Forside pil Projekter pil Samtlige pil Ældre indvandreres bru...

Ældre indvandreres brug af omsorgs- og plejeydelser

Formålet med pro­­jektet er at analysere, om ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande mo­d­tager færre eller flere omsorgs- og plejeydelser end indfødte danskere. Projektet vil være det første, der giver et billede af forbruget af offentlige omsorgs- og plejeydelser blandt ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande, og om de har et anderledes forbrug end indfødte danskere. Dette vil bl.a. kunne belyse fremtidige konsekvenser for udgifter til omsorgs- og plejeydelser, som er afledt af ændringen i befolkningssammensætningen i forhold til alder og etnicitet.

Projektet vil analysere følgende dimensioner af forbruget af omsorgs- og plejeydelser: 

1.  Ophold i plejebolig 
2.  De samlede udgifter til omsorgs- og plejeydelser
3.  Hvorvidt indfødte danskere og indvandrere modtager samme type ydelser. 

Analyserne udføres på grundlag af data fra Københavns Kommunes elektroniske omsorgssystem og fra registre med oplysninger om beboere i plejeboliger. Disse oplysninger kombineres med data fra Danmarks Statistiks registre om en lang række socioøkonomiske forhold.



Projektansvarlig Eigil Boll Hansen
Samarbejdspartnere Københavns Kommune
Finansiering Sygekassernes Helsefond
Projektnummer 2811
Projektstart 2. kvartal 2008
Projektslut Juni 2009
  • Print
  • Videresend