Udenlandske studerende i hovedstadsregionen – hvordan kan det gøres bedre?

Torben Pilegaard Jensen, Ulla Højmark Jensen, Tue Halgreen og Vibeke Pihl, Oktober 2003, AKF Forlaget

Sammenfatning og konklusion

Internationalt er der voksende opmærksomhed rettet mod at sikre et tilstrækkeligt udbud af højtuddannet arbejdskraft og mod det uddannelsesmarked, som i de senere år har fået større og større økonomisk betydning både for enkeltuniversiteter og lande/regioner. Baggrunden er bl.a. frygten for »braindrain«, som drejer sig om, at nogle lande oplever, at deres højtuddannede – først og fremmest deres unge højtuddannede – søger beskæftigelse i andre lande efter endt uddannelse. På den måde mister disse lande et vækstpotentiale, hvis ikke der er en tilsvarende tilstrømning af højtuddannede fra andre lande. Og så er der lande, som søger at opnå en situation, hvor balancen er til ugunst for andre lande, bl.a. fordelagtige beskæftigelsesvilkår fx i form af en »Green Card-politik«. Uddannelsesmarkedet drejer sig om, at uddannelse er blevet en handelsvare på et globalt marked, som de højere uddannelsesinstitutioner ser sig nødsaget til at deltage i, hvis de økonomiske vilkår og kvaliteten skal sikres. Internationalt anses uddannelsesmarkedet således som en mulighed for et kvalitetsløft, som kan bringe den pågældende uddannelsesinstitution op på et højt internationalt niveau. Da uddannelse er gratis i Danmark, består vor deltagelse i uddannelsesmarkedet først og fremmest i byttehandler i form af udvekslingsstuderende, hvor en vækst i antallet af udenlandske udvekslingsstuderende er en forudsætning for at få flere danske studerende til udlandet. På længere sigt kan vor deltagelse i uddannelsesmarkedet føre til, at vore uddannelser bliver prisfastsat.

Når Københavns Kommune i samarbejde med Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har ønsket at få gennemført en undersøgelse af udenlandske studerende i hovedstadsregionen, er det netop ud fra disse to overordnede perspektiver: sikringen af et tilstrækkeligt udbud af højtuddannet arbejdskraft og forbedrede forudsætninger for at deltage i uddannelsesmarkedet. Med hensyn til sikringen af et tilstrækkeligt udbud af højtuddannet arbejdskraft hedder det i Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Handlingsplan 2002: »Københavnske virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft overstiger udbuddet ifølge adskillige undersøgelser. Der er derfor god grund til at forudse, at denne situation bliver forværret med faldende ungdomsårgange.«

Formålet med undersøgelsen har været at få belyst de udenlandske studerendes motiver for at vælge et universitet i hovedstadsregionen, at undersøge, hvilke erfaringer de udenlandske studerende har med værtsuniversiteterne, med danskerne og med regionen og landet som sådan. Endelig har undersøgelsen skullet kaste lys over, hvilke forhold der kan have betydning for de udenlandske studerendes interesse i at vende tilbage eller blive i regionen efter endt uddannelse, eller som det hedder i Københavns Kommunes Erhvervspolitiske handlingsplan: »En vurdering af de konkrete barrierer og en evaluering af de udenlandske studerendes oplevelser kan give et indtryk af, hvordan København kan fastholde disse studerendes interesse for byen og landet som helhed, således at de kan vende tilbage efter afsluttet kandidatgrad.«

Undersøgelsen omfatter såvel udenlandske udvekslingsstuderende som full degree-studerende, og som vi skal se adskiller de sig på en lang række områder med hensyn til baggrund for og perspektiver med opholdet.

Motiver for valg af hovedstadsregionen

Forud for valget af et universitet i hovedstadsregionen ligger nogle generelle motiver for og ønsker om at gøre et udlandsophold til en del af den studerendes uddannelsesforløb. Blandt disse er de udvekslingsstuderendes ønske om kulturelle oplevelser centralt. De studerende drager således ofte ud for at møde nye mennesker og opleve nye omgivelser. Mange forventer også, at et udlandsophold kan øge karrieremulighederne. Derimod er de akademiske ambitioner knap så vigtige for de udvekslingsstuderende.

Når valget falder på hovedstadsregionen, er det både ud fra en overordnet forventning om, at regionen er et godt sted at bo, og at området huser universiteter af høj kvalitet. Næsten alle udvekslingsstuderende har angivet disse to forhold som motivationsfaktorer. Derimod er det forholdsvis få, der har ladet sig motivere af kendskabet til et særligt anerkendt universitet i Danmark eller af kendskabet til nogle bestemte, anerkendte undervisere eller forskere.

Inden valget af et universitet i hovedstadsregionen har de fleste udvekslingsstuderende søgt informationer og gode råd en række forskellige steder. Mest anvendt i forberedelsen er internettet og det internationale kontor på hjemmeuniversitetet. Lidt færre har søgt information og anbefalinger fra medstuderende og undervisere derhjemme, men blandt dem, der har gjort det, vurderes denne hjælp til gengæld at have været af stor betydning.

Hjælpen fra de udvekslingsstuderendes hjemmeuniversitetet ser i sammenligning med hjælpen fra værtsuniversitetet ud til at være ringe. Halvdelen opfatter hjælpen fra værtsuniversitetet inden ankomsten som meget god, og næsten ingen opfatter den som dårlig. På dette punkt er der dog markante forskelle på de forskellige universiteter, idet tilfredsheden er særligt stor på CBS, mens der på både KU og RUC findes et forholdsvis stort antal utilfredse.

I modsætning til de udvekslingsstuderende er den mest betydningsfulde motivationsfaktor blandt de full degree-studerende de akademiske ambitioner. De full degree-studerende er samtidig i langt mindre grad motiveret af kulturelle oplevelser, hvorimod muligheden for personlig udvikling har været en afgørende motivationsfaktor for over halvdelen af de full degree-studerende.

Valget af et universitet i hovedstadsregionen begrunder de full degree-studerende med, at de kan finde universiteter af høj kvalitet og dermed forbedre deres karrieremuligheder.

Inden opholdet har de full degree-studerende primært søgt information om et universitet i hovedstadsregionen via internettet, brochurer fra universitetet samt gennem venner og familie.

Modtagelsen i hovedstadsregionen

Det viser sig, at universiteterne i hovedstadsregionen er rigtig gode til at tage imod de udenlandske studerende. Assistancen og vejledningen i starten af opholdet vurderes af langt de fleste som meget tilfredsstillende. Derimod er tilfredsheden med den hjælp, de har fået undervejs i opholdet, væsentlig mindre. Universiteternes introduktionsarrangementer og mentorordninger for de udenlandske studerende vurderes ligeledes positivt, selv om der er nogen forskel universiteterne imellem. Det er dog ikke alene universiteterne, der bærer ansvaret for, om de udenlandske studerende oplever, at de bydes ordentligt velkommen i hovedstadsregionen. Der er også en personfaktor, der handler om, hvorvidt den enkelte studerende oplever, at vedkommende har en god kontakt til de andre udenlandske studerende og en vis kontakt til danskerne – gør de det, er deres vurdering af arrangementerne for udvekslingsstuderende nemlig også mere positive.

For at hæve graden af tilfredshed med assistancen under hele opholdet kunne det overvejes, om de, der har den direkte kontakt til de studerende i deres hverdag, nemlig underviserne, skal tage mere hånd om de udenlandske studerende. Det kunne ligeledes overvejes, hvordan universiteterne kunne sikre en mere intensiv kontakt mellem de danske og de udenlandske studerende, både på det formelle undervisningsplan og det uformelle kulturmødeplan.

Universiteternes internationale kontorer på KU, RUC, KVL og CBS spiller ikke nogen rolle i forhold til full degree-studerende, mens det internationale kontor på DTU tager sig af såvel udvekslingsstuderende som full degree-studerende. Der er derfor ikke nogen særlig instans, der tager sig af de full degree-studerende, som indskrives på linje med danske studerende. Det kan derfor ikke undre, at tilfredsheden med hjælpen fra universitetet i forbindelse med planlægningen af og starten af opholdet blandt de full degree-studerende generelt er mindre end hos de udvekslingsstuderende.

Boligen

Boligen er afgørende for de studerendes velbefindende og samlede vurdering af opholdet. Den generelle vurdering er positiv, idet omkring halvdelen af de studerende er meget tilfredse med deres bolig, og kun knap en ud af ti finder den meget utilfredsstillende. Boligen lever på de fleste områder op til, hvad de udenlandske studerende havde forventet. For nogle er prisniveauet dog noget højere end forventet, og tilfredsheden med boligen er størst blandt dem, der oplever, at de bor så billigt som muligt.

De udenlandske studerende stiller ikke urealistiske, høje forventninger til deres boligs placering, fx forventer kun en ud af tre at bo tæt på centrum eller bo sammen med andre udenlandske studerende. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem tilfredsheden med boligen og det at bo tæt på noget eller have en kort transporttid til universitetet. Kollegium er den boligform, der under hele opholdet giver flest tilfredse studerende. Værelser i private hjem er typisk noget, de studerende i løbet af deres ophold bliver mere positive over for, og ved slutningen af semesteret er lige så tilfredse med som kollegieværelser. Delelejligheder er derimod den mindst populære boligform. Vigtigst for mange udenlandske studerende er, at boligen er i god stand. Med hensyn til transporttiden er det overraskende, så kort tid (under 30 minutter), de udenlandske studerende bruger på at tilbagelægge vejen mellem deres bolig og universitet. De fleste går eller cykler som en del af deres transport til universitetet. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem tilfredsheden med boligen og den transportform eller tid, man benytter – At bo så tæt på universitetet, at man kan gå derhen, giver således i sig selv ikke en større tilfredshed med boligen.

Boligspørgsmålet kan dog ikke alene belyses gennem de udvekslingsstuderende, som jo alle har fundet en bolig, oftest med hjælp fra universiteternes internationale kontorer. Det viser sig således ifølge de internationale kontorer, at udvekslingsstuderende fravælger hovedstadsregionen på grund af problemer med at skaffe en bolig.

Konklusionen er, at hvis flere udvekslingsstuderende skal opleve et vellykket ophold, er der grund til at overveje, hvordan der i hovedstadsregionen kan fremskaffes flere billige ungdomsboliger, fx i form af kollegieværelser. Ud fra det argument, at udvekslingsstuderende kun i begrænset omfang får etableret tæt kontakt til danske studerende, jf. afsnit 1.5, bør det tilstræbes, at danske og udenlandske studerende boligmæssigt blandes.

Ser vi på tilfredsheden med boligen blandt full degree-studerende, er den større end blandt udvekslingsstuderende. Dette kan tænkes at hænge sammen med, at de full degree-studerende gennem deres længerevarende ophold kender til det trængte boligmarked i hovedstadsregionen og derfor finder både pris og standard rimelig. De full degree-studerende bor mere spredt end de udvekslingsstuderende og meget oftere sammen med danskere, hvilket ser ud til at være fremmende for deres motivation for at blive i hovedstadsregionen.

Det akademiske udbytte

Hovedparten af de udvekslingsstuderende er godt tilfredse med det akademiske udbytte af opholdet. Men endnu flere er tilfredse med det personlige udbytte. Der er dog ingen forskel på, hvordan det akademiske udbytte vurderes på de forskellige universiteter. Tilsvarende tegner der sig ved vurderingen af undervisningens kvalitet og sværhedsgrad det samme billede for alle fem universiteter.

Afgørende for det akademiske udbytte er den enkeltes akademiske ambitioner. Studerende med høje ambitioner får således et bedre udbytte end studerende med lave. Men på et enkelt område kan universiteterne også selv sætte ind. Afgørende for det akademiske udbytte er således, om den studerende har fundet tilstrækkelig vejledning i universiteternes kursusbeskrivelser. For studerende på alle universiteter gælder det, at hvis kursusbeskrivelserne ikke har gjort den studerende i stand til at vælge de rette kurser, så vurderes det akademiske udbytte som mindre end blandt studerende, hvor det modsatte har været tilfældet.

Også sproglig baggrund spiller en rolle for oplevelsen af det akademiske udbytte. Således får udvekslingsstuderende fra engelsktalende lande i mindre grad end andre opfyldt deres forventninger til det akademiske niveau. Fra disse lande er der forholdsvis mange, der mener, at undervisningsniveauet er lavt. Tilsyneladende er der dog ingen sammenhæng med lærernes engelskkundskaber, selv om man kunne forestille sig, at engelsksprogede studerende ville stille sig mere kritiske over for den engelsksprogede undervisning, når den varetages af danske lærere. Samlet set er de udvekslingsstuderende særdeles tilfredse med undervisernes engelskkundskaber, og her adskiller de engelsksprogede studerende sig ikke fra øvrige udvekslingsstuderende.

Når man ser på de full degree-studerendes akademiske udbytte, er der flere, der mener, at hovedstadsregionen har universiteter af høj kvalitet sammenlignet med de udvekslingsstuderende. Men der er også flere full degree-studerende, der har det modsatte syn, sammenlignet med de udvekslingsstuderende. Den polarisering i opfattelsen blandt de full degree-studerende kan muligvis hænge sammen med, at deres erfaringer med uddannelsen bygger på et længerevarende ophold – deres holdninger er mere markante end dem, vi ser blandt de udvekslingsstuderende.

Danskerne, økonomi og sprog

De fleste udvekslingsstuderende vægter kulturelle oplevelser højt under deres ophold, og de oplever, at hovedstadsregionen er et godt sted at bo med et trygt miljø. Generelt oplever de udenlandske studerende, at de andre udenlandske studerende er særdeles venlige, og de er meget aktive, når det gælder om at deltage i sociale aktiviteter med dem. De danske studerende opleves i højere grad som reserverede og er ikke i så høj grad nogen, de udenlandske studerende omgås med socialt eller fester med. Selv om kulturelle motivationsfaktorer er den drivende kraft for at tage udenlands, er det altså ikke mødet med danskerne, der er baggrunden for deres positive kulturelle oplevelser. Man får indtrykket af, at de udenlandske studerende oftest er sammen med andre udenlandske studerende, som de går på cafeer med og arrangerer fester med. I dette scenarium bliver opholdet i hovedstadsregionen blot en ramme om deres »internationale oplevelse« uden egentlig at være andet end et trygt og godt sted at bo, mens man snakker og fester med unge fra alverdens lande. Hvis man ønsker, at de udenlandske studerende skal integreres i ungdoms- og studiemiljøer eller blot få muligheden for reelt at opleve danskerne som andet end reserverede, peger denne undersøgelse i retning af, at det vil kræve en målrettet mangesidet indsats. Man kunne her overveje, om det som en del af en samlet strategi ville være en idé at sprede de udenlandske studerende noget mere såvel på de enkelte institutter/hold som i forhold til bolig.

Økonomisk viser det sig, at en meget stor gruppe studerende faktisk klarer sig i Danmark for et meget lille beløb om måneden (under 4000 kr.). Gennemsnitlig havde de også forventet, at de ville komme til at bruge mere, end de rent faktisk gjorde. De udenlandske studerendes faktiske forbrug smitter kun i ringe grad af på, hvilke forventninger de har om at bo billigt og i forhold til, hvor ofte de rent faktisk går på cafe mv. Noget kunne tyde på, at en del studerende får tilskud til deres husleje enten gennem legater eller forældre, og at cafebesøg mv. kan klares med små midler, hvis det er det, der prioriteres. Selv om en del kommentarer handler om, at Danmark er et dyrt land at opholde sig i, er der generelt ikke meget, der peger på, at et lavt økonomisk niveau er afgørende for fx aktivitetsniveauet under opholdet.

Dansk er et svært sprog, som mange udenlandske studerende ikke oplever, at de har meget fornøjelse af at lære, fordi de er her så kort tid og ikke kan tale sproget andre steder end i Danmark, og fordi danskerne generelt taler udmærket engelsk. Der er også en relativt stor gruppe, der angiver, at de hellere vil koncentrere sig om at lære engelsk. Man kunne således overveje, om man ikke fra universiteternes side skulle forsøge at underbygge såvel de danske som de udenlandske studerendes sprogkundskaber i engelsk, så kommunikationen ville kunne forbedres – til glæde for alle grupper ikke mindst dem, der i forvejen har svært ved engelsk. Dette kunne gøres ved, at der på de enkelte institutter udbydes engelskundervisning måske med særlig vægt på det enkelte fagområdes brug af sproget. Mod dette taler dog, at sprogkundskaber i dansk kan være afgørende for ønsket om at vende tilbage eller blive i Danmark efter endt uddannelse, jf. afsnit 1.6. Samtidig er det spørgsmålet, om ikke andre end universiteterne har til opgave at sikre de nødvendige sprogkundskaber.

Ser vi på de full degree-studerendes indtryk af danskerne, er det mere positivt i forhold til de udvekslingsstuderendes, det gælder både indtrykket af danske studerende ved værtsuniversitetet, af unge danskere og af danskere generelt. Og mens mange udvekslingsstuderende prioriterer kulturelle oplevelser højt, er det de faglige ambitioner, der spiller en stor rolle for de full degree-studerende.

Hvem vil blive eller vende tilbage til hovedstadsregionen efter endt uddannelse?

Godt hver tiende af de udvekslingsstuderende overvejer at vende tilbage til hovedstadsregionen efter endt uddannelse ved afslutningen af deres studieophold. Og det er næsten dobbelt så mange som ved starten af deres ophold. Knap halvdelen udtrykte, at de ved semesterstart og -afslutning ikke havde lyst til at vende tilbage til hovedstadsregionen, og denne gruppe er meget robust – det er de samme personer, der ikke vil vende tilbage. Og meget få gør sig overvejelser om at forlænge deres studieophold. Det kan tænkes at hænge sammen med, at de udvekslingsstuderende først og fremmest har fået andre udvekslingsstuderende som venner. Og når de vender hjem, da er motivationen for at blive begrænset. Tilsammen peger dette på, at en vigtig strategi for at få flere til at forlænge deres studieophold og til at vende tilbage, er etableringen af stærkere sociale netværk mellem de danske studerende og de udenlandske studerende. Der bør i givet fald både sættes ind for at begrænse den boligmæssige segregering, som er udbredt i dag, og ind over for studiemiljøet, således at danske og udenlandske studerende fagligt og socialt opnår flere fælles berøringsflader.

Kan der siges noget om, hvem der overvejer til at vende tilbage?

Det har ikke været muligt at udpege væsentlige faktorer i studiemiljøet, og dermed synes universiteterne uden de store muligheder for at påvirke de udenlandske studerendes motivation for et nyt ophold i hovedstadsregionen. Men da interessen for at vende tilbage til hovedstadsregionen er størst blandt dem, har et godt indtryk af deres danske medstuderende, underbygger dette behovet for en strategi, der i højere grad end i dag kan føre danske og udenlandske studerende sammen.

Dernæst viser det sig, at sproglige færdigheder på dansk spiller en stor rolle for ønsket om at vende tilbage. Tre fjerdedele af de udvekslingsstuderende, der har taget kurser på både engelsk og dansk, overvejer at vende tilbage. Og hvis man har taget kurser i dansk, ja da er interessen for at vende tilbage også større end blandt dem, der ikke har gjort det. Det er da også nærliggende at tolke det at tage kurser på dansk som en direkte indikation på ønsket om at skabe forudsætninger for integration. Og blandt dem, der viser interesse i sprogkundskaber i dansk, finder vi forholdsvis mange fra de nordiske lande og til en vis grad fra de centraleuropæiske lande. Hertil kan i øvrigt føjes, at udvekslingsstuderende fra Østeuropa viser lige så stor interesse for at vende tilbage som deres nordiske kammerater.

Motivationen for opholdet spiller også en rolle for ønsket om at vende tilbage. Udvekslingsstuderende med høje akademiske ambitioner gør sig i højere grad end andre overvejelser om at vende tilbage.

Ser vi på full degree-studerende, tegner der sig et noget andet billede. Hver fjerde overvejer positivt at blive i hovedstadsregionen, og fire ud af ti siger, at de måske vil blive. Kun hver femte udtrykker, at de ikke vil. Dvs. at der umiddelbart er et langt større potentiale for veluddannet arbejdskraft i hovedstadsregionen i gruppen af full degree-studerende.

De afgørende grunde til, at en full degree-studerende ønsker eller overvejer at blive i hovedstadsregionen, er den familiære tilknytning, at vedkommende har deltaget i danske sprogkurser under opholdet, og at vedkommende har haft fritidsarbejde under opholdet.

Spørger man de full degree-studerende direkte om, hvilke forhold de anser for afgørende for positive overvejelser om at blive i hovedstadsregionen, spiller interessante jobmuligheder, akademiske ambitioner en stor rolle og muligheder for god løn.

Også det sociale netværk spiller en central rolle, mens ikke ret mange bekymrer sig om skatteniveauet.

Konklusion

Selv om kun ganske få forhold på universiteterne ser ud til at spille en rolle for de udvekslingsstuderendes udbytte af undervisningen og for deres motivation for at vende tilbage til eller blive i hovedstadsregionen, har universiteterne dog på en række områder nogle strenge at spille på i forhold til en af de afgørende forudsætninger for tilfredshed med opholdet og lyst til at vende tilbage: personlige kontakter til danskerne

For at øge de udvekslingsstuderendes faglige/akademiske udbytte af kursusforløbet er der behov for at sikre, at flere får mulighed for at vælge det rette kursusforløb. Der er således grund til at overveje, om det kursusmateriale, som i dag er til rådighed, er tilstrækkeligt, herunder om universiteternes hjemmesider kan forbedres og evt. koordineres, således at en potentiel udvekslingsstuderende kan få et samlet overblik over muligheder ved danske universiteter. Det bør derfor overvejes, hvordan en fælles markedsføring kunne tilrettelægges, fx gennem en fælles uddannelsesportal. Derudover er der behov for at styrke samarbejdsrelationerne til de udenlandske universiteter for at sikre, at de udenlandske studerende får bedre hjælp af hjemmeuniversitetet til at vælge de rette kurser.

Samtidig er der behov for, at de udvekslingsstuderende under uddannelsesforløbet får en mere omfattende personlig vejledning fra underviserne eller på anden vis sikres bedre vejledning. Ønsket om dette kan bl.a. hænge sammen med de danske undervisningsformer, som sammenlignet med en række andre lande stiller store krav til den enkeltes evne til selv at tilrettelægge indlæringen.

Hvordan udenlandske studerende i andre lande oplever kontakten til det pågældende lands egne studerende, kan denne undersøgelse naturligvis ikke kaste lys over. Derimod kan den påvise et problem i hovedstadsregionen, idet de fleste udenlandske studerende kun har en begrænset kontakt med danske studerende og et indtryk af dem som reserverede er en væsentlig barriere for det samlede udbytte af studieopholdet og for motivationen for at blive i eller vende tilbage til hovedstadsregionen efter endt uddannelse. Der kan derfor være grund til at overveje forslag, som kan sikre flere og mere intensive kontaktflader mellem de udenlandske og de danske studerende. Og her må en boligmæssig blanding af udenlandske og danske studerende anses for helt central.

På boligområdet bør overvejes:

boligformer/kollegier for både danske og udenlandske studerende, dog på en måde, som sikrer, at de udenlandske studerende fortsat har mulighed for at fastholde det udbytterige samvær med andre udvekslingsstuderende.
at udvide de potentielle boligområder gennem rabatordning til offentlig transport for udenlandske studerende.

For på andre områder at intensivere kontaktfladerne kan følgende overvejes:

at flere kurser afvikles på blandede hold og gennem et større udbud af engelsksprogede kurser. Dette vil også forbedre de danske elevers sprogkundskaber og måske være med til at nedbryde den forestilling, at de udenlandske studerende fagligt set er ringere end deres danske kammerater
introduktionsforløb med flere danske studerendes deltagelse
at flere udvekslingsstuderende motiveres til at tage danskkurser, idet blot et vist kendskab til dansk fremmer kontaktmulighederne under opholdet og lysten til at vende tilbage eller blive efter endt uddannelse
mulighed for og motivation til fritidsarbejde og forbedrede muligheder for praktik på danske virksomheder
at flere danske studerende bliver gjort motiverede for at åbne sig over for udenlandske studerende.

Med udgangspunkt i de udvekslingsstuderende skal der peges på, at nogle er mere isolerede i forhold til danske studerende end andre, og at der derfor kan være grund til at rette en særlig opmærksomhed mod dem, hvis det ønskes, at flere af dem skal motiveres til at vende tilbage til hovedstadsregionen. Det gælder således, at mandlige studerende, studerende på DTU og RUC, studerende fra Østeuropa og Sydeuropa oftere end andre har ringe kontakt til danske studerende og en mindre positiv opfattelse af dem.