Forside pil Udgivelser pil 2005 pil Dansk forskning vedrør...

Dansk forskning vedrørende socialt arbejde

Stinne Louise Hansen, januar 2005, akf forlaget

Sammenfatning

Rapporten »Dansk forskning vedrørende socialt arbejde« er blevet til på basis af et spørgeskema fremsendt til udvalgte danske forskere i foråret 2004.

Formålet med kortlægningen er at skabe et overblik over forskningsaktiviteten på området, etablere et grundlag for kommunikation og netværksdannelse blandt forskere og lægge op til en diskussion af forskningens betingelser og begrænsninger.

122 forskere modtog spørgeskemaet, hvoraf 108 opfattede deres forskning som omhandlende fænomenet »socialt arbejde«. Af disse har 84 forskere (78%) udfyldt skemaet. Disse forskere repræsenterede i alt 173 forskningsprojekter.

Det sociale arbejde blev i denne sammenhæng defineret som en almennyttig samfundsmæssig indsats, frivillig eller lønnet, hvis mål det er at modvirke individers og gruppers marginalisering og isolation i forhold til almindelige sociale fællesskaber, sociale netværk og arbejdsmarkedsrelationer. Forskning blev defineret som en systematisk undersøgelse og analyse af indsatsen med henblik på offentliggørelse og publicering af resultaterne. Spørgeskemaundersøgelsens resultater:

  • Ca. halvdelen af de 173 projekter er endnu uafsluttede på nuværende tidspunkt, og der spores alt i alt en stigende tendens i antallet af afsluttede forskningsprojekter i perioden 2000 til 2004. Samtidig går udviklingen i retning af ressourcemæssigt større projekter.
  • Størstedelen af projekterne er middelstore eller store forskningsprojekter på mere end ½ årsværk.
  • Den største bidragyder til finansieringen af projekterne er de danske ministerier. Halvdelen af alle projekter er således helt eller delvis finansieret af ministerierne. Forskningsfonde og -råd bidrager kun til henholdsvis 11% og 8% af projekterne.
  • Betragtet under ét, finansierer råd og fonde i højere grad mere ressourcekrævende projekter end ministerier, kommuner og amter gør. Og fonds- og rådsfinansierede projekter har oftere en klar teoretisk profil.
  • Vanskeligt stillede børn og unge er uden sammenligning den hyppigst forekommende brugergruppe blandt de 173 projekter. Langtidssygemeldte og ældre mennesker derimod er dårligt repræsenteret.
  • Evalueringer er den oftest forekommende type forskning (38% af projekterne). For evalueringsprojekterne angives der sjældnere en specifik teoretisk diskussion end ved andre typer af projekter.
  • Kun ganske få projekter (4%) er af typen »forskningsoversigt, sammenligning og vurdering af forskningsresultater«.
  • I hele 93% af projekterne indgår selvstændige empiriske undersøgelser. I 33% diskuteres tidligere publicerede forskningsresultater, og i 36% diskuteres forskellige teoretiske tilgange. For godt halvdelen af alle projekter er der ikke angivet noget specificeret teoretisk udgangspunkt eller diskussion.
  • Kvalitative interview er den mest udbredte type empiriske data efterfulgt af observationer og spørgeskemaer. Der er en betydelig spredning i de anvendte metodetilgange, og der anvendes i vid udstrækning kombinationer af forskellige metoder.
  • Spredningen i uddannelsesmæssige forudsætninger hos forskerne må anses for tilfredsstillende, idet godt en tredjedel har ph.d.grad, en fjerdedel er i gang med en eller anden form for forskningsuddannelse, 27% er seniorforskere eller universitetslektorer, og 10% er forskningsledere eller professorer. En tredjedel af forskerne befinder sig dog uden for den egentlige forsknings stillingsstruktur, idet de er konsulentansat eller ansat som lektorer på mellemlange videregående uddannelser samt forskellige løsere projektansættelser.

Undersøgelsen rejser på denne baggrund følgende spørgsmål vedrørende dansk forskning i socialt arbejde:

  • Er der en passende balance mellem evalueringer og ny videndannelse, eller fylder evalueringer uden et egentlig teoretisk udgangspunkt og diskussion for meget?
  • Er forskning vedrørende socialt arbejde i for høj grad domineret af ministeriers og kommuners konkrete anvendelsesorienterede interesser, således at den kritiske refleksion og basale teoriudvikling forsømmes?
  • Er der nogle problemstillinger i samfundet, hvor forskningen i den sociale indsats er mangelfuld (prostituerede, misbrugere, handicappede, langtidssygemeldte, ældre mennesker m.fl.), og er dette udtryk for en tilfældig eller en bevidst prioritering?
  • Er der afsat for få ressourcer til grundige gennemgange af eksisterende forskning?
  • Hvilken betydning har det for forskningens kvalitet, at inddragelsen af teori og teoretiske diskussioner forekommer i relativt begrænset omfang? Bør man efterstræbe mere teoribaserede empiriske undersøgelser og evalueringer?
  • Er der et uudnyttet potentiale blandt konsulenter og lektorer ved de sociale højskoler/pædagogiske seminarier, som er forskningsinteresserede uden at være forankret institutionelt i et forskningsmiljø?
Tilbage til normal visning  |  Start udskrift
  • Print
  • Videresend