Billeder fra hverdagen
En dokumentarisk-analytisk fremstilling af den sociale indsats over for hjemløse, misbrugere eller sindslidende personer, som den ses af de, der arbejder i feltet
Sammendrag
Ved 7 auditforløb (høringer) med deltagelse af omkring 35 erfarne sociale medarbejdere i panelerne i 4 forskellige regioner, fordelt rundt om i Danmark er i alt 22 beretninger om episoder i konkrete brugeres liv blevet diskuteret og analyseret. Beretningerne har alle været taget fra virkelighed i den region, hvor de er blevet brugt.
Beretningerne har været fortalt af mennesker, der for nogles vedkommende er udvalgt, fordi de er hjemløse, andre, fordi de er misbrugere, og atter andre sindslidende. Men alle har de, ud over det særlige »diagnostiserbare« problem, haft andre tunge sociale problemer, og oftest har der ikke været tale om ét grundliggende problem, men om en flerhed.
Alle beretninger og alle auditsessioner er anonymiserede, så det ikke er muligt at genkende hverken personer eller regioner. Selv om der naturligvis er regionale forskelle byggende på særlige lokale forhold og procedurer, synes der at være en udtalt lighed, såvel hvad angår problematikker som indsatser i de forskellige regioner.
Langt overvejende synes de sociale indsatser ikke at bygge på, om der målrettet og hurtigt kommer »noget ud af« indsatsen. Det synes at interessere de professionelle i de sociale tilbud mere, om det, man gør, er af god kvalitet, respekterer brugernes værdighed og retter sig mod at sikre forhold, der giver brugerne et så godt liv, som omstændighederne tillader.
De mere formelle rammer for indsatsen som brugerinddragelse og handleplaner diskuteres sjældent eller slet ikke. Men udsagnene giver alligevel indtryk af, at disse elementer udgør en del af indsatsen, og at de indgår i indsatsen på en smidig og naturlig måde. Det forhindrer dog ikke, at der ses en del arbejde, der synes at bunde i en mere eller mindre udtalt formynderisk traditionel model.
Der er, i en del af de sociale institutioner, særlig i de såkaldte § 94-boformer, en vældig dynamik med mange nye aktiviteter og en sprængning af de rammer, der holder aktiviteterne og medarbejderne og brugerne inde i institutionerne. Der udgår udgående og opsøgende arbejde, efterværn og involvering i alternative boformer fra § 94-boformernes institutioner. Svarende til de krav, opfordringer og intentioner, serviceloven giver.
Til trods for tilsyneladende gode viljer, men også tit understøttet af manglende vilje, synes det svært at skabe tillid mellem tilbud i forskellige regier, og især når medarbejderne i de principielt samarbejdende tilbud har forskellige faglig baggrund. Der mangler i udtalt grad forståelse for hinandens verden og forståelsesrammer. Ofte føler socialarbejderen sig diskvalificeret i beslutninger. Brugerne bliver kastebold og tabere.
Hver for sig fungere hjælpeforanstaltningerne stort set godt. Fagligt er der viden og energi. Men helheden for den enkelte bruger går tabt.
Det betyder, at personer med ikke alt for sammensatte problemer tilsyneladende lettere får den fornødne hjælp, hvorimod personer med mere sammensatte problematikker i højere grad bliver ladt i stikken.
I særlig grad ses det, at når der er børn inddraget, øges risikoen for, at tingene får lov til at gå deres skæve gang.
Auditsessionerne viser alt i alt, at der er en betydelig energi og vilje blandt medarbejderne til at samarbejde, forholde sig, prøve nye veje og at kunne arbejde i et område, hvor succeserne – hvis succeskriteriet skal være resocialisering og normalisering, altså helbredelse – er få, men den menneskelige kontakt og personlige engagement nødvendige.
I det daglige arbejde, som er det, der bliver beskrevet og diskuteret i auditsessionerne, tager man tilsyneladende den sociale lovgivning til sig, men mere som rammer for arbejdet end som et stift regelsæt, som kan følges til punkt og prikke. Det forhindres simpelt hen af den form for arbejdes karakter. Man kommer så tæt på det enkelte menneske, at bureaukratiet må placeres bag menneskeligheden.
Det efterlader de mennesker, der arbejder i området, med et betydeligt ansvar, som ikke må underkendes. Det kræver vilje til, fra andre systemers medarbejdere, at forstå denne specielle position. Og det stiller krav om, at der tilbydes og forlanges vedvarende efteruddannelsesmuligheder.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: