Forside pil Projekter pil Samtlige pil Brugerundersøgelse 200...

Brugerundersøgelse 2008 vedrørende integrationsprogrammet

Formålet med undersøgelsen er at måle flygtninge og indvandreres erfaringer og tilfredshed med introduktionsprogrammet. Det skal afdækkes, hvordan personerne omfattet af integrationsloven oplever lovgivningens redskaber og effekter, og generelt skal undersøgelsen, ved tilvejebringelse af ny viden, være med til at kvalificere tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, herunder introduktionsprogrammet.

Analyserne gennemføres med en kombination af surveydata fra personer, der har fået opholdstilladelse i 2004, og registerdata fra henholdsvis AKF's indvandrerregister, Integrationsministeriets danskuddannelsesdatabase og DREAM-da­tabasen.

Analyserne koncentreres om at belyse udviklingen i centrale indikatorer over tid, en detaljeret beskrivelse af målgruppen, uddybende analyser af integrationsniveauet, tilfredshed med og deltagelse i introduktionsprogrammet, samt brugernes egen oplevelse af accept, inddragelse og andre holdningsmæssige spørgsmål. Der vil blive lagt vægt på at nyttiggøre de kombinerede survey- og registeroplysninger til at gennemføre regressionsanalyser, der kan belyse, hvilke forhold der især har betydning for integrationen, tilfredshed mv.



Projektansvarlig Eigil Boll Hansen
Medarbejdere Christophe Kolodziejczyk
Finansiering Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Projektnummer 2853
Projektstart 2. kvartal 2008
Projektslut August 2009
  • Print
  • Videresend