Betydningen af indkomst for folkepensionisters levevilkår og velbefindende
Sammenfatning
Formålet med undersøgelsen, hvis resultater fremlægges i denne rapport, har været at belyse, hvilken betydning ældres indkomst har for ældres levevilkår og velbefindende i bred forstand. Nærværende rapport indeholder en grundigere gennemgang af resultater og metoder, som ligger til grund for kapitel 5 i undersøgelsen »Levevilkår blandt folkepensionister uden supplerende indkomst«, foretaget af AKF og SFI, jf. Arendt m.fl. (2003).
Som det konstateres i den større rapport, er den eksisterende viden om sammenhængen mellem økonomiske og ikke-økonomiske levevilkår i Danmark for folkepensionister meget begrænset. Nærværende rapport belyser, hvilken betydning disponibel indkomst har for en række indikatorer for levevilkår og velbefindende. Disse beskriver social kontakt, fysisk aktivitet, aktiviteter, der dyrkes alene (omtales alene-aktiviteter), og aktiviteter, der udføres med andre, ensomhed, psykisk velfindende og daglig funktionsevne, der alle er alment anvendt i den socialgerontologiske forskning. For alle udfald betinges på en række andre faktorer, der kan have betydning for levevilkår og velbefindende, bl.a. uddannelse, tidligere længste stilling, civilstand og hvorvidt den ældre bor alene.
De statistiske analyser er udført på data fra Ældredatabasen, som er et survey fra 1997 med ældre danskere, der i Danmarks Statistik er knyttet sammen med oplysninger fra en række registre. Til indeværende analyse er udvalgt de 72- og 77-årige, som i 1997 var over pensionsalderen.
Analysen viser, at indkomst udviser en sammenhæng med funktionsevne, fysisk aktivitet, alene-aktiviteter, ensomhed (at være uønsket alene) og psykisk velbefindende. For ensomhed og psykisk velbefindende er sammenhængen usikker, og for alene-aktiviteter forklares sammenhængen af, at ældre med højere indkomst er bedre uddannede og læser mere. Social kontakt og aktiviteter sammen med andre udviser ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng med indkomst. Flere af indikatorerne for levevilkår og velbefindende udviser sammenhænge med andre centrale karakteristika såsom køn, at være enlig, at have børn og stilling det meste af livet.
Der findes derfor belæg for ophobning af dårlige levevilkår for ældre med lav indkomst. Både dårligt psykisk velbefindende, færre alene-aktiviteter og højere ensomhed for ældre med lav indkomst kan dog skyldes dårlig funktionsevne snarere end lav indkomst, da alle de undersøgte levevilkår udviser en sammenhæng med funktionsevnen, og sammenhængen mellem indkomst og de tre nævnte levevilkår er ikke signifikant, når der betinges på funktionsevne. Fysisk aktivitet har en selvstændig sammenhæng med indkomst efter kontrol for funktionsevne.
Sammenhængene mellem indkomst og funktionsevne henholdsvis fysisk aktivitet er særlig robuste. For at belyse indkomsteffekten yderligere estimeres modeller for delpopulationer, og der foretages instrumentvariabelestimation til belysning af kausalitetsspørgsmål for disse to udfald. Analyserne giver ingen anledning til at forkaste, at indkomst har en direkte betydning for funktionsevnen og fysisk aktivitet. Det skal dog understreges, at det meget vel kan tænkes, at der er sammenhænge, som er skabt på et tidligt tidspunkt i livet, som vi ikke med det anvendte data har mulighed for at fange. Det vises indirekte ved, at uddannelse og stilling det meste af livet har betydning for levevilkår ud over indkomstens betydning. Et andet eksempel, som der ikke er kontrolleret for, er et tidligt nedsat helbred, som kan have haft betydning for arbejdsevnen og indtjenings- og opsparingsmuligheder.
Da funktionsevne og fysisk aktivitet begge er helbredsrelaterede, kan resultaterne sættes i perspektiv til en stor litteratur om sociale forskelle i helbred og helbredsadfærd, som der også i Danmark har været nogen fokus på. Det er i rapporten altså påvist, at sociale forskelle i helbredsrelaterede forhold eksisterer for ældre i Danmark. Det er dog meget muligt, at sammenhængen er mindre tydelig blandt ældre over 80 år, hvor rent biologiske mekanismer formodentlig slår kraftigere igennem end socialt betingede faktorer. Dette har vi ikke haft mulighed for at undersøge.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: