Forside pil Udgivelser pil 2008 pil Har energimærkningsord...

Har energimærkningsordningen nogen effekt?

Sammenfatning

I denne undersøgelse evalueres den danske energimærkningsordning for parcelhuse.  I Danmark energimærkes ca. 50.000 huse årligt, hvilket i 2008 medførte en samlet omkostning på 300-500 mio. kroner. Evalueringen sammenligner, på baggrund af et omfattende statistisk datamateriale, naturgasforbruget i et datasæt på ca. 4000 energimærkede og ikke-energimærkede huse. Undersøgelsen finder ikke nogen signifikant effekt i parcelhusenes naturgasforbrug som følge af energimærkning. Det vil altså sige, at vi ikke finder nogen forskel i naturgasforbruget på hhv. energimærkede huse og huse, der ikke er energimærkede. Dette resultat kan tolkes som, at det ikke er energimærkningen, der er afgørende for, om parcelhusejerne realiserer energibesparelser. 

Mere end 80% af husholdningernes energiforbrug går til opvarmning, og flere undersøgelser peger på, at der er et stort potentiale for energibesparelser i den eksisterende boligmasse. I Danmark bruges energimærkning af parcelhuse som et middel til at gøre boligejere opmærksomme på rentable forbedringer af huset, der kan nedbringe energiforbruget. Det kan fx være ekstra isolering på loftet, hulmursisolering eller nye vinduer. Desuden giver energimærket viden om husets energiøkonomi. Energimærkning af parcelhuse er en lovpligtig del af enhver hushandel, men der er ingen konsekvenser ved at undlade at få huset mærket.

EU introducerede i 2003 et direktiv om energieffektive bygninger, der er stærkt inspireret af den danske energimærkningsordning. Direktivet er obligatorisk for alle medlemslande fra 2009. Danmark er det eneste land i EU, der har erfaring med lovpligtig energimærkning af parcelhuse, og en evaluering af den danske ordning kan derfor give værdifulde input til den videre udvikling af både den europæiske model og den danske implementering af direktivet.

Denne undersøgelse evaluerer den danske energimærkningsordning ved brug af en statistisk metode, der kaldes ”propensity score matching”. Vi estimerer effekten af energimærkningsordningen som forskellen i det faktiske naturgasforbrug i energimærkede huse i forhold til ikke-energimærkede huse. En lang række registerdata bruges til at beskrive forskelle i husenes naturgasforbrug, fx husets størrelse, husets bygningsår, antal graddage (der tager højde for, om det enkelte år har været koldere end gennemsnitlige år), energimærkningsdata, husstandsindkomst, familiesammensætning og uddannelsesniveau.
  • Print
  • Videresend