Ikke-vestlige indvandreres integration på arbejdsmarkedet
Signe Hald Andersen og Eskil Heinesen, notat, marts 2006, akf forlaget
I dette notat afrapporteres resultaterne fra et forskningsprojekt om ikke-vestlige indvandreres integration på arbejdsmarkedet. Forskningsprojektet er udført af akf og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet med projektet er tofold; for det første afdækkes, hvilke karakteristika på individ- og kommuneniveau der har betydning for ikke-vestlige indvandreres integration på arbejdsmarkedet, og for det andet rangordnes kommunerne efter graden af arbejdsmarkedsmæssig integration blandt denne gruppe af indvandrere, når der tages højde for de nævnte karakteristika. Det skal i denne forbindelse pointeres, at man ikke, når man læser resultaterne fra dette notat, skal betragte den enkelte kommunes placering i benchmarkingrangordenen som et udtryk for kommunernes indsats alene, men som et udtryk for kombinationen af en række faktorer, som knytter sig til kommunen som geografisk enhed. Hermed skal notatets brug af ordet "kommune" betragtes som en henvisning til en bestemt geografisk enhed, snarere end en bestemt institution (som fx "socialforvaltningen").
Arbejdsmarkedsmæssig integration måles ved beskæftigelsesgraden i 2002, dvs. den andel af året en person har været i beskæftigelse. Analyserne baseres på registerdata og foretages med anvendelse af en two-limit tobitmodel.
Følgende forhold har ifølge analyserne en negativ effekt på beskæftigelsesgraden: at være enlig eller ældre, en kort opholdstid i Danmark, dårligt helbred, ringe forudsætninger for at lære dansk, at være flygtning, at have børn, at være kommet fra lande som Somalia, Afghanistan, Irak, Libanon, og – for kvinders vedkommende – fra Marokko og Pakistan. Endelig har indvandrere en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de er bosat i kommuner med en høj ledighedsgrad, en lav andel af indvandrere fra 3. lande og en høj andel af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau.
Ved rangordningen af kommunerne finder vi frem til, at de ti kommuner, hvor indvandrerne har den højeste beskæftigelsesgrad, når der tages højde for de nævnte faktorer på individ- og kommuneniveau, er Glostrup, Tårnby, Vallensbæk, Roskilde, Haderslev, Åbenrå, Struer, Brønderslev, Frederikshavn og Hirtshals. Omvendt er de kommuner, hvor indvandrerne har den laveste beskæftigelsesgrad, når der tages højde for disse faktorer, Maribo, Nakskov, Fåborg, Middelfart, Varde, Holstebro, Grenå, Skanderborg, Viborg, Holbæk og Kalundborg. I den førstnævnte gruppe af kommuner er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad ca. 5-10 procentpoint højere, end man skulle forvente ud fra kommunernes karakteristika, mens den er ca. 5-10 procentpoint lavere i den sidste gruppe af kommuner.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: