Danskernes læse-regne-færdigheder
– i et internationalt lys

Torben Pilegaard Jensen og Anders Holm, Juni 2000, AKF

Download rapporten i pdf-format (1481Kb)

Sammenfatning og konklusion

Resultaterne i denne rapport er baseret på den danske deltagelse i »Second International Adult Literacy Survey« (SIALS). Med denne og to forudgående undersøgelsesrunder er der tilvejebragt ensartet og dermed sammenlignelig viden om befolkningernes læse-regne-færdigheder i 20 lande.

I det følgende sammenfattes de væsentligste resultater i rapporten.

1.1 Danskernes læse-regne-færdigheder

Danskerne har gode læse-regne-færdigheder
Sammenlignet med voksne i andre lande ligger danskernes læse-regne-færdigheder på et højt niveau. På de tre færdighedsområder, læsning, dokumentforståelse og regning, som tilsammen fastlægger befolkningens læse-regne-færdigheder, er danskerne bedst i dokumentforståelse og regning, hvor vi internationalt ligger på henholdsvis en tredje- og en andenplads.

Færdighederne er kategoriseret i fem niveauer inden for hvert færdighedsområde. I den internationale undersøgelse »International Adult Literacy Survey« (IALS) er færdigheder på de to laveste niveauer – niveau 1 og 2 – defineret som utilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles i dagens informationssamfund med hensyn til at forstå og bruge information i skriftligt materiale. Men om færdighederne slår til, afhænger naturligvis af de krav, der stilles i dagligdagen. Personer, der har gode læse-regne-færdigheder, kan således også opleve, at færdighederne er utilstrækkelige.

Danskerne bedst i dokumentforståelse og regning

Næsten tre fjerdedele af den danske befolkning befinder sig på de tre højeste niveauer i regning, mens det samme gælder for ca. to tredjedele med hensyn til dokumentforståelse. Godt og vel halvdelen af befolkningen har læsefærdigheder på de tre højeste niveauer. Karakteristisk for danskernes læsefærdigheder er, at der er forholdsvis få meget dårlige og rigtig gode læsere. Hovedparten har således læsefærdigheder på midterniveauerne (niveau 2 og 3).

Det generelt gode niveau dækker dog alligevel over, at ganske mange danskere har læse-regne-færdigheder, som er utilstrækkelige vurderet ud fra den standard, som er fastlagt i IALS. Mellem 28 og 46% af befolkningen i alderen 16 til 66 år – alt efter, hvilket færdighedsområde der er tale om – har på denne måde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder i forhold til de krav, der stilles på arbejde og i dagligdagen.

Få på det laveste færdighedsniveau i de nordiske lande og lille spredning i færdigheder

På det laveste færdighedsniveau befinder sig væsentligt færre. Således har knap hver tiende dansker færdigheder i læsning på dette niveau. I dokumentforståelse og regning drejer det sig om henholdsvis hver trettende og sekstende. For befolkningen i alderen 16 til 66 år kan det derfor anslås, at mellem 200.000 og 300.000 personer befinder sig på det laveste færdighedsniveau. Dette er relativt få sammenlignet med andre lande, og for de nordiske lande som helhed gælder, at kun få i befolkningerne er på det laveste færdighedsniveau, og mange over det minimumsniveau, som er fastlagt i den internationale undersøgelse.

Grundskolen fastlægger niveauet

Et andet fællestræk i de nordiske lande er, at spredningen i færdighederne er forholdsvis små i alle aldersgrupper, sammenlignet med andre lande. Dette formodes at afspejle et uddannelsessystem, hvor alle sikres et ensartet uddannelsesforløb i grundskolen. Det er netop et højt færdighedsniveau i de unge år, der er årsagen til at de nordiske landes befolkninger internationalt set har et højt færdighedsniveau. Resultaterne kan således ikke umiddelbart bekræfte tidligere gennemførte internationale undersøgelser, der påviser, at eleverne i den danske grundskole skulle besidde ringere færdigheder end eleverne i andre lande. Det skal dog her bemærkes, at de test, der er anvendt i denne undersøgelse, adskiller sig fra dem, der er benyttet i undersøgelserne af danske skoleelever.

Blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er der en overvægt af: kortuddannede (ufaglærte), ældre, pensionister og hjemmegående. Det betyder, at forholdsvis mange af dem, der har de dårligste læse-regne-færdigheder, står uden for arbejdsmarkedet. Ses der bort fra de pensionerede og de hjemmegående, hvis svage læse-regne-færdigheder ikke kan siges at udgøre et problem ud fra en arbejdsmarkedspolitisk synsvinkel, befinder mellem 150.000 og 200.000 danskere sig på det laveste færdighedsniveau, mens mellem 0,8 og 1,3 mio. er på de to laveste færdighedsniveauer.

Marginalisering fra arbejdsmarkedet og aldrig forringer færdighederne

Det er værd at bemærke, at de ledige ser ud til at besidde udmærkede færdigheder i dokumentforståelse og regning, når de sammenlignes med de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det gælder dog, at 13% af de ledige befinder sig på det laveste niveau i læsning, sammenlignet med gennemsnittet på 9%, og det viser sig, at ledighed og marginalisering fra arbejdsmarkedet har en negativ indflydelse på færdighederne. Hvis den fjerdedel af befolkningen i alderen 16 til 66 år, som står uden for arbejdsstyrken, gjorde det permanent, kan det således vurderes, at der ville være et tab i færdigheder på mellem 16 og 20%. Da det samtidig er sådan, at færdighederne har en selvstændig betydning for at få arbejde og opnå en god løn, betyder ledighed og marginalisering fra arbejdsmarkedet, at såvel samfundet som den enkelte lider et tab.

Selv om de kortuddannedes læse-regne-færdigheder i gennemsnit ligger på et væsentligt lavere niveau end de ikke-kortuddannedes, gælder det dog, at færdighederne for alle aftager med alderen, uanset uddannelsesgruppe.

Ikke kun de kortuddannede har utilstrækkelige færdigheder

Det er ikke kun de kortuddannede, der har ringe læse-regne-færdigheder. Også personer med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse har i en del tilfælde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder. Hver fjerde med en ungdomsuddannelse og hver tiende med en videregående uddannelse har således færdigheder i regning på de to laveste niveauer.

1.2 Faktiske og selvopfattede færdigheder
Det er ikke mange danskere, der oplever, at deres læse-regne-færdigheder er utilstrækkelige. Men det er oftest dem med ringe færdigheder, der gør det.

Omkring hver fjerde af dem, der har de ringeste færdigheder, oplever, at deres skrive-regne-færdigheder ikke er tilstrækkelige i forhold til arbejdets krav, mens hver tiende har den samme vurdering med hensyn til læsefærdigheder. Generelt oplever flere, at deres læsefærdigheder er tilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles på arbejdspladsen, sammenlignet med vurderingen af færdighederne i dokumentforståelse og regning. Og det på trods af at færdighederne på disse områder er relativt bedre end i læsning.

En forklaring på, at forholdsvis mange oplever, at deres færdigheder i dokumentforståelse og regning, sammenlignet med læsning, ikke er tilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles på arbejde, kan være, at mens læsning af en given tekst kan finde sted på forskellige niveauer, så er kravene i dokumentforståelse og regning mere entydige.

Med hensyn til de oplevede færdigheder i forhold til de krav, der stilles i dagligdagen i øvrigt, ses de samme tendenser som med hensyn til arbejde. Samlet er der dog lidt flere, der finder, at deres læse-regne-færdigheder er tilstrækkelige i forhold til de dagligdags udfordringer ved siden af arbejdet, sammenlignet med udfordringerne på arbejde.

De betydelige forskelle – afhængig af faktiske færdigheder – der er med hensyn til, hvordan færdighederne opleves at være i forhold til de krav, der stilles i det daglige, angiver, at nogle danskere har en dagligdag, hvor deres færdigheder i mindre udstrækning slår til i sammenligning med andre danskeres. Dette gælder først og fremmest med hensyn til dem, der befinder sig på de to laveste færdighedsniveauer. Flest med gode læse-regne-færdigheder finder, at deres færdigheder er tilstrækkelige i forhold til dagligdagen, men der er ganske mange af dem, der har ringe færdigheder, som også finder, at de er tilstrækkelige.

Mange danskere med ringe læse-regne-færdigheder synes ikke, de har et problem – sådan er det ikke i andre lande

Danskerne har, sammenlignet med andre lande, bl.a. de nordiske, en langt mere positiv vurdering af egne færdigheder. Spørgsmålet er derfor, om dette skyldes manglende selverkendelse blandt danskerne, eller at de rent faktisk har færdigheder, som slår til i forhold til det daglige. Er årsagen manglende selverkendelse – hvilket den internationale sammenligning antyder – kan denne betragtes som en barriere for motivation til deltagelse i voksen- og efteruddannelse med henblik på at forbedre læse-regne-færdighederne.

Sammenlignet med, hvor mange der oplever, at deres færdigheder er utilstrækkelige i forhold til dagligdagen, vurderer væsentligt flere, at deres færdigheder begrænser deres muligheder på arbejdsmarkedet. Mellem 30 og 50% af dem, der har læse-regne-færdigheder på de to laveste færdighedsniveauer, finder således, at deres færdigheder er begrænsende for fx forfremmelse eller for muligheden for at få et nyt job. På dette område ligner danskerne i høj grad befolkningerne i andre lande.

Uddannelse og læse-regne-færdigheder hænger tæt sammen
1.3 Hvem har vanskeligheder med at læse og regne?
Det viser sig, at det ikke kun er et eller få forhold, der karakteriserer de læse-regne-svage, som befinder sig på det laveste niveau for læse-regne-færdigheder. De har nemlig mange fælles karakteristika på én gang. Fx er der en overvægt af personer, som er uden uddannelse ud over grundskolen, som er over 44 år, som ser meget tv og ikke læser meget i fritiden samt har lav indkomst og dermed formodentlig ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt de enkeltfaktorer, der påvirker risikoen for at være læse-regne-svag, er uddannelse, eller rettere mangel på uddannelse, den vigtigste. Men langtfra alle kortuddannede tilhører gruppen af læse-regne-svage. Her spiller stilling og erhverv en rolle.

Forældrebaggrund, stilling og erhverv spiller også en rolle for færdighederne

Når der ses på dem, der har læse-regne-færdigheder under det niveau, der af IALS anses som et minimumsniveau – dvs. under niveau 3 – for at kunne fungere i et moderne informationssamfund, viser det sig, at der ikke er forskel på etniske minoriteter og danskere, og det viser sig også, at forbrug af tv heller ikke er markant forskelligt for dem, der ligger under og over minimumskravene til læsning og regning. Omvendt betyder alene det at være kortuddannet, at man har stor sandsynlighed for at læse og regne under minimumskravene, uafhængig af etnisk baggrund, alder, indkomst mv.

De, der har færdigheder over det internationalt fastsatte minimumsniveau – dvs. over niveau 2 – er typisk veluddannede, under 44 år, fuldtidsbeskæftigede og med gode indkomster.

Forældrebaggrund, stilling og erhvervsplacering har også en selvstændig betydning for, om man har ringe henholdsvis gode færdigheder. Jo mindre uddannelse ens far har, desto større risiko er der for, at ens færdigheder ikke er så gode. Jo lavere i stillingshierarkiet man er placeret, jo større sandsynlighed for ringe færdigheder, og jo mindre informationsintensivt erhvervet er, jo større risiko har man for at have ringe færdigheder. De kortuddannede, der har gode færdigheder, er typisk placeret højt i stillingshierarkiet og arbejder inden for informationsintensive erhverv. Om betydningen af stilling og erhverv skyldes den specifikke erhvervserfaring eller kan forklares med forskelle i rekruttering af arbejdskraft, kan analysen ikke give svar på.

Jo mere voksen- og efteruddannelse, des bedre færdigheder – eller omvendt?

Derudover viser analyserne, at de, der deltager i en eller anden form for voksen- og efteruddannelse, har markant mindre risiko for at ligge under minimumskravene, dvs. på de to laveste niveauer. Om dette skal tilskrives den aktuelle deltagelse i efteruddannelse eller andre forhold, der også karakteriserer deltagere i efteruddannelse, kan denne analyse imidlertid ikke vise. Samtidig påvises det, at erhvervsplacering har stor betydning for deltagelsen i voksen- og efteruddannelse uafhængigt af, hvilket færdighedsniveau man befinder sig på. I forbindelse med voksen- og efteruddannelsesindsatsen er der således grund til at være opmærksom på de betydelige forskelle i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten mellem erhvervene. De kortuddannede deltager i mindre grad i efteruddannelse end andre. Og deres deltagelse hænger i høj grad sammen med deres færdighedsniveau, hvorimod personer med en videregående uddannelse deltager i efteruddannelse, mere eller mindre uafhængigt af færdighedsniveauet. Der er således markant færre kortuddannede på de laveste færdighedsniveauer, der har været på efteruddannelse, sammenlignet med kortuddannede med gode færdigheder. Det kan tyde på, at ringe læse-regne-færdigheder udgør en særlig barriere for kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

De veluddannede læser mest
1.4 Voksnes læsevaner
Et gennemgående træk er, at de kortuddannede har mindre adgang til og gør mindre brug af forskellige former for skriftligt materiale, enten som følge af, at der er færre, der har de pågældende materialer i hjemmet, eller fordi de ikke benytter offentlige tilbud i samme målstok som andre grupper. Tendensen er, at brug af og adgang til forskellige typer af materialer øges markant med voksende uddannelsesniveau. Således er de højest uddannede og/eller de, der har de bedste læse-regne-færdigheder, også dem, der i størst udstrækning benytter sig af og har adgang til forskellige typer af skriftligt materiale.

Med hensyn til læsevaner i børnefamilier viser det sig, at der kun er en begrænset variation, fx mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Der er dog flere børn i familier med veluddannede forældre, der ser deres forældre læse. Og børnene i disse familier bruger i gennemsnit mere tid på læsning.

1.5 Konklusion
Danskernes læse-regne-færdigheder er gode sammenlignet med andre landes befolkninger. Omkring 1 mio. danskere med tilknytning til arbejdsmarkedet ser dog ud til at have brug for at få forbedret deres færdigheder, hvis de ifølge den internationale undersøgelse – hvis krav dog ikke nødvendigvis er relevante for alle – skal kunne fungere i et moderne informationssamfund med dets krav om at kunne forstå og anvende skriftlig information. I forhold til befolkningens størrelse er det ikke flere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, fx de nordiske, hvor befolkningerne generelt har læse-regne-færdigheder på et højt niveau. Et højt niveau, fordi færdighederne blandt de unge, der har forladt grundskolen, er højt. Der er således ikke noget, der tyder på, at de unge i de nordiske lande, herunder i Danmark, har mindre udbytte af skolegangen end unge i andre lande, tværtimod.

At have gode læse-regne-færdigheder betyder alt andet lige højere løn og indkomst. Er man marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, forringes ens færdigheder, og chancen for at få arbejde og en god løn mindskes.

Blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er der en overvægt af kortuddannede, ældre, pensionister og hjemmegående. Den væsentligste enkeltfaktor, der hænger sammen med risikoen for at være læse-regne-svag, er mangel på uddannelse. Men langtfra alle kortuddannede tilhører gruppen af læse-regne-svage. Omvendt har en del af de uddannede ringe læse-regne-færdigheder. Og mange af dem, der i dag har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, står over for store udfordringer, hvis de skal kunne leve op til kravene på fremtidens arbejdsmarked. Det oplever nogle også selv. Men sammenlignet med andre landes befolkninger med de samme færdigheder er det langt færre danskere, der har denne opfattelse. Konklusionen er derfor, at der er behov for at øge indsigten i egne færdigheder for på den måde at skabe grundlag for et løft i læse-regne-færdighederne blandt en ikke ubetydelig del af befolkningen.

Tilbage til top ↑