Forskellige befolkningsgruppers bosætningsmuligheder
I projektet analyseres, om alle befolkningsgrupper frit kan bosætte sig, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsernes beliggenhed. Konkret undersøges, om udviklingen i boligpriserne betyder, at mellemindkomstgrupper, der er centrale for varetagelse af kommuners og regioners opgaver (fx sygeplejersker, pædagoger, lærere, SOSU’er mv.), ikke i alle tilfælde kan bosætte sig i umiddelbar nærhed af deres arbejdsplads, hvis de ønsker sig en ejerbolig.
Hermed forventes projektet at bidrage med vigtig viden til kommuner og regioner om rekrutteringssituationen for centrale medarbejdergrupper. Det undersøges også, hvorvidt det er blevet vanskeligere for potentielle førstegangskøbere at få fodfæste på ejerboligmarkedet i perioder, hvor priserne har været stærkt stigende. Spørgsmålet er også, om der er sket skift over generationer, hvad angår beslutning og timing af ejerkøb, og hvilke faktorer der har størst indflydelse på disse eventuelle skift.
| Projektansvarlig | Chantal Pohl Nielsen |
| Medarbejdere |
Kræn Blume Jensen Jacob Nielsen Arendt |
| Samarbejdspartnere | Center for Bolig og Velfærd |
| Finansiering | Realdania Fonden, Det Kommunale Momsfond, Center for Bolig og Velfærd og AKF |
| Projektnummer | 2837 |
| Projektstart | 1. kvartal 2008 |
| Projektslut | 3. kvartal 2012 |




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: