uddan­nelser skal gennemføres visitationssamtaler/studiestartsamtaler.
  • Noget tyder på, at fx multimediedesigneruddannelsens profilering kan være misvisende. Den tiltrækker nogle studerende med forkerte forventninger til uddannelsen om mere vægt på kreative kompetencer inden for design og mindre på fx it-fag, end hvad der er tilfældet for uddannelsen. Studerende med forkerte forventninger til uddannelsen vil naturligvis være mere tilbøjelige til at afbryde. Dette bør indgå i uddannelsesinstitutionernes profileringsstrategiske overvejelser.
  • Det er vigtigt, at der på uddannelsen gives tilbud om velegnede sociale og fysiske rammer for lektieværksteder/-lektiecafeer.
  • Det er ligeledes vigtigt at tilrettelægge processer på uddannelserne, herunder i forhold til gruppedannelse og -arbejde, som inddrager de studerende, der lever på kanten af uddannelsen. Fx kan man søge at motivere de studerende til at tage forskellige former for initiativer i forhold til det ikke-faglige sociale miljø på uddannelsen. Men formodentlig må uddannelsesinstitutionerne gå foran og skabe de strukturelle rammer, der kan understøtte et bedre socialt netværk blandt de studerende.
  • Studievejledningen på it-uddannelserne har kun en meget begrænset betydning i forhold til de unge, som er i risiko for at afbryde deres uddannelse af faglige, personlige eller sociale grunde. Dette peger på, at der kan være behov for, at samarbejdet mellem faglærerne og studievejledningen bliver intensiveret. Fx i form af faste procedurer for, at unge med fravær/manglende opgaveaflevering eller faglige problemer af faglærerne henvises til studievejledningen.
  • For studerende, som har personlige problemer, er der behov for, at de tilbydes en mulighed for at søge professionel hjælp på et neutralt grundlag, fx psykologbistand.
Tilbage til normal visning  |  Start udskrift
  • Print
  • Videresend