Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune

Jill Mehlbye og Ulla Højmark Jensen, AKF Forlaget, 2003

Sammenfatning

Formål, problemstillinger og datagrundlag

Målet med undersøgelsen er at belyse børn og unges brug af fritidstilbuddene i Frederiksberg Kommune samt børn og unges ønsker til supplerende fritidstilbud.

Hovedproblemstillinger i undersøgelsen er:

Hvordan anvender børn og unge deres fritid?
Er der særlig udsatte grupper af børn og unge uden faste fritidsaktiviteter?
Savner børn og unge aktiviteter i deres fritid?
Hvad synes børn og unge er vigtigt i et fritidstilbud?
Hvilke fritidsaktiviteter efterlyses af børn og unge?

I undersøgelsen søges dannet et nuanceret billede af forskellige grupper af børn og unge og deres behov for tilbud i fritiden med henblik på at give bud på, hvilke aktiviteter børn og unge ønsker, samt komme med forslag til evt. nye typer af aktiviteter.

Undersøgelsen omhandler børn og unge i kommunen i alderen 10 til 18 år. Undersøgelsen gennemførtes som en spørgeskemaundersøgelse, målrettet henholdsvis skoleeleverne i 4. til 10. klasse og de unge i alderen 16-18 år, som sendtes til de unges hjemadresse. Desuden gennemførtes en mindre interviewundersøgelse blandt forskellige grupper af børn og unge med henblik på at uddybe informationerne fra spørgeskemaerne.

Hvad angår spørgeskemaet, skulle skoleleverne besvare spørgeskemaet via nettet på en computer på skolen, mens de unge, som ikke nødvendigvis havde adgang til en computer hjemme, modtog spørgeskemaet både elektronisk og i papirformat, så de selv kunne vælge, hvordan de ville svare.

Blandt skoleeleverne blev fire kommuneskoler og to privatskoler udvalgt til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Skoler, som kommunen vurderede som rimelig repræsentative for alle skoler i kommunen.

Svarprocenten blandt skoleeleverne og unge blev 40. Nogle skoler havde en meget lav svarprocent blandt eleverne, da de efter eget udsagn ikke havde et tilstrækkeligt antal netopkoblede computere, så alle elever kunne få adgang til at udfylde det elektroniske spørgeskema. Svarfordelingen blandt skolerne er derfor meget forskellig. På to skoler, en privatskole og en kommuneskole, var svarprocenten meget høj, nemlig på henholdsvis 81 og 83. Den laveste svarprocent var på en af kommuneskolerne med en svarprocent på 9.

På denne måde fylder de to skoler med høj svarprocent meget i datamaterialet. Det må derfor pointeres, at der ikke nødvendigvis er tale om en repræsentativ undersøgelse. Da svarprocenten er så lav både blandt de unge og blandt skoleeleverne, må man sige, at undersøgelsen primært kan sige noget om forskellige grupper af børn og unge, men ikke noget om hvor store de enkelte grupper af børn og unge er.

I alt deltog 1142 børn og unge i spørgeskemaundersøgelsen med 694 skoleelever og 448 unge.

Interviewundersøgelsen omfatter interview med samlet 27 børn og unge i alderen 12 til 18 år, 13 piger og 14 drenge, og omfatter både børn og unge med dansk og med udenlandsk baggrund (dvs. familier, hvor den ene eller begge forældre er født i et andet land end Danmark i eller uden for Europa). I interviewundersøgelsen indgår både børn og unge fra den helt almindelige skole, fra Bülowshallen samt fra Frederiksberg Centret og en computercafe, ud fra ønsket om at komme i kontakt med mere udsatte grupper af børn og unge.

Hvordan anvender børn og unge deres fritid?

Undersøgelsen viser, at langt de fleste børn og unge i undersøgelsen trives godt i fritiden, i skolen og hjemme. De er aktive i deres fritid og synes ikke, at de har svært ved at få tiden til at gå. Især drengene er aktive i fritiden, og især de yngste aldersgrupper er aktive i deres fritid. Drengene dyrker især bold – og kampsport samt styrketræning, mens pigerne går til dans, ridning og fitness.

I alt 755 børn og unge fra 4. klasse og op til 19 år (66%) har faste fritidsaktiviteter. Blandt skoleeleverne har tre fjerdedele af eleverne (71%) faste ugentlige fritidsaktiviteter. Især 4.-klasse-eleverne er aktive, idet langt de fleste (80%) har faste ugentlige aktiviteter. De 17-19-årige er generelt mindre aktive, idet kun omkring halvdelen har faste ugentlige fritidsaktiviteter. Især de ældste piger bliver mindre aktive, jo ældre de bliver (46% af de 18-19-årige piger). Blandt de unge er især gymnasieskoleeleverne aktive (63%), mens der ikke er så mange af erhvervsskoleeleverne, der er aktive (42%).

De fritidsaktive børn og unge med faste ugentlige fritidsaktiviteter er generelt mere aktive i deres fritid end børn og unge, der ikke har faste ugentlige fritidsaktiviteter.

Når børnene og de unge er sammen med deres kammerater, går tiden blandt de fritidsaktive (med organiserede fritidsaktiviteter) især med at dyrke sport sammen, men derudover hygger de sig med blot at snakke sammen og lytte til musik.

Når børnene og de unge er alene, lyttes der til musik, ses fjernsyn og video, læses lektier samt bøger og blade. Det er især de yngste og de mest fritidsaktive, der læser bøger.

Børn og unge med faste ugentlige fritidsaktiviteter adskiller sig fra de øvrige ved, at de oplever, at »tiden flyver af sted«, og at de har mange kammerater. Blandt børn og unge uden faste fritidsaktiviteter er der forholdsvis flere, der føler sig alene, og som har svært ved at få tiden til at gå. De har også sjældnere forskellige aktiviteter sammen med deres familie (selv om det er de færreste børn og unge, der i det hele taget har aktiviteter sammen med deres familie.). Der er også lidt færre, der er sammen med kammerater flere gange om ugen.

Dog hygger børn og unge uden faste fritidsaktiviteter sig lige så ofte som de fritidsaktive børn og unge med familien og kammerater derhjemme.

Med hensyn til påvirkning fra forældrenes side er der ingen sammenhæng mellem, hvorvidt forældrene har mange fritidsinteresser eller ej, og hvorvidt deres børn er aktive i fritiden med faste ugentlige fritidsaktiviteter eller ej.

Børn og unge i SFO2 og ungdomsklub

Det er især de yngste, der går i SFO2, og det er især pigerne, der går i SFO2. Der er signifikant færre blandt børn og unge af udenlandsk herkomst, der går i SFO2.

I 4. klasse går 84% i SFO2, men allerede i 5. klasse er andelen nede på 63%, mens tallet for 6.-klasse-eleverne er 51% og blandt de ældste 31%.

Flertallet går i SFO2, fordi de gerne vil være sammen med andre børn og unge, og fordi der er mange aktiviteter. I noget mindre grad for at få tiden til at gå, og fordi de voksne er gode at snakke med. Kun forholdsvis få går der, fordi der er mulighed for at få hjælp til lektier, og mange fester. Det er endnu færre, der går der, fordi deres forældre siger, at de skal. Kun på et punkt er der forskelle med hensyn til drenges og pigers baggrund for at gå i SFO2. Blandt drengene er der signifikant flere, der gå der, fordi deres forældre siger, at de skal.

Omkring en tredjedel af børnene og de unge er knap så tilfredse. De synes, at der er for få udendørsaktiviteter, der er for få aktiviteter, aktiviteterne er for barnlig, og at de ofte keder sig, når de er der.

Generelt har børnene og de unge en meget positiv opfattelse af de voksne i SFO2’en. Flertallet dvs. omkring tre fjerdedele af børnene og de unge synes, at de voksne er gode at snakke med, er gode til at sætte aktiviteter i gang og hjælper, når der er konflikter.

Der er kun få blandt de unge, der går i ungdomsklub. Det gælder 13% i 8. klasse og 15% både blandt 9.- og 10.-klasse-eleverne. Hvad angår de unge i alderen 16-19, år er det endnu færre, nemlig kun 7%. Mange af de unge skriver i deres kommentarer, at de er for gamle til det, eller at det er bestemte grupper af unge, der går der, derfor har de ikke lyst til at gå der.

Den altovervejende grund til at gå i klub for de unge er, at det er for at være sammen med vennerne, og dernæst for at få tiden til at gå. Omkring halvdelen af de unge går i ungdomsklub, fordi de voksne er gode at snakke med, og en fjerdedel, fordi de kan få hjælp til lektierne. Festerne trækker noget, men ikke så meget.

Samtidig synes næsten halvdelen, der går i ungdomsklub, at de keder sig, og at der er for få aktiviteter.

Er der særlig udsatte grupper af børn og unge uden faste fritidsaktiviteter?

Der er en mindre gruppe børn og unge (13% lig 145 børn og unge), som ikke synes, at trives særlig godt. Der er flere i denne gruppe end blandt de øvrige børn og unge, der er karakteriseret ved, at de i fritiden ikke har faste ugentlige fritidsaktiviteter, føler sig alene, har svært ved at få tiden til at gå og har svært ved at få kammerater. I skolen oplever de oftere, at de har konflikter med lærerne, og synes, at de får ofte får skældud. Hjemme synes de, at de ofte får skæld ud af deres forældre.

Det er svært at definere, hvem blandt børnene og de unge der udgør denne gruppe. Det drejer sig ikke om bestemte aldersgrupper, ikke primært om piger eller drenge, eller om børn og unge med en bestemt familiebaggrund. Tilsyneladende har de blot sværere ved at trives socialt i fritiden og i det faglige miljø i skolen, ligesom de ikke i så høj grad som de andre børn og unge trives derhjemme.

Derudover er der en anden og mindre gruppe af børn og unge, der heller ikke er særlig aktive i fritiden. Det er børn og unge af arbejdsløse forældre (familier, hvor den ene eller begge forældre er arbejdsløse), og især pigerne i de arbejdsløse familier af udenlandsk herkomst (hvor den ene eller begge forældre er født i et andet land end Danmark). Denne gruppe udgør 6% af børnene og de unge. Antalsmæssigt er der tale om 30 piger af arbejdsløse forældre af udenlandsk herkomst.

Hvor store de to »risikogrupper« af børn og unge rent faktisk er, antalsmæssigt set, blandt børn og unge i kommunen, kan der ikke siges noget om, da datamaterialet som nævnt ikke er repræsentativt for alle børn og unge i kommunen.

Savner børn og unge aktiviteter i deres fritid?

I kommentarerne til spørgeskemaet er der en ung, som kort og godt skriver: »Der er rigtig mange gode tilbud til unge på Frederiksberg«. En anden supplerer med at skrive »men det kan vel altid gøres noget bedre«. Det er i denne ånd, det følgende skal læses.

Spørgeskemaundersøgelsens resultater viser, at det store flertal af børn og unge (otte ud af ti) ikke oplever, at de mangler fritidstilbud på Frederiksberg. De savner hverken fritidstilbud om eftermiddagen, om aftenen eller i weekenderne.

Der er dog nogle grupper af børn og unge, hvor flere synes, at de mangler aktiviteter i weekenderne. Dette gælder særlig de børn og unge, der keder sig, drengene i 8. til 10. klasse, børn og unge af arbejdsløse forældre og børn og unge med udenlandsk baggrund.

Børn og unge efterlyser i høj grad fritidstilbud, der kan leve op til nogle af de funktioner, som hjemmet også har. Der skal være voksne, som de kan snakke med, hvis de har brug for det, men de vil også have mulighed for at trække sig tilbage til »eget værelse« og være alene sammen med kammeraterne. De skal kunne købe mad (som de hjemme ville have taget i køleskabet), og de vil gerne have adgang til at kunne gøre det samme som derhjemme, såsom at se tv, arbejde ved eller spille på computer eller bare hygge og snakke i fred og ro med vennerne eller veninderne. Børn og unge vil således gerne have både, at de voksne er der, og at de ikke er der, og de vil gerne både have mulighed for at hygge i fred og ro og mulighed for at deltage i en mange forskellige aktiviteter.

De fritidstilbud, der efterlyses af flest børn og unge, er således steder, hvor der både er og ikke er voksne, samt steder, hvor de kan spille bold. Desuden er der flere, der generelt efterlyser flere klubber og haller, klubber særlig for de ældre unge, klubber med udendørsaktiviteter og aktiviteter alene for piger.

Der er en klar tendens til, at jo yngre børnene er, jo oftere efterlyser de hele rækken af fritidstilbud. Drengene efterlyser især sportsklubber og steder, hvor de kan spille bold, og pigerne efterlyser aktiviteter kun for dem.

Hvad synes børn og unge er vigtigt i et fritidstilbud?

Det store flertal af børn og unge finder, at det er meget vigtigt, at der i et fritidstilbud er jævnaldrende børn og unge, mulighed for at dyrke sport, åbent om eftermiddagen, og at der er mulighed for at hygge sig uden voksne.

Med hensyn til åbningstiden synes de fleste børn og unge (otte ud af ti), at det er vigtigt, at et fritidstilbud har åbent om eftermiddagen. Mange mener også, at det er vigtigt, at et fritidstilbud har åbent om aftenen (syv ud af ti), mens knap så mange (fem ud af ti) mener, at det er meget vigtigt, at de har åbent i weekenderne.

Især de børn og unge, der oplever, at forældrene eller lærerne skælder meget ud, synes, at det er meget vigtigt, at fritidstilbudet har åbent om aftenen eller i weekenden.

Muligheden for at dyrke sportsaktiviteter er en af topscorerne, hvad angår fritidsaktiviteter, som børn og unge synes er meget vigtige. Mere end otte ud af ti børn og unge synes således, at det er meget vigtigt, at de i et fritidstilbud har muligheden for at dyrke sport.

Særlig drenge (men også det store flertal af pigerne) finder det meget vigtigt at have muligheden for at dyrke sport. Lidt færre (mellem fem og seks ud af ti) finder, at det er meget vigtigt at have muligheden for at dyrke fitness i et fritidstilbud, og lidt færre endnu (fire ud af ti) vil gerne have mulighed for at stå på skateboardramper.

Personlig rådgivning er en anden af topscorerne. Hen ved otte ud af ti synes, at det er meget vigtigt med personlig rådgivning i et fritidstilbud. Især pigerne, særlig de 16-19-årige, dem, der ofte føler sig alene, og dem, der synes, at lærerne er gode at snakke med, mener, at det er meget vigtigt.

Computer, internet og andre medier og spil er meget populære blandt børn og unge. Der er således mindst seks ud af ti børn og unge i undersøgelsen, der mener, at det er meget vigtigt i et fritidstilbud, at der er mulighed for at benytte computer, internet og at se på tv og video.

Det gælder især børn og unge, der oplever, at de ofte får skældud af deres lærere, og de børn og unge, der synes, at der mangler fritidstilbud om eftermiddagen, i weekenderne og om aftenen. Det gælder endvidere drengene, 8.-10.-klasse-eleverne, børn og unge af udenlandsk herkomst samt børn og unge med arbejdsløse forældre.

Ikke kun de interaktive medier er populære, også værkstedsaktiviteter er et af de eftertragtede tilbud. Seks ud af ti børn og unge i undersøgelsen finder, at det er meget vigtigt, at der er værkstedsaktiviteter i et fritidstilbud. Særlig pigerne og særlig 4.-7.-klasse-eleverne synes, at det er meget vigtigt med værkstedsaktiviteter.

Lektiehjælp er eftertragtet, og i modsætning til mange af de andre tilbud er det især de lidt ældre unge, der efterspørger dette. Seks ud af ti børn og unge oplever, at det er meget vigtigt med muligheden for lektiehjælp. Det gælder især dem, der synes, at deres lærere er gode at snakke med, og som ikke oplever, at deres lærere skælder meget ud. Desuden gælder det især pigerne og især de ældste unge.

Skoleleverne er overvejende interesseret i at kunne bruge skolens lokaler uden for skoletiden. Det er således seks ud af ti, der synes, at det er meget vigtigt, at børn og unge kan bruge skolens lokaler i et fritidstilbud. Særlig pigerne og dem, der synes, at deres lærere er gode at snakke med og ikke oplever, at de ofte får skæld ud af lærerne – med andre ord har en god oplevelse af deres skolegang, synes, at det er vigtigt. Omvendt er der også den gruppe skoleelever, der ikke i så høj grad trives på skolen og sammen med lærerne, og som synes, at det er meget vigtigt, at skole og fritidsaktiviteter er fysisk adskilte.

Diskoteker og fester samt fællesudflugter er for mange børn og unge meget vigtigt. Udflugter som en del af et fritidstilbud, synes syv ud af ti børn og unge, er meget vigtigt, og det er særlig pigerne og de yngste elever, der finder det meget vigtigt. Selv om de unge snakker meget om fester, er der dog knap så mange – men alligevel over halvdelen – der synes, at det er meget vigtigt i et fritidstilbud (seks ud af ti), at der er fester.

Hvilke fritidsaktiviteter efterlyses blandt de særlige grupper af børn og unge?

I interviewene med de unge indgik fire hovedgrupper i alderen 12 til 18 år. Drenge og piger af udenlandsk herkomst samt drenge og piger med dansk baggrund. Indtrykkene fra interviewene er, at børnene og de unge også synes, at der er masser af fritidstilbud, som de kan melde sig til – hvis de vil. De oplever, at det primært er dem selv, der bestemmer og styrer, hvad de vil foretager sig i deres fritid, men alt efter alder og hvilken gruppe, de tilhører, har kammeratskabsgruppen og forældrene varierende indflydelse på, hvad der vælges, og hvor længe den enkelte fortsætter med en given fritidsaktivitet.

De interviewede børn og unge oplever ofte, at det er deres »egen skyld«, hvis de keder sig i deres fritid eller ikke går til organiserede aktiviteter. Hovedparten af de interviewede børn og unge giver dog udtryk for, at de er meget glade for den måde, de bruger deres fritid og det er, uanset om de har mange, få eller ingen organiserede fritidsaktiviteter.

Blandt de yngste i interviewene handler valg af fritidsinteresser og aktiviteter meget om, hvad de (og deres forældre) har lyst til/er gode til, hvad kammeraterne laver, og hvad der er »sejt«. For den ældste er det også vigtigt, hvad kammeraterne laver, og hvad der er »sejt«, men flere af de interviewede lægger mere vægt på, at fritidsaktiviteter og interesser i høj grad styres (og begrænses) af, hvor mange penge fritidstilbuddene koster. Eksempelvis er attraktive aktiviteter som styrketræning og computercafe-besøg temmelig dyre aktiviteter for de unge.

Flere børn og unge af udenlandsk herkomst giver udtryk for, at der mangler nogle steder i deres lokalområde, hvor de kan være sammen. Særlig pigerne oplever et stort behov for væresteder eller klubber kun for piger. Her er den fysiske afstand til fritidsaktiviteterne også af stor betydning, idet flere piger af udenlandsk herkomst ikke kan lide eller ikke må færdes ude om aftenen, eller i det hele taget ikke må bevæge sig alt for langt væk hjemmefra. Eksempel på en fritidsaktivitet, som flere i denne gruppe har oplevet som en succes, er svømning i Frederiksberg svømmehal lørdag formiddag, som er forbeholdt kvinder/piger. Et andet eksempel er skolernes forlængede åbningstid med mulighed for lektiehjælp og adgang til computer og socialt samvær. Dette finder pigerne med dansk baggrund også er et rigtig godt fritidstilbud.

Blandt alle drengene uanset gruppetilhørsforhold er der et udtalt ønske om, at der centralt på Frederiksberg blev etableret ramper til skateboard og rulleskøjter. Nogle tiltrækkes primært af muligheden for at stå på eller lære at stå på rulleskøjter og skateboard, mens andre primært tiltrækkes af at have et sted, hvor det er »sejt at hænge ud« med vennerne. Særlig dem, der gerne vil stå på eller lære at stå på rulleskøjter og skateboard er interesseret i, at der også er voksne/ældre unge, der holder opsyn og kan undervise dem, der har lyst til at bruge skateboardramperne.

Fælles for drengegrupperne er også deres optagelse af computer og computerspil. Som fritidsaktivitet fylder dette meget, og ønsket om øget adgang til at kunne spille spil og være på internettet er udtalt. Blandt drengene gælder det endvidere, at fysisk udfoldelse i form af styrketræning er meget populært og savnes som kommunalt fritidstilbud.

Konklusion

Langt de fleste børn og unge giver i undersøgelsen udtryk for, at de trives i deres fritid, hvor de er optagede af forskellige typer af ofte faste ugentlige fritidsaktiviteter. Oftest er det sportsaktiviteter, der trækker. Kun nogle mindre grupper af børn og unge synes ikke at trives særlig godt i fritiden. Det gælder dels en gruppe børn og unge, som generelt ikke synes at trives, hverken i fritiden, hjemme eller i skolen, dels en endnu mindre gruppe af piger af arbejdsløse forældre af udenlandsk herkomst.

Da de fleste børn og unge er meget aktive i deres fritid allerede, er der ikke mange, der synes, at de mangler fritidsaktiviteter. Der er nogle børn og unge, der synes, at de mangler aktiviteter i weekenderne. Det gælder særlig de børn og unge, der keder sig, 8.-10.-klasse-drengene, børn og unge af arbejdsløse forældre og børn og unge med udenlandsk baggrund.

Med hensyn til ønsker til fritidstilbud efterlyser børnene og de unge i høj grad fritidstilbud, der kan leve op til nogle af de funktioner, som et hjemmet også har. Der skal bl.a. være voksne, som de kan snakke med, hvis de har brug for det, men de vil også have mulighed for at trække sig tilbage til »eget værelse« i fred og ro og kunne være alene sammen med kammeraterne. Der skal være mulighed for at få (købe) mad, og der skal være mulighed for at benytte computer, internet og at se tv og video.

Med hensyn til aktiviteter i et fritidstilbud er muligheden for at dyrke sportsaktiviteter en af topscorerne, herunder også muligheden for at dyrke fitness og styrketræning. Et andet ønske, børnene og de unge har til indholdet i et fritidstilbud, er muligheden for personlig rådgivning.

Hvad angår flere eller nye aktiviteter, ønskes flere steder, hvor børn og unge kan spille bold samt flere haller og klubber, især klubber for de ældre unge og klubber med udendørsaktiviteter. Desuden efterlyses aktiviteter alene for piger.

Der er også flere, der gerne så, at skolens lokaler kunne bruges efter skoledagens ophør.

Blandt de særligt udsatte grupper af børn og unge betyder det noget, hvor dyre aktiviteterne er, og de giver udtryk for, at fritidsaktiviteter og interesser i høj grad styres (og begrænses) af, hvor mange penge fritidstilbuddene koster. Eksempelvis er attraktive aktiviteter som styrketræning og computercafe-besøg temmelig dyre aktiviteter for de unge.

Flere børn og unge af udenlandsk herkomst giver udtryk for, at der mangler nogle steder i deres lokalområde, hvor de kan være sammen. Særlig pigerne oplever et stort behov for væresteder eller klubber kun for piger. Eksempler på fritidsaktiviteter, som flere har oplevet som en succes, er pige/kvindesvømning i Frederiksberg svømmehal lørdag formiddag, og skolernes forlængede åbningstid med mulighed for lektiehjælp og adgang til computer og socialt samvær.

Blandt alle drengene er der et udtalt ønske om, at der centralt på Frederiksberg blev etableret ramper til skateboard og rulleskøjter.

Ud fra børnenes og de unges udtrykte ønsker kan følgende ønskede hovedaktiviteter skitseres – uden at der dermed er taget stilling til de realistiske muligheder for at etablere sådanne tilbud i kommunen:

Forlænget »åbningstid« på skolerne med mulighed for at bruge skolens lokaler og med cafetilbud som opholdssted samt lektiehjælp.
Skateboardramper rundt omkring i kommunen.
Flere lokale haller, hvor det er muligt frit at leje sig ind med boldspil m.m.
Rene pigeaktiviteter, dvs. aktiviteter alene for piger.
Klubber med sportsaktiviteter herunder mulighed for at dyrke fitness og styrketræning.

I børnene og de unges ønsker ligger også et ønske om flere knap så organiserede fritidstilbud, og gratis tilbud, da det især blandt de unge er afgørende, hvor meget aktiviteterne koster.