Kommunestørrelse og lokaldemokrati
- De demokratiske konsekvenser af kommunesammenlægninger
Igennem flere årtier har der været gennemført danske såvel som udenlandske undersøgelser af, hvad kommunestørrelsen betyder for det lokale demokrati. Alle disse undersøgelser er gennemført på et bestemt tidspunkt, hvor man så har mulighed for at sammenligne store og små kommuner. På basis af kommunalreformen er det muligt at undersøge konsekvenserne for demokratiet af, at man generelt har fået større kommuner. Det vil ske ved, at godt 2.600 danskere, der deltog i en undersøgelse af det lokale demokrati i 2001, er blevet stillet en række spørgsmål om deres vurderinger af demokratiet efter kommunalreformen.
Projektet fokuserer blandt andet på om kommunesammenlægninger medfører ændringer i kvaliteten af det lokale demokrati med hensyn til valgdeltagelse, personlig stemmeafgivning, partiaktivitet, kontak-ter til kommunen, deltagelse i kollektive aktioner, politisk viden, politisk interesse, politisk selvtillid, politisk tillid samt tilfredshed med den kommunale service.
| Projektansvarlig | Sune Welling Hansen |
| Finansiering | Forskningsrådet for Samfund og Erhverv |
| Projektnummer | 5142 |
| Projektstart | 4. kvartal 2009 |
| Projektslut | Juni 2012 |




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: