Erhvervsfaglige uddannelser - også for de stærke
– en undersøgelse af, hvad EUD kan føre til på arbejdsmarkedet og uddannelsesmæssigt
Torben Pilegaard Jensen, Lars Skipper og Jens Clausen, november 2007
Sammenfatning
Hvilke muligheder på arbejdsmarkedet åbnes for dem, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, herunder en EUD? Denne undersøgelse viser, hvordan det er gået dem, der afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse i 1990. Det gjorde 30.728 personer. Hvad tjener de? Hvor arbejder de? Og hvor meget uddannelse har de fået?
EUD‑uddannende, hvem er de? Det er unge, som har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse på en erhvervsskole, fx en erhvervsuddannelse som elektriker, snedker, kontorassistent, smed eller kok. Uddannelserne foregår på fx teknisk skole og handelsskole. Efter juni 2007 ligger alle erhvervsfaglige uddannelser, herunder social- og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne under samme lovgivning om erhvervsuddannelser. Vi betegner derfor i det følgende alle med en erhvervsfaglig uddannelse for EUD’ere.
EUD-systemet skal tilbyde uddannelser på flere planer og bl.a. stille betydelige faglige krav til de unge, som har forudsætninger for at indfri disse, dvs. udfordringer til de stærke unge. Ifølge den nye lov skal EUD-systemet fremover i højere grad være et uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i, at de unges forudsætninger, livsperspektiver og motivation for uddannelse er forskellige. Det samme gælder i øvrigt for en række andre uddannelser. Af samme grund skal EUD være et uddannelsessystem, der tilbyder uddannelser på flere niveauer og med forskellige læringsformer. Kort sagt: EUD skal afspejle, at unge er forskellige. Det skal sikres, at såvel de fagligt stærke unge som unge med først og fremmest en praktisk indgang til læring, er motiverede for at gennemføre en EUD.
EUD’erne med de højeste indkomster
Undersøgelsen viser, at de 25% af EUD’erne med de højeste indkomster i 2004 har en gennemsnitsindkomst (bruttoindkomst) på knap 500.000 kr. (2006-kroner). Gennemsnitsindkomsten for de EUD-uddannede var godt 300.000 kr. Det er altså muligt at opnå en forholdsvis høj indkomst med en EUD-uddannelse.
De EUD’ere, der tjener mest, finder vi først og fremmest blandt dem, der tog en uddannelse inden for kontor. Ud af alle EUD-uddannede fra 1990 havde 24% en uddannelse inden for kontor. Blandt dem med de højeste indkomster, er det hele 32%, og forholdsvis mange er da også beskæftiget inden for handel og service. Men også en hel del med en uddannelse inden for jern og metal opnår høje indkomster.
En del af EUD’erne med de højeste indkomster er ansat som ledere, godt 15%. Til sammenligning er det kun 6% af samtlige EUD’ere, der er ledere. Og blandt dem med de højeste indkomster er godt 10% selvstændige. 6% af samtlige EUD-uddannede er selvstændige.
Det kunne tænkes, at mange af EUD’erne med de højeste indkomster havde taget en videregående uddannelse oveni. Det gælder da også for knap 45%. Der er typisk tale om en kort videregående uddannelse, fx som elinstallatør. Blandt alle EUD’erne fra 1990 er det 30%, der har taget en videregående uddannelse efter EUD’en.
Hvilke familier kommer EUD’erne med de højeste indkomster fra? Er det sådan, at dem, der har taget en EUD‑uddannelse, og som opnår indkomster i nærheden af den halve million, kommer fra forholdsvis velstillede familier, mens dem, der tjener væsentligt mindre, typisk kommer fra mindre velstillede familier? Det lidt overraskende resultat er, at der ikke er de store forskelle med hensyn til familiebaggrund mellem dem med de høje indkomster og dem med de lavere. Således ses kun meget begrænsede forskelle med hensyn til fx forældres indkomst og ledighed. Konklusionen er således, at for dem, der får gennemført en EUD, spiller deres familiemæssige baggrund kun en meget begrænset rolle for chancen for en god indkomst. At den sociale baggrund betyder meget for, hvem der påbegynder en EUD er så en anden sag. Men som påvist i andre undersøgelser »sletter« uddannelse til en vis grad den sociale baggrunds betydning for de uddannedes videre livschancer.
EUD’ere i lederstillinger
Ca. 6% af de EUD-uddannede har ledende stillinger. De EUD’ere, der har ønsket om at have en erhvervskarriere, hvor de selv har mulighed for at sætte dagsordnen, har således muligheden for det.
Gennemsnitsindkomsten blandt EUD’ere i lederstillinger er godt 400.000 kr. (2006-kr.) sammenlignet med de godt 300.000 kr. for gennemsnits‑EUD’eren. Denne forskel i årsindkomst er 37%.
Også når vi ser på uddannelsessammensætningen blandt lederne, er der en overvægt (37%) af personer med en kontoruddannelse, sammenlignet med andelen af kontoruddannede (24%) blandt alle EUD’ere fra 1990.
EUD’erne i ledende stillinger har taget en videregående uddannelse i langt højere grad end fx dem med de højeste indkomster. Omkring 75% har således en videregående uddannelse, heraf 40% en mellemlang videregående uddannelse og resten med en kort videregående uddannelse.
Der er en markant tendens til, at det er de kontoruddanede EUD’ere, der får ledende stillinger. Næsten 40% af de EUD’ere, der har ledende stillinger, har således en uddannelse inden for kontorområdet.
Selvstændige EUD’ere
De godt 6% selvstændige EUD’ere, har en bruttoindkomst, der er ca. 30% højere end gennemsnits-EUD’eren.
Uddannelsessammensætningen (1990) blandt selvstændige afviger stærkt fra den, der gælder for alle EUD’ere i 1990. Kun 9% af de selvstændige er fx uddannet inden for kontor, mens det gælder for 24% af alle EUD’ere fra 1990. Mod forventning har få af de selvstændige en uddannelse inden for bygge og anlæg. Til gengæld har mange selvstændige en uddannelse inden for jordbrug.
Blandt de selvstændige er det få, der har taget en videregående uddannelse. Det drejer sig om kun godt 20%, og af dem har de fleste gennemført en kort videregående uddannelse.
I 1992 var under 10% af dem, der var selvstændige i 2004, beskæftiget inden for de primære erhverv, først og fremmest jordbrug. I 2004 er det knap 25%. En markant forskydning.Afrunding
Sammenfattende kan det konkluderes, at mange EUD-uddannede opnår forholdsvis høje indkomster på arbejdsmarkedet, og at de EUD-uddannede også har mulighed for at opnå lederstillinger og blive selvstændige. I den forstand giver en EUD-uddannelse for mange mulighed for at realisere deres karriereforventninger, hvad enten det er lønmodtagervejen de går, eller en ledende position i en virksomhed eller rollen som herre i eget hus som selvstændig, de ønsker at nå. Og ganske mange får en god indkomst gennem en EUD, uafhængig af deres familiebaggrund.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: