Forside pil Projekter pil Samtlige pil Effekt af specialunder...

Effekt af specialundervisning
En forløbsundersøgelse

Målet med projektet er dels at få en øget viden om indholdet og omfanget af den ydede specialundervisning til det enkelte barn/den enkelte unge, dels at beskrive og analysere effekten af specialundervisning ved en forløbsundersøgelse over tre år efter afsluttet skolegang. Der fokuseres i undersøgelsen på følgende:   
  • Kortlægning af baggrundsoplysninger for undersøgelsens sample, dels demografiske oplysninger, dels oplysninger om skolegang og dels om modtaget specialundervisning.   
  • Hvad består den tilbudte specialundervisning i? Hvad var de udløsende årsager til, at specialundervisningen iværksattes? Hvem yder specialundervisningen (uddannelsesbaggrund)? Er der iværksat andre foranstaltninger fx sociale foranstaltninger?  
  • Hvordan kan omkostningerne til specialundervisningen opgøres?   
  • Hvilke effektmål er opstillet for specialundervisningen? I hvilken grad vurderer de implicerede at målene nås? Hvad er vurderingen af effekt ved follow-up? Hvilke faktorer er afgørende for opnåelse af en effekt?

Undersøgelsens sample består af ca. 150 specialklasseelever, som det sidste år i grundskolen har modtaget specialundervisning (§20.1 og 2). Elevudvælgelsen tager udgangspunkt i 25 tilfældigt valgte folkeskoler og specialskoler landet over. I undersøgelsen undersøges indholdet og målet med den specialundervisning, de unge har modtaget i deres skoletid og især i det sidste skoleår. Eleverne følges over tre år efter afsluttet grundskole med et halvt års mellemrum. Blandt de ca. 150 elever gennemføres en dyberegående caseanalyse med 30 unge.

Undersøgelsen formidles i artikler i nationale og internationale fagtidsskrifter. Undersøgelsen er en del af Velfærdsprogrammet og gennemføres i et samarbejde med DPU.



Projektansvarlig Jill Mehlbye
Samarbejdspartnere DPU Niels Egelund
Finansiering Danmarks Pædagogiske Universitet
Projektnummer 2746
Projektstart 1. kvartal 2006
Projektslut December 2009
  • Print
  • Videresend