Evaluering af skoleudvikling i Københavns Kommune
Kvalitetsløft til folkeskolen

Jill Mehlbye, Olaf Rieper og Flemming Troels Jensen, november 2007

• Download rapporten i pdf-format  

Sammenfatning og konklusion

Formål

I anden delevaluering af projekt »Kvalitetsløft til folkeskolen« vurderes uddannelsesindsatsernes effekter på praksis. Hovedvægten er lagt på vejlederuddannelsen, skole-hjem-samarbejdet og skoleledernes resultatsamtaler.

Datagrundlag

Denne delevaluering er baseret på spørgeskemaundersøgelser med skoleledere, vejledere og lærere. Der er foretaget individuelle interview med otte skoleledere (en fra hvert distrikt) og to fokusgruppeinterview med i alt 10 vejledere.

Dataindsamlingen til evalueringen gennemførtes i skoleåret 2006/07. Spørgeskemaundersøgelsen blandt personalet på skolerne gennemførtes februar‑marts 2007.

I spørgeskemaundersøgelsen var svarprocenten for skolelederne 90 (56 skoleledere), for vejledere på 63 (74 vejledere) med en svarprocent på skoleniveau på 81 (38 skoler ud 47 skoler med vejledere). Svarprocenten blandt lærerne var på ca. 50 (1256 lærere), som repræsenterer alle skoler i kommunen. På nogle skoler deltog kun nogle få lærere, på andre skoler deltog mellem halvdelen og op til tre fjerdedele af lærerne.

Konklusion

Evalueringen viser, at skolerne er godt på vej i den ønskede retning mod en styrkelse af vejledningen i folkeskolen. Vejlederne på skolerne har givet skolerne et kvalitetsløft. Lærerne synes, at vejlederne har haft betydning for skolens arbejde især i form af mere faglig sparring med lærerkolleger og i form af mere opmærksomhed på nye metoder i egen undervisning.

Hvad angår elever med faglige og sociale vanskeligheder har vejledningen også givet udbytte. Lidt over halvdelen af de lærere, der har modtaget vejledning, oplever således, at de er blevet bedre til at håndtere urolige og vanskelige elever, og at de sætter tidligere ind over for elever med læsevanskeligheder.

Imidlertid er udviklingen i hjemmebesøg ikke nået så langt endnu. Kun omkring en femtedel af lærerne har været på eller har planlagt hjemmebesøg i skoleåret 2006/07. De lærere, der har været på hjemmebesøg, har altovervejende positive erfaringer. De fleste er enige i, at man som lærer opnår en god kontakt med forældrene ved hjemmebesøg, og at forældrene er motiverede for hjemmebesøg. De påpeger også, at de selv har mulighed for at sparre fagligt med kolleger om hjemmebesøgene.

Imidlertid oplever en del lærere, at de ikke får megen opbakning fra skoleledelsens side til hjemmebesøg. Her er det værd at bemærke, at den af kommunens vejledninger, som færrest skoleledere havde læst grundigt, er »Skole-hjem‑samarbejdet – hjemmebesøg«. Og det er også den, som færrest skoleledere synes, de kunne anvende på deres skole.

Hvad angår skoleledelsen og lærernes undervisning synes kun få lærere, at deres skoleleder bruger tid på at følge undervisningen i klasserne og på individuel vejledning af lærerne. Det samme gælder ledelsens afholdelse af lærerteammøder og deltagelse i klassekonferencer. Derimod er det de fleste læreres erfaring, at deres skoleledelse gør meget ud af at sikre, at årsplaner afleveres.

Skolelederne har været igennem den første runde resultatsamtaler. Og ud fra undersøgelsens resultater forløber samtalerne meget forskelligt og med meget forskelligt udbytte skolerne og distrikterne imellem. Lidt over halvdelen af skolelederne synes, at de har haft et vist udbytte af samtalen i form af øget indsigt i egen skolepraksis. Men kun i de færreste tilfælde har resultatsamtalen ført til egentlige ændringer på skolen. I de tilfælde, hvor samtalerne har ført til ændringer, gælder det især ændringer i den faglige praksis. Her har resultatet af samtalen været, at nogle skoleledere planlagde ændringer omkring den faglige del af undervisningen, og andre rent faktisk gennemførte ændringer i undervisningen.

Hvad angår distriktssamarbejdet generelt vurderer flertallet af skolelederne, at det har ført til et styrket samarbejde mellem skolerne samt forbedret samarbejdet med forvaltningen. Derimod mener de fleste ikke, at distriktssamarbejdet har forenklet de administrative og tekniske opgaver på skolen.

I forhold til mødernes indhold opfatter de fleste skoleledere møderne som fora for meddelelser fra forvaltningen, mens pædagogiske problemstillinger sjældent er noget, der drøftes på møderne.

Ud over det formelle distriktssamarbejde deltager langt de fleste skoleledere i et netværk sammen med andre skoleledere i distriktet. Det er i disse netværk, at faglige emner og problemstillinger diskuteres.

Kommunens vejledninger til fokusområderne for skolernes arbejde

Kommunens udsendte vejledninger om vejlederne på skolerne, skole-hjem-samarbejde, elevplaner og evalueringspraksis er læst grundigt af de fleste skoleledere. Det gælder især »Elevplanen og evalueringssamtalen« (89% af skolelederne). Og det er også især den, de synes har været anvendelig på deres skole (61%).

Vejledningen om »Skole-hjem-samarbejde – hjemmebesøg« er den færrest skoleledere har læst (66%). Og det er også den, færrest skoleledere (32%) synes er anvendelig.

De færreste lærere har læst vejledningerne. Den vejledning, som flest lærere (38%) har læst grundigt, er ligesom skolelederne »Elevplanen og evalueringssamtalen«. Der er flest lærere, der synes, at »AKT-vejleder på skolen« har været anvendelig (20%), mens der er lidt færre (12%), der synes, at »Elevplanen og evalueringssamtalen« har været brugbar på deres skole.

Blandt vejlederne er det også især »Elevplanen og evalueringssamtalen«, der har været i fokus med hensyn til grundig gennemlæsning (54%). Men kun få (16%) synes, at den har været anvendelig. Det samme gælder vejledningen om »skole-hjem-samarbejde – hjemmebesøg«.

Opsummerende kan det siges, at skolernes fokus især har været på »Elevplanen og evalueringssamtalen«, men at ikke alle synes, at den har været anvendelig.

Vejledernes rolle på skolerne

Vejlederne på skolerne er, organisatorisk set, især knyttet til skolernes specialcentre. Det gælder såvel AKT-vejledere som læsevejledere (på omkring tre fjerdedele af skolerne). På enkelte skoler er læsevejlederen knyttet til pædagogisk Center og på nogle skoler er AKT-vejlederen knyttet til en særlig AKT-enhed.

Vejlederne på skolerne er desuden typisk knyttet til et vejledernetværk med andre vejledere i distriktet (70% af vejlederne) samt for fleres vedkommende (52%) et vejledernetværk på egen skole.

Alle vejlederne i spørgeskemaundersøgelsen har været igennem et uddannelsesforløb, som består af to moduler: Et teoretisk med særlig fokus på de pågældende vejledningsfunktioner og et supervisions- og vejledermodul. Langt de fleste vejledere (77%) mener, at den faglige del af uddannelsen var nyttig i forhold til deres funktion som vejleder, mens kun lidt under halvdelen mener, at supervisions- og vejledningsmodulet var nyttigt. I interviewene med vejlederne viser det sig, at det bl.a. skyldes, at de sjældent synes, at de har mulighed for at etablere et egentlig supervisionsforløb med lærerne på skolen på grund af tidsforbruget. Imidlertid viser det sig, at de senest uddannede vejledere (fra 2006) er mere tilfredse med dette modul end de tidligst uddannede (fra 2004). Det skal her bemærkes, at modulet om supervision ændredes i løbet at de to år, da kommunen var opmærksom på, at forløbet kunne forbedres i forhold til lærernes behov.

Hvad angår vejledernes arbejdsopgaver har lidt over halvdelen af vejlederne (59%) drøftet deres opgaver med deres skoleleder – og det gælder især AKT-vejlederne (64%). De fleste vejledere (68%) – og især AKT-vejlederne (79%) – har også på et møde med alle lærerne på skolen fortalt om, hvad de kan tilbyde. Kun lidt under halvdelen af vejlederne har en skriftlig formuleret opgavebeskrivelse (ud over kommunens vejledninger).

Den tidligere evaluering viste, at det var vejledernes holdning, at de ville henholde sig til kommunens vejledning (i definitionen af deres arbejdsopgaver). Denne evaluering viser imidlertid, at kun en fjerdedel af vejlederne synes, at den skriftlige vejledning er anvendelig i deres arbejde. Spørgsmålet er dermed, om der er behov for en revidering af kommunens vejledning, eller om der er brug for, at skolerne selv formulerer deres egne behov i forhold til vejledning.

Hvad angår skoleledelsens støtte til de nyetablerede vejledere på skolerne oplever lidt over halvdelen af vejlederne, at de får støtte i kraft af regelmæssige samtaler med skolelederen om deres arbejde. Og de oplever også at få støtte ved, at skoleledelsen er opmærksom på deres behov for løbende kompetenceudvikling (66%). En stor del af vejlederne (64%) oplyser, at de tillige inddrages af ledelsen vedrørende ledelsesopgaver på skolen fx ved tilrettelæggelsen af læseundervisningen på skolen.

Langt de fleste vejledere (88%) har modtaget anmodninger om vejledning af lærerne på skolen, og halvdelen af vejlederne har fået 5-6 anmodninger eller flere om vejledning. Fra lærernes side er der især ønske om vejledning eller støtte til enkeltelever eller til en gruppe af elever samt til valg af materialer.  Stort set alle vejledere oplever, at lærerne er meget interesserede i at få vejledning, men også, at lærerne synes at de mangler tid til at modtage vejledning. Det samme gav vejlederne udtryk for i interviewene med dem, idet der i lærernes planlagte tid ikke er afsat tid til at modtage vejledning. Spørgsmålet er, om det ikke mere er et strukturelt problem frem for et tidsproblem (vejledning kunne fx lægges sammen med klasseteammøder).

Skolelederne mener også, at vejlederne »i høj grad« er blevet anvendt af skolens lærere – det gælder især AKT-vejlederen (63% af skolelederne mener dette). Læsevejlederne anvendes i mindre omfang (46% af skolelederne mener, at det gælder »i høj grad«). Evalueringsvejlederne er dem, der anvendes mindst ifølge skolelederne, dels fordi de er usikre på, hvordan de skal bruge dem, dels fordi de enten er helt nyuddannede eller knap nok færdig med deres uddannelse.

Skolelederne oplyser også selv, at de har gjort brug af vejlederne i deres ledelsesarbejde. Det gælder også især AKT-vejlederen (70% af lederne har inddraget dem i deres lederarbejde). Færrest har gjort brug af evalueringsvejlederen (en femtedel angiver, at de slet ikke har haft behovet).

Betydningen af vejlederne for skolens arbejde
Lidt mere end en tredjedel af skolernes lærere vurderer, at etableringen af vejledere har haft betydning for skolens arbejde, især i form af mere faglig sparring med kolleger og mere opmærksomhed på nye metoder i egen undervisning.

En tredjedel af lærerne har slet ikke modtaget vejledning, enten fordi de ikke har adgang til en vejleder, eller fordi de ikke har bedt om vejledning.

Blandt vejlederne selv mener lidt over halvdelen, at lærerne også er blevet mere opmærksomme på nye metoder i undervisningen, faglig sparring samt evaluering af egen undervisning. Den anden halvdel angiver, at de enten ikke kan sige noget om lærernes udbytte, eller at de kun har haft lidt betydning for lærerne.

Skolelederne er derimod mere udelt positive, hvad angår lærernes metodeudvikling og kollegiale sparring, idet tre fjerdedele af skolelederne mener, at det har givet positive resultater på disse områder. Hvad angår evalueringskulturen mener halvdelen af skolelederne, at vejlederne har styrket evalueringskulturen på skolen.

Betydningen af vejlederne for arbejdet med elever med vanskeligheder
Lidt over halvdelen af de lærere, der angiver, at de har modtaget vejledning, oplyser, at de er blevet bedre til at håndtere urolige og vanskelige elever. Og to tredjedele angiver, at de sætter tidligere ind over for elever med læsevanskeligheder.

På de skoler, hvor der er AKT‑vejleder og læsevejleder, angiver flertallet af lærerne (74%) også, at de har »meget gode« eller »gode« muligheder for at få hjælp fra en vejleder, når de har haft behov for vejledning.

På skoler med konfliktmæglere ser billedet lige så godt ud.

Det samme gælder ikke evalueringsvejlederen, hvor kun en tredjedel oplever, at de har haft gode muligheder for hjælp. Men ellers henter lærerne først og fremmest hjælp hos kolleger, og i et vist omfang hos skolens ledelse, hvis de har elever med vanskeligheder. Skolens psykolog opleves derimod ikke som særlig tilgængelig, snarere tværtimod.

Langt de fleste vejledere (64%) mener også, at lærerne er blevet bedre til at håndtere vanskelige og urolige elever, og at lærerne sætter tidligere ind over for elever med læsevanskeligheder (71%).

Det samme positive billede tegnes af skolelederne, og det gælder især AKT-vejlederen. Det mest kritiske punkt – også set fra skolelederside – er skolens psykolog og adgangen til hjælp fra denne, hvor kun lidt over halvdelen af skolelederne mener, at der er gode muligheder for at hente hjælp her. Det ser således ud til, at vejlederne i et vist omfang erstatter skolens psykolog, når der er vanskeligheder omkring en elev eller en elevgruppe. 

Lærernes efteruddannelse

To tredjedele af de lærere, der har været på efteruddannelse synes, at de i høj grad eller i nogen grad har haft fagligt og socialt udbytte af uddannelsen. Lidt over halvdelen synes, at de er blevet bedre til at evaluere egen undervisning. Derimod er det kun omkring en tredjedel, der synes, at de er blevet bedre til kollegial supervision og til at samarbejde på tværs af fag omkring elevernes læsefærdigheder.

Skolelederne har et endnu mere positivt billede af efteruddannelsens betydning. Det gælder især, hvad angår lærernes faglige og personlige udbytte. Derimod er der færre skoleledere, der mener, at lærerne er blevet bedre til at evaluere egen undervisning og til at arbejde på tværs af fag.

Langt de fleste skoleledere (70%) mener, at skolen samlet set har haft et fagligt udbytte af lærernes efteruddannelse. Set fra vejledernes side har lærernes efteruddannelse betydet, at det har øget lærernes interesse for at få vejledning. 

Skole-hjem‑samarbejdet

Tre fjerdedele af lærerne har erfaring for, at de fleste forældre dukker op til forældrekonsultationer. Men der er fortsat lærere, der har erfaring for, at forældre sjældent dukker op på skolen – også når det gælder noget så vigtigt som en personlig samtale mellem skole og hjem om den enkelte elev og dennes skolegang. Her kan læreren alternativt besøge forældrene og barnet i barnets hjem. Det er et område, kommunen ønsker styrket.

I den foreliggende undersøgelse viser det sig, at 12% af lærerne (145 lærere) har været på hjemmebesøg i på undersøgelsestidspunktet februar-marts 2007. Derudover har næsten lige så mange (111 lærere) planlagt hjemmebesøg senere samme skoleår.

De lærere, der har været på hjemmebesøg, har altovervejende positive erfaringer. Over halvdelen af lærerne (59%) er i høj grad enige i, at man som lærer ved hjemmebesøg opnår en god kontakt med forældrene. De fleste (76%) mener også, at forældrene i høj eller nogen grad er motiverede for hjemmebesøg, ligesom de fleste (68%) også mener, at de kan sparre fagligt med kolleger vedrørende hjemmebesøg.

Stort set alle de lærere, der har foretaget hjemmebesøg, er enige i, at »forældrene var glade for hjemmebesøget« (92%), og at de som lærere fik etableret en god kontakt med forældrene (89%). Desuden er 85% enige i, de fik snakket om barnets undervisningssituation på en konstruktiv måde.

Når kun 12% af undersøgelsens lærere har været på hjemmebesøg, er det relevant at se på skolernes tradition for og holdning til hjemmebesøg. 

Omkring halvdelen af skolelederne giver udtryk for, at der tidligere har været tradition for hjemmebesøg, og en tredjedel af lederne, at der »i høj grad« har været tradition for hjemmebesøg. I den anden ende ligger de skoler, hvor der slet ikke er tradition for, at lærerne tager på hjemmebesøg.

Ser vi på skoleledernes holdninger til og opfattelse af hjemmebesøg, er der dog ingen forskel på skoleledernes holdninger til hjemmebesøg på skoler, hvor der er tradition for hjemmebesøg, i forhold til skoler, hvor der ikke er tradition for hjemmebesøg. Godt halvdelen af alle skolelederne mener således, at såvel lærere som forældre er motiverede for hjemmebesøg i høj eller i nogen grad, men også at lærerne er lidt nervøse for at tage på hjemmebesøg (60% af skolelederne mener dette). Kun få skoleledere (18%) mener, at lærerne synes, at det går ud over deres fritid at tage på hjemmebesøg. Der er en del skoleledere (41%), der mener, at det giver bedre udbytte, hvis skole-hjem‑samtalerne gennemføres på skolen.

Billedet ser ikke helt så godt ud set fra lærerside. Der er forholdsvis mange lærere, der svarer »ved ikke«, når de skal svare på deres holdning til og opfattelse af hjemmebesøg. Det kan måske enten skyldes, at de ikke har erfaring med hjemmebesøg, eller at de ikke synes, at det er relevant for dem med hjemmebesøg. Blandt de lærere, der har svaret, angiver halvdelen (49%) af lærerne, at de mener, at det giver bedre udbytte, hvis skole-hjem‑samtalerne gennemføres på skolen. Og en tredjedel (35%) angiver, at det går ud over deres fritidsaktiviteter og familieliv. Der er således ikke en udelt positiv holdning blandt lærerne til hjemmebesøg.

Det er kun få lærere, der synes, at de vil have svært ved at finde ud af, hvordan de skal gennemføre hjemmebesøg. Imidlertid er det alligevel værd at bemærke, at kun få lærere (22%) mener, at de opmuntres af skolens ledelse til at gennemføre hjemmebesøg. Lige så få mener, at de kan hente støtte og hjælp fra skolens ledelse til at gennemføre hjemmebesøg. Her er det værd at bemærke, at den vejledning, færrest skoleledere havde læst grundigt, var »Skole-hjem-samarbejdet – hjemmebesøg«, ligesom det også var den, som færrest skoleledere synes, de kunne anvende på deres skole.

Skoleledelsen og ledelsesfunktioner

Ønsket fra kommunens side er en styrket skoleledelse og en skoleledelse, der bl.a. følger undervisningen på skolen og yder deres lærere faglig vejledning. Men de færreste lærere og skoleledere angiver, at dette er tilfældet på deres skole.

Kun få lærere (16%) er enige i udsagnet om, at deres skoleleder »i høj eller nogen grad« bruger tid på at følge undervisningen i klasserne. Og kun forholdsvis få lærere (34%) mener, at skoleledelsen bruger tid på individuel vejledning af lærerne. Det samme gælder ledelsens afholdelse af lærerteammøder (51%) og deltagelse i klassekonferencer (31%). Derimod er det de fleste læreres (88%) erfaring, at deres  skoleledelse sikrer, at årsplaner afleveres.

Ligesom lærerne er de fleste skoleledere enige i udsagnet om, at de ikke følger undervisningen i klasserne ved deres tilstedeværelse. Derimod har skolelederne som gruppe en noget mere positiv oplevelse af omfanget af deres egen støtte til lærerne, end lærerne har. De fleste skoleledere (79%) angiver således, at de yder individuel vejledning til lærerne, og at de holder lærerteammøder (88% af skolelederne), samt at de deltager i klassekonferencer (72%).

Hvad angår styringsredskaber som årsplaner for den enkelte lærers undervisning og for lærerteamets undervisning er det højt prioriteret af de fleste skoleledere (hhv. 94% og 98% af skolelederne), hvilket lærerne også oplever.

Set fra såvel lærernes som skoleledernes side involveres lærerne i udarbejdelsen af skolens udviklingsplan, hvor stort set alle skoleledere (90%) så også forventer, at lærerne anvender udviklingsplanen som ramme for deres årsplan.

Endelig er der blandt de fleste af skolelederne (79%) krav om, at lærerne i deres årsplan beskriver, hvordan de evaluerer deres undervisning.

Resultatsamtalerne efteråret 2006

I 2006 gennemførtes de første evalueringssamtaler, og de er disse, der er blevet evalueret (i 2007 er koncept og sammenhæng for samtalerne blevet ændret).

I de indledende interview med udvalgte skoleledere viste der sig et meget nuanceret billede af skoleledernes udbytte af resultatsamtalerne, som gennemførtes efteråret 2006. Nogle følte, at samtalerne havde været meget givende. De mente, at samtalen gjorde dem mere bevidst om forhold på skolen og gav dem ideer til ændringer. Andre oplevede resultatsamtalerne som meget lidt givende, især fordi de ikke fik den faglige sparring og dialog, som de gerne ville have haft. I stedet fik samtalen mere fik karakter af informationsindhentning, hvor skolen alene skulle aflevere en række oplysninger uden, at der førtes en dialog om skolen og dens udvikling.

For nogle skoleledere var resultatsamtalerne grundigt forberedt ved, at de havde fået materiale sendt ud på forhånd, som de skulle forberede svarene på, eller som de skulle svare på som udgangspunkt for en fælles dialog. For andre præsenteredes skemaet på mødet, og mødet formede sig som en samtale omkring svarene. Heri deltog også andre repræsentanter for skolen.

Her handler det også om begge parters forventninger til resultatsamtalen. I oplægget til projekt »Kvalitetsløft til folkeskolen« formuleres resultatsamtalen som en samtale mellem de enkelte skoleledere og forvaltningen, der skal sikre kvaliteten på de enkelte skoler. Alle skoleledere skal således en gang om året gøre rede for skolernes valg af evalueringspraksis og metoder samt dokumentere skolens læseresultater. Det skal desuden evt. drøftes, hvad der skal til for at forbedre skolens resultater.

I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi bl.a. til skoleledernes personlige udbytte, til samtalens betydning for eventuelle aktiviteter på skolen, og hvorvidt de havde fået faglig sparring og vejledning omkring deres skole i samtalen.

Set ud fra spørgeskemabesvarelserne er det kun få skoleledere, der »i høj grad« mener, at resultatsamtalen har givet udbytte. Kun 10% af skolelederne synes, at de »i høj grad« har haft udbytte af samtalen, mens halvdelen »i nogen grad« har haft udbytte af samtalen. Det betyder dog, at lidt over halvdelen af skolelederne synes de har haft et vist udbytte af samtalen. Det gælder især udbytte i form af øget indsigt i egen skolepraksis. Knap halvdelen af skolelederne angiver således, at de »i høj grad eller i nogen grad« via resultatsamtalen har opnået øget indsigt i deres skoles praksis. Kun i de færreste tilfælde har resultatsamtalen ført til egentlige ændringer på skolen. Det gælder især ændringer i den faglige praksis, hvor en tredjedel af skolelederne har planlagt ændringer og en fjerdedel af skolelederne rent faktisk har gennemført ændringer omkring den faglige del af undervisningen.  

Skoleledersamarbejdet

I den nye struktur er skolerne delt op i otte distrikter med hver deres skolechef, som skolelederne har regelmæssige møder med. Der er spurgt til, hvilke eventuelle positive resultater dette distriktssamarbejde har ført til.

Skolelederne synes især, at distriktssamarbejdet har ført til et styrket samarbejde mellem skoleledelserne (74%) samt forbedret samarbejde med forvaltningen (65%).

Derimod mener de fleste ikke, at distriktssamarbejdet har forenklet de administrative og tekniske opgaver på egen skole.

Hvad angår mødernes indhold opfatter de fleste skoleledere (76%) møderne som fora for meddelelser fra forvaltningen, mens pædagogiske problemstillinger sjældnere er noget, der drøftes på møderne (37% af skolelederne).

Ud over det formelle distriktssamarbejde deltager langt de fleste skoleledere (80%) i et netværk sammen med andre skoleledere i distriktet.

Det er i disse netværk, at faglige emner og problemstillinger diskuteres (89% af skolelederne). Men det er også i disse netværk, at særlige administrative problemstillinger drøftes. Derimod er temaet »vejlederne på skolerne« noget de færreste (35%) angiver som et tema i netværkssamarbejdet.   

Anbefalinger

Følgende kan anbefales i den videre skoleudvikling:

Vejledningen på skolerne
Vejlederne bruges på skolerne med stort udbytte set fra såvel lærer-, vejleder- som koleleders side. 

• Der er imidlertid stadig en usikkerhed omkring deres funktioner og opgaver, især når det gælder evalueringsvejlederen. Kun en fjerdedel af vejlederne synes, at kommunens vejledninger er anvendelige i forhold til deres arbejde på skolerne. Det betyder da også, at lidt over halvdelen af vejlederne har fået udarbejdet en anden opgavebeskrivelse. Der skønnes derfor behov for enten en revidering af kommunens udarbejdede skriftlige vejledning eller en opfordring til, at skolerne selv får udarbejdet en opgavebeskrivelse for vejlederne på skolerne.
• Desuden påpeges det både fra vejlederes side og fra lærernes side, at der er behov for at få afklaret, hvordan lærerne får tid og mulighed for at modtage vejledning – og inden for hvilke rammer den skal foregå. I dag er det vanskeligt for lærerne at afsætte den fornødne tid til vejledning.
• En tredje problemstilling er, at vejlederne synes at have erstattet psykologerne på skolerne. Psykologerne opfattes som svært tilgængelige, og ifølge lærerne ser psykologerne sjældent de børn, der henvises til dem. Resultatet er, at vejlederne især bliver brugt til at hjælpe lærerne omkring enkeltbørn frem for mere generel vejledning, der omfatter klasser og større grupper af børn. Her er der behov for en afklaring af, hvad der er en vejlederopgave, og hvad der er en psykologopgave. 

Skole-hjem-samarbejdet
Der er ved at komme gang i hjemmebesøgene.

• Ifølge den foreliggende evaluering, er der imidlertid stadig en del skoler, som kun i meget ringe omfang eller slet ikke er begyndt at gennemføre hjemmebesøg. Samtidig er skolelederne, ifølge lærerne, ikke særlig opmærksomme på at opmuntre og vejlede lærerne til at foretage hjemmebesøg. Endelig er det værd at være opmærksom på, at især kommunens udarbejdede vejledning om hjemmebesøg er den vejledning, færrest har synes var brugbar. Det skønnes derfor, at der er behov for en revision af denne vejledning. Desuden bør skolelederne opfordres til at opmuntre deres lærere til at gennemføre hjemmebesøg og sikre, at de får støtte til at gennemføre disse.

Skoleledelsen og resultatsamtalerne
De første resultatsamtaler gennemførtes i skoleåret 2006/07, men med et noget varierende resultat.

• Omkring halvdelen af skolelederne oplevede ikke, at resultatsamtalen gav udbytte. Der var for fleres vedkommende alene tale om informationsindhentning fra forvaltningens side, uden at det førte til eller efterfulgtes af en faglig dialog og sparring. Der skønnes derfor behov for en yderligere præcisering af, hvad indholdet i og forventningen til resultatsamtalerne skal være. Her er der behov for en central udmelding, da distriktscheferne tilsyneladende har meget forskellig opfattelse af, hvad indholdet i resultatsamtalerne skal være. Det samme gælder skolelederne.
• Der er stadig få lærere, der oplever, at deres skoleleder dukker op og følger undervisningen i klasserne. Der er også forholdsvis mange lærere, der ikke har teamsamtaler med deres leder, og hvor skolelederen heller ikke deltager i klassekonferencer omkring enkeltelever. Det samme billede ses ikke, når man spørger skolelederne, som er enige i, at de ikke dukker op i klasserne, men som i større omfang mener, at de gennemfører teamsamtaler og deltager i klassekonferencer. Her er der også behov for en gensidig forventningsafklaring samt en klar opfordring til skolelederne om at være opmærksomme på deres læreres behov for pædagogisk og faglig tilsyn og sparring.

Vis

• Præsentation af udgivelsen

Facebook

Følg os på Facebook

Udgivelser