Dyrevelfærd og æg – tom snak eller kolde kontanter?

Af Laura Mørch Andersen

• Download AKF Working paper i pdf-format (Engelsk)

Sammenfatning

I dette arbejdspapir undersøges, hvor meget folk er villige til at betale for skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg i forhold til buræg. Oplysninger om de indkøb, som et stort antal husholdninger har foretaget, kombineres med spørgeskemadata, der belyser disse personers opfattelse af Ø-mærkede produkter. Det undersøges, hvor stor sandsynligheden er for at vælge de fire forskelle typer æg, når man tager højde for priserne på æggene sammenholdt med husholdningernes indkomst, alder, uddannelse, geografiske placering og holdning til henholdsvis dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Det primære formål er at undersøge, om der er en reel vilje til at betale for dyrevelfærd, selv om det er et offentligt gode.

Forbrugerne har tillid til dyrevelfærd og sundhed

I 2002 spurgte AKF et stort antal familier om deres opfattelse af økologiske fødevarer. Svarene viste, at 55% af de adspurgte forventede, at dyrevelfærden var bedre for de høns, der lagde økologiske æg, mens 26% mente, at risikoen for en bakterieinfektion var lavere ved økologiske kyllinger. Meget få havde en negativ opfattelse af økologiske æg og kyllinger.

Viljen til at betale er til stede

Resultatet af analysen er, at den megen snak om dyrevelfærd ikke er tom: folk er faktisk villige til at betale for, at dyr kan få det bedre, selv når der tages højde for, at en del af viljen til at betale handler om fødevaresikkerhed.

Betalingsviljen for økologiske æg og frilandsæg er højere i bykommuner end i landkommuner, og højere for husholdninger med relativt høje indkomster. Jo højere folks uddannelse er, jo mere er de også villige til at betale for disse to typer æg. For skrabeæg er mønsteret lidt anderledes. Her er det primært alderen, der betyder noget for viljen til at betale. Jo ældre folk er, jo mere vil de betale for skrabeæg.

Vis

• Præsentation af udgivelsen

Udgivelser