Forside pil Projekter pil Samtlige pil Grøn omsorg i plejebol...

Grøn omsorg i plejeboliger
– En undersøgelse af, hvad der hæmmer og fremmer beboernes adgang til natur

Projektet har til formål at analysere, i hvilken udstrækning beboere i plejebolig har adgang til natur, i hvilken form, samt hvilke forhold der hæmmer og fremmer beboernes muligheder for adgang til natur. Projektforslaget skal ses på baggrund af, at der er belæg for, at brug af natur har en positiv indflydelse på menneskers velbefindende, og at grønne områder har en sundhedsfremmende effekt. Beboere i plejeboliger er ofte afskåret fra selv at opsøge naturen og er således afhængige af bistand fra andre hertil. I projektet gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af et strategisk udvalg på ca. 150 plejecentre. I spørgeskemaet spørges til, hvilken adgang til natur der tilbydes beboerne og hyppigheden heraf. Der spørges endvidere til holdningen til og engagementet i at bruge naturen til at påvirke beboernes følelsesmæssige og fysiologiske tilstand (grøn omsorg) samt til karakteristika ved plejeboligerne, herunder tilgængeligheden til natur. Der spørges også til, hvilke faktorer der opleves som fremmende og hæmmende for at kunne yde grøn omsorg (i øget omfang). Endelig spørges til, hvad der skal til for at kunne yde grøn omsorg i større omfang.

Spørgeskema­undersøgelsen følges op af casestudier i tre-fem plejecentre/plejehjem, hvor brug af naturen er en væsentlig del af hverdagen for beboerne.



Projektansvarlig Eigil Boll Hansen
Finansiering Friluftsrådet
Projektnummer 2848
Projektstart 3. kvartal 2009
Projektslut Marts 2011
  • Print
  • Videresend