Læsø, Samsø og Ærø
– udvikling og muligheder
Sammenfatning
Læsø, Samsø og Ærø har mange ting tilfælles. Øernes erhvervsliv er tynget af de ekstra transportomkostninger fra færgefarten. Omkostninger i form af både tid og penge betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår end andre steder. De primære erhverv fylder meget på øerne, mens der ikke er mange arbejdspladser i industrien. Udviklingen i beskæftigelsen er ikke gunstig. Der er også højere arbejdsløshed på øerne. På grund af transportforholdene er der et meget lavere niveau af pendling til og fra øerne, sammenlignet med pendlingsmønstrene i resten af Danmark.
For at komme til en af de tre øer er det nødvendigt at rejse med færge (eller flyve). Færgerne er organiseret på forskellig vis på de tre øer, men prisniveauet for færgeturene er sammenlignelige. Færgerne anvendes af såvel turister som erhvervsliv og fastboende.
Der bor færre og færre mennesker på de tre øer. Samtidig har befolkningen en skæv alderssammensætning, når der sammenlignes med resten af Danmark. De gennemsnitlige indkomster på øerne er lave. Det gælder de primære indkomster og de samlede indkomster, mens gennemsnitlige overførselsindkomster er forholdsvis høje. Huspriserne på øerne er lave, når der sammenlignes med resten af Danmark.
På grund af den skæve befolkningssammensætning, de lave indkomster og kommunernes ringe størrelse presses de kommunale budgetter. På grund af særlige øspecifikke omkostninger (fx til færgedriften) modtager kommunerne et særligt tilskud fra staten (§22-tilskuddet). Økommunerne har af naturlige årsager svært ved at indgå i kommunale samarbejder og kan på grund af deres lidenhed ikke udnytte stordriftsfordele.
For at opretholde øerne som levende og aktive samfund er der forskellige veje at gå:
- Styrkelse af erhvervslivets vilkår, så der etableres arbejdspladser, som fastholder og/eller trækker folk til
- Etablering af (bedre) muligheder for pendling mellem ø og fastland
- Styrkelse/udnyttelse af øernes attraktive kvaliteter til at tiltrække indbyggere, som derefter skaber økonomisk aktivitet
- Styrkelse/udnyttelse af øernes attraktive kvaliteter til at tiltrække beboere, som ernærer sig i kraft af pensioner eller lignende
- Styrkelse/udnyttelse af øernes attraktive kvaliteter til at tiltrække turister, som derefter skaber økonomisk aktivitet.
Øerne satser ikke entydigt på én af vejene – alle fem visioner kan samtidig være med til at styrke udviklingen.
Der er mange aktører, som er i stand til at påvirke øernes situation. Både staten, de respektive amter, øerne i samarbejde og de enkelte øer påvirker gennem deres beslutninger situationen på øerne.
Øerne har længe kæmpet for at forbedre udviklingen på øerne, men har ikke formået at vende udviklingen. Såfremt øerne skal sikres som levedygtige samfund, er det derfor afgørende, at også staten og de respektive amter tager initiativ.
Med udgangspunkt i analysen i kapitel 2 er det åbenlyst, at hvis der ikke tages nogle nye initiativer, vil udviklingen på øerne fortsætte, og befolkningstallet vil falde yderligere. Valget står altså mellem at lade øerne blive til samfund med færre indbyggere eller at gribe til handling. På grund af øernes særlige situation skal initiativerne formentlig være af en anderledes karakter end de vanlige regionaløkonomiske initiativer for at opnå den ønskede effekt.
Man kan vel næppe entydigt bestemme det optimale eller ønskelige befolkningstal for de tre øer. Men befolkningstilbagegangen opleves naturligvis negativt for øboerne. Desuden er det klart – og mest relevant for Læsø – at visse funktioner er truede såfremt befolkningstallet falder yderligere. Det drejer sig naturligvis oplagt om selve kommuneenheden, men også – ved lavere befolkningstal – fx skoler. Skrækscenariet for mange øboere er, at øerne reduceres til »levende museer«, hvor der er liv om sommeren – på grund af sommerhusbeboere og turister, mens de fastboende nærmest kan være »kustoder«, og der om vinteren kun er nogle få fastboende, som sørger for at vedligeholde huse etc.
Udgangspunktet for denne analyse er således, at der ses på mulighederne for at udvikle øsamfundene til levende og bæredygtige samfund. Præmissen er dermed, at der sikres et vist befolkningsniveau på øerne.
Når redskaberne vælges, er der forskellige faldgruber, man bør styre udenom. Man bør sikre, at tiltagene er lovlige – i forhold til både dansk ret og EU-ret. Man bør sikre, at de har den ønskede effekt (og ikke blot giver anledning til skævvridninger). Man bør sikre, at de kan fungere i praksis. Og man bør sikre, at de ikke ødelægger, hvad der i forvejen findes på øerne (ved at skævvride eller ødelægge kompetencer).
For at sikre muligheden for at vende udviklingen på øerne er det muligt, at man må sætte overordnede samfundsmæssige mål og ønsket om effektivitet til side. Det kan være nødvendigt med selektive tiltag. Ud fra analyserne i projektet anbefaler projektgruppen nedenstående prioritering af de statslige og amtslige tiltag. Hertil kommer øernes egne fortsatte initiativer for at styrke udviklingen.
Den væsentligste forskel på øerne og andre landkommuner og udkantsområder, der som beskrevet i kapitel 2 på mange fronter klarer sig bedre end øerne, er den besværlige og dyre transport over vand. Transporten udgør en barriere for besøgende, beboere og erhvervsliv. Det vurderes derfor som afgørende og som første prioritet, at denne barriere mindskes. Dette ville ske ved indførsel af »amtsvejsprincippet«, hvor turen over vand koster det samme som en tilsvarende tur over land. Desuden vil en øget frekvens og en kortere rejsetid også mindske barrieren. Amtsvejsprincippet kan nås med en kombination af rationalisering, omlægning af ruter og øgede tilskud. For at sikre dette er det nødvendigt, at staten aktivt sørger for en langsigtet og sammenhængende transportmodel, der optimerer færgedriften, herunder færgetyper, sammenlægninger, daglig drift mv. Det anbefales, at staten herefter etablerer en enhed, som skal varetage den opgave, som ligger i den langsigtede model. Analyserne viser, at der er potentiale for betragtelige besparelser ved en sådan model. Besparelserne kan ikke alle nås på kort sigt, men en del af dem kan, hvorfor det anbefales, at de tre rederier samarbejder om fx indkøb, booking mv., så der kan høstes besparelser. Også ruteføringen må genovervejes. Ved at omlægge ruter er der mulighed for yderlige besparelser og effektiviseringer, der bringer færgepriserne nærmere amtsvejsprincippet (så det koster det samme at sejle som at køre en tilsvarende distance på en vej).
Et andet væsentligt element, som er nødvendigt for, at øerne er attraktive steder at bo, er en fornuftig kommunal service til en rimelig skatteprocent. På grund af kommunernes lille størrelse og særlige geografiske forhold, der giver anledning til ekstra udgifter, er det svært at sikre dette. Et øget tilskud til økommunerne er et reelt og gennemsigtbart tiltag. Omfanget af støtten må bestemmes politisk.
Et tredje element er sikring af erhvervslivets muligheder. Bedste bud er oprettelse af en erhvervsfond, der yder lån til erhvervslivet på favorable vilkår. En sådan fond er en del af »Bornholmerpakken«. Med en erhvervsfond sikres støtte til den del af erhvervslivet, der har behov, således at midlerne benyttes målrettet. Desuden sikres, at det er mennesker med indsigt i erhvervslivet, som vurderer låneansøgninger.
Et fjerde element er sikring af stabile arbejdspladser. Der er ikke mange amtslige og statslige arbejdspladser på øerne. Det er ikke uproblematisk at flytte hverken amtslige eller statslige arbejdspladser til øerne. Der kan være problemer med fx tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Ikke desto mindre er det en mulighed, som bør overvejes. Mest oplagt virker statslige funktioner, der kan drage nytte af den lokale arbejdskraft eller amtslige sociale institutioner, der kan drage nytte af de trygge samfund på øerne. Men også statslige institutioner, der tager udgangspunkt i de særlige kompetencer på øerne, er mulige. Det kunne være institutioner inden for fiskeri på Læsø eller inden for gartneri på Samsø. Endvidere kunne det være institutioner inden for turisme eller vedvarende energi.
Et femte element er et frihedsbrev til øerne. Særligt oplagt er dispensationer inden for planloven, på grund af de særlige geografiske forhold. Det drejer sig om fx reglerne om bebyggelse nær kysten og bygninger i det åbne land. Men også inden for andre områder kunne et frihedsbrev være relevant. Kommunernes lidenhed og beliggenhed giver specielle vilkår. For eksempel kunne man forestille sig, at kommunerne blev fritaget for offentligt udbud af hjemmehjælp. Generelt kunne man tænke sig, at der blev indført en dispensationsmulighed, hvor økommunerne ved alle love, der pålægger kommunerne nye regler, kunne søge om dispensation i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Endelig, som et sjette element, er det nødvendigt at tage særskilt stilling til økommunernes situation under en mulig kommunalreform. Der er mange fordele ved at bevare de nuværende økommuner: Der sikres lokaldemokrati, nærhed til borgerne, arbejdspladser på øerne og lokalt engagement til at sikre øernes udvikling. Med en eventuel øget økonomisk støtte til økommunerne, sikres kommunernes muligheder for at agere og tilbyde fornuftig service. På grund af økommunernes særlige geografiske forhold er det nødvendigt, at der tages eksplicit stilling til økommunernes situation ved en eventuel kommunalreform. Man kan tænke sig forskellige modeller (fortsat selvstændige kommuner, sammenlægning til én kommune, at staten overtager visse opgaver eller sammenlægning med fastlandskommuner). Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, hvorfor det er vigtigt, at der laves en politisk afvejning. Såfremt en fremtidig kommunalreform inddeler Danmark i større enheder, fx kommuner med mindst 30.000 indbyggere, vil det blive sværere for økommunerne at klare sig, da en sådan inddeling formentlig vil blive fulgt af nye opgaver til kommunerne. I et sådant tilfælde vurderes det som værende mere hensigtsmæssigt med en alternativ model, hvor økommunerne fx slås sammen med fastlandskommunerne, eller hvor staten direkte tager ansvar for løsningen af visse opgaver. For at støtte udviklingen på øerne og bibeholde lokaldemokratiet anbefales det at sikre arbejdspladser på øerne og sikre lokaldemokrati ved at oprette lokalkontorer og lokalråd.
Det er klart, at nogle af de ovenstående anbefalinger hænger sammen med den kommende kommunalstruktur. Men i det omfang der sikres en lokal styring via et lokalråd, vil de fleste tiltag kunne gennemføres uanset.
I boksen nedenfor er listet en række ideer, som er fremkommet på to seminarer, som har været afholdt som en del af projektet. Ideerne er opdelt efter, hvem som må tage de forskellige initiativer. Ideerne omfatter både de ovenfor nævnte, og andre fremkomne forslag. På seminarerne har kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre øboere i fællesskab med arbejdsgruppen diskuteret mål og midler for øerne. Ideerne er nærmere beskrevet i kapitel 3, og i kapitel 4 er flere af dem nærmere analyseret.
Ideerne i boksen er ikke prioriteret eller vurderet, men omfatter et bredt og dækkende udvalg af de fremkomne ideer.
Initiativer, der kan forbedre øernes situation
Initiativer, der kan forbedre øernes situation
Staten
- Sikrer en langsigtet og sammenhængende transportmodel
- Sikrer en effektivt erhvervs- og arbejdsmarkedsindsats via
- Sikring af investeringsmidler, fx ved oprettelse af investeringsfond
- Sænkning af virksomhedsomkostninger, fx via nedsættelse af skatter og afgifter
- Sikring af mulighederne for intensiv arbejdsmarkedspolitik, så de arbejdsløses potentiale udnyttes
- Undersøger muligheden for at flytte statslige arbejdspladser til øerne
- Støtte til landbrug og fiskeri
- Sikrer, at der tages specifik stilling til øernes situation ved gennemførsel af en eventuel kommunalreform
- Undersøger perspektiverne i et kommunalt frihedsbrev
- Sikring af økommunernes økonomiske handlemuligheder
Amterne
- Undersøger mulighederne for at flytte amtslige arbejdspladser til øerne
- Udviser fleksibilitet ved natursager
- Støtter uddannelsestiltag
Øerne i fællesskab
- Samarbejder om færgedriften, for at sikre en effektiv drift med lave omkostninger
- Samarbejder om markedsføring. Det gælder turisme, nicheprodukter og øerne som bopæl. Turismemarkedsføringen ville blive styrket af en nærmere analyse af øturismens karakter. Markedsføringen af øerne som bopæl ville desuden blive styrket af fælles initiativer til at løse »ægtefælleproblemet« og sikring af fornuftige lejeboliger
- Samarbejder om »grønne øer«
De enkelte øer
- Rationaliserer og omlægger færgedriften
- Arbejder for at udvide turistsæsonen
- Styrker støtten til det lokale erhvervsliv blandt andet via støtte til lokale netværk, produktudvikling og ved at vejlede ved generationsskifte.
- Sikrer øernes attraktivitet som bopæl ved blandt andet at sørge for god kommunal service, integration af nye borgere, sikring af it-muligheder og et spændende kulturliv
For øerne i fællesskab vurderes samarbejdet om turisme som værende meget frugtbart. Turisme er et vigtigt erhverv, og vil formentlig være det også fremover. De tre øer har i dag et turismesamarbejde, som er fyldt af perspektiver. Det kan styrkes med en bedre transportmodel, der uden tvivl vil øge antallet af besøgende. Herudover kan de enkelte øer fortsat arbejde for at tiltrække turister, specielt i ydersæsonen. Det gøres blandt andet med golfbaner, lejrskoler, kursusfaciliteter mv.
På øerne har man længe arbejdet med vedvarende energi. Det har man dels gjort alene, og dels i et samarbejdsprojekt under LEADER+. Der er god grund til at fortsætte denne strategi, og eventuelt udvikle den – fx med tiltag, der sikrer etisk dyrehold. Det kan fint kombineres med udvikling af nicheprodukter. Det er oplagt at satse på kvalitetsprodukter, der kræver forarbejdning på øerne, og som fortæller en historie. Markedsføringen af kvalitetsprodukterne kan enten varetages af den enkelte ø, eller af øerne i fællesskab.
For de enkelte øer vurderes det herudover som vigtigt, at øernes attraktivitet som bopæl sikres, ligesom det er vigtigt, at der tages hånd om færgedriften.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: