Effektiv organisering af kommunernes forebyggende sundhedsindsats
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke organisationsmodeller der er mest effektive i forhold til at iværksætte en sundhedsfremmende og forebyggende indsats i kommunerne. I projektet skal det kortlægges, hvordan kommunerne har organiseret deres sundhedsfremmende indsats, hvilken indsats de har prioriteret og iværksat, samt hvilke målgrupper indsatsen er rettet imod. På baggrund af kortlægningen udvælges ca. 15 kommuner, som til sammen repræsenterer forskellige måder at organisere den sundhedsfremmende indsats på. I hver kommune gennemføres interview af ledelsen for sundhedsindsatsen samt et fokusgruppeinterview med nøglemedarbejdere inden for området. Interviewene vil handle om, hvilke indsatser der er iværksat, og hvordan de er indarbejdet i praksis. Desuden vil de vedrøre, i hvilken udstrækning det er lykkedes at inddrage eller komme i kontakt med målgrupperne, hvilke samarbejdsrelationer der er etableret, og hvordan disse fungerer. Det forventes, at forskningen i en tidligere fase kan bidrage til, at man kan vurdere, om bestemte kommunale løsninger opleves som mere hensigtsmæssige end andre.
| Projektansvarlig | Eigil Boll Hansen |
| Finansiering | Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
| Projektnummer | 2823 |
| Projektstart | 4. kvartal 2007 |
| Projektslut | Januar 2009 |




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: