Forside pil Projekter pil Samtlige pil Forbedring af vandkval...

Forbedring af vandkvaliteten i de danske søer og åer
Et casestudie

I forbindelse med kommunesammenlægningen og overdragelse af miljøansvaret til kommunerne er der for alvor kommet fokus på forvaltningen af de ferske vande. Stimuleret af de nationale handlingsplaner målrettet mod at reducere udledningen af fosfat og kvælstof til ferskvandsområder og indre farvande og EU's vandrammedirektiv er der således opstået et kommunalt og regionalt behov for viden om, hvilke økonomiske fordele borgerne og samfundet vil få, hvis vandkvaliteten i søer og vandløb forbedres. Med udgangspunkt i en række specifikke vandløb og søer er formålet med indeværende projekt at udlede borgernes efterspørgsel efter forskellige niveauer af vandkvalitet.  

Resultatet af projektet forventes at kunne bruges som et økonomisk input i den politiske beslutningsproces, således at det vil lette arbejdet med at udpege de søer og vandløb, hvor vandkvaliteten skal øges, og ikke mindst om fordelene står mål med omkostningerne derved.



Projektansvarlig Jacob Ladenburg
Samarbejdspartnere Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Finansiering Direktoratet for FødevareErhverv
Projektnummer 2797
Projektstart 2. kvartal 2007
Projektslut Marts 2011
  • Print
  • Videresend