Forvaltningen af det åbne land
Kommunerne skal foretage en prioritering mellem beskyttelsesinteresser (fx naturområder, kulturmiljøer og skovrejsningsområder) og benyttelsesinteresser (fx udlæg af fritidsanlæg, vindmøller, erhvervs- og boligområder) i det åbne land.
Projektet analyserer, hvordan kommunerne forvalter de modsatrettede hensyn til benyttelse og beskyttelse af naturen og det åbne land, og hvilke lokaløkonomiske interesser, de vil prioritere. Tre temaer vil være i fokus:
-
kortlægning af ændringer i forvaltningen af det åbne land som følge af strukturreformen
-
analyse af forklaringer på kommunernes prioritering i forvaltningen af det åbne land
-
analyse af, hvordan kommunerne vælger at forvalte naturressourcer, hvis geografiske udbredelse omfatter flere kommuner.
Metoden er casestudier i 3 kommuner. Datagrundlaget er skriftlige dokumenter fra kommuner, regioner og miljøcentre samt interview med nøglepersoner.
| Projektansvarlig | Olaf Rieper |
| Medarbejdere |
Jacob Ladenburg |
| Samarbejdspartnere | Eva Moll Sørensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet |
| Finansiering | Det Kommunale Momsfond |
| Projektnummer | 2776 |
| Projektstart | 2. kvartal 2006 |
| Projektslut | 1. kvartal 2012 |




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: