Lønudviklingen for indvandrere
- Download (engelsk)
Sammenfatning
For mandlige indvandrere mellem 18 og 45 år, der blev i Danmark i mindst to år, er det undersøgt, hvordan beskæftigelse og lønnen har udviklet sig for henholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere, ligesom det også er undersøgt, hvordan de blev påvirket af den stigende ledighed.
Indvandrerne klarer sig bedre år for år
Over dobbelt så mange mandlige indvandrere fra vestlige lande som fra ikke-vestlige lande er i job det første år efter ankomsten til Danmark. En stor del af især de vestlige indvandrere rejser tilbage til deres hjemland inden for det første år. For de indvandrere, der bliver i Danmark, vokser andelen, der er i arbejde, ret hurtigt de efterfølgende år. Faktisk er godt halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i beskæftigelse efter fem år i Danmark – og det samme gælder næsten to tredjedele af indvandrerne fra vestlige lande. 10 år efter ankomsten ser tallene endnu bedre ud. Her er to ud af tre ikke-vestlige mandlige indvandrere i alderen 18 til 45 år i job og tre ud af fire vestlige indvandrere. Man kan sige, at begge grupper klarer sig bedre år for år. Og den markante forskel, der er mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i indvandringsåret bliver mindre med tiden. Det er positivt, særligt når man tænker på, at perioden var præget af voksende arbejdsløshed i samfundet generelt.
AKF's forskning viser, at også lønnen udvikler sig gunstigt med tiden. Det er undersøgt, hvilken selvstændig betydning henholdsvis erhvervserfaring og antal års ophold i Danmark har for lønudviklingen.
Erhvervserfaring fører til højere løn
Jo flere års erhvervserfaring i Danmark, desto højere løn får indvandrerne, og de første års erhvervserfaring betyder mest. I de første år, indvandrerne er i job, betyder et års ekstra erfaring, at lønnen i gennemsnit øges med knap 10% for vestlige indvandrere og knap 6% for ikke-vestlige indvandrere. For vestlige indvandrere, der allerede har arbejdet fem år i Danmark, stiger lønnen kun med henholdsvis knap 3% for vestlige indvandrere og godt 1% for ikke-vestlige indvandrere for hvert ekstra års erhvervserfaring. Samlet set har erhvervserfaringen noget større betydning for vestlige indvandreres løn end for ikke-vestlige indvandrere.
Betyder det noget, hvor længe man har boet i Danmark?
Interessant nok gør det samme sig slet ikke gældende for vestlige indvandrere. Dette resultat afspejler muligvis, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har det sværere i starten, fx fordi de – i de første år efter ankomsten – har vanskeligere ved at bruge deres sprogkundskaber, erfaring eller uddannelse fra hjemlandet end indvandrere fra vestlige lande. Efterhånden som de lærer især det danske sprog, går det øjensynligt lettere, mens det ser ud til, at vestlige indvandrere kan klare sig med hjemlandets sprog eller med et af de internationale sprog, især engelsk.Ikke-vestlige indvandrere rammes hårdere af dårlige tider
Selv om de seneste års højkonjunktur har været gunstig for indvandrerne, kan man godt forestille sig, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er mere usikker, og at de rammes hårdere i krisetider.
AKF har derfor også undersøgt, hvordan den lokale arbejdsløshed (dvs. i det område, man bor) har påvirket indvandrernes løn i en periode med voksende arbejdsløshed. Mens lønnen for de vestlige indvandrere falder, når arbejdsløsheden stiger, sker det samme ikke for de ikke-vestlige indvandrere. Men det ser samtidig ud til, at de vestlige indvandrere i højere grad har været i stand til at forblive på arbejdsmarkedet end de ikke-vestlige indvandrere – mod at gå ned i løn. Når de ikke-vestlige indvandrere ikke følger samme mønster, kan det skyldes, at deres løn i forvejen er meget lav og ikke kan komme længere ned end mindstelønnen.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: