Forside pil Projekter pil Samtlige pil Er der langvarige virk...

Er der langvarige virkninger af piskesmældsskader på arbejdsmarkedstilknytning og indtjeningsevne?

Formålet med dette projekt er at undersøge, om der er langvarige virkninger af piskesmældsskader på arbejdsmarkedstilknytning og indtjeningsevne for de cirka 9000 mennesker, der hævder at have pådraget sig en piskesmældsskade og er registreret i Arbejdsskadestyrelsens sagsregister for perioden 1997-2003. Dertil knyttes et kontroldatasæt med information om arbejdsmarkedstilknytning og indtjening for 2% af den voksne befolkning, dvs. omkring 80.000 personer, som ikke har været udsat for en piskesmældsskade. Netop disse data gør det muligt at følge de uheldsramte i op til seks år efter, at skaden er sket og undersøge, om indtjening og arbejdsmarkedstilknytning har udviklet sig anderledes for disse personer end for andre personer, som har samme karakteristika, men som ikke har været udsat for et uheld.

Projektansvarlig Gabriel Pons Rotger
Finansiering Sygekassernes Helsefond og AKF
Projektnummer 2730
Projektstart 4. kvartal 2005
Projektslut November 2007
  • Print
  • Videresend