Forside pil Projekter pil Samtlige pil Hvad betyder kommunalr...

Hvad betyder kommunalreformen for borgere med handicap, der har behov for specialiserede tilbud og rådgivning?

Kommunalreformen medfører en ny struktur og opgavefordeling på handicapområdet. Kommunerne får således det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på området, mens regionerne alene får ansvar for regional koordinering, gennem årlige rammeaftaler, og leveringspligt, hvis kommunerne beder dem varetage opgaver på området. Endelig fik staten ansvaret for den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, der skal sikre et højt vidensniveau og støtte kommunerne med udredning og rådgivning i specielt komplicerede sager. Det er evalueringens formål at evaluere kommunalreformens konsekvenser for brugere med meget specialiserede behov, idet løsningen af deres komplicerede problemstillinger ligger i grænsefladerne mellem kommuner, regioner og stat. Herudover er det målet, at evalueringen kan give grundlag for at vurdere, hvilke forhold der ligger bag de eventuelle forandringer, som brugerne mærker. Evalueringen er anvendelsesorienteret og søger løbende at skabe resultater, der kan bidrage til, at kommuner, regioner og stat eventuelt kan justere deres udvikling af ydelser og tilbud, samt deres kompetencer og samarbejde. Evalueringen kombinerer tre evalueringstyper: Procesevaluering, målevaluering og effektevaluering.



Projektansvarlig Olaf Rieper
Medarbejdere Nichlas Permin Berger
Samarbejdspartnere Inge Storgaard Bonfils
Finansiering Danske Regioner
Projektnummer 2743
Projektstart 1. kvartal 2006
Projektslut November 2010
  • Print
  • Videresend