Udsatte unge har det svært på boligmarkedet

Boligmarkedet i dag byder på færre billige lejelejligheder og andelslejligheder end tidligere, især i de større byer. Det gør det svært for ressourcesvage unge at skaffe sig en bolig. Og de får sjældent megen hjælp af deres kommune. Kun 20 procent af kommunerne har formuleret en ungdomsboligpolitik. Det viser en ny rapport fra AKF.

12. september 2009

Udsatte unge, som fx har psykiske, helbredsmæssige eller sociale problemer, og som måske er på kontanthjælp, har svært ved at finde en bolig, de har råd til at betale. De går typisk fra fremleje til fremleje og oplever selv deres boligsituation som usikker og utilfredsstillende. 

Det fremgår af rapporten ”Unge på boligmarkedet”, som AKF, Anvendt KommunalForskning, offentliggør i dag. AKF’s undersøgelsesarbejde viser bl.a., at bedre og mere stabile boligforhold har stor betydning for, at udsatte unge kan få deres liv til at fungere bedre. Undersøgelsen peger på, at der er behov for en målrettet indsats i forhold til de udsatte unge og deres boligsituation.

Kun få kommuner har ungdomsboligpolitik

Men undersøgelsen viser også, at det er meget få af de nye kommuner, der har en målrettet og sammenhængende boligpolitik i forhold til de unge. Kun 20 procent af kommunerne oplyser, at de har en ungdomsboligpolitik, eller at ungdomsboligpolitik indgår som en del af andre politikområder i kommunen. Denne lave andel hænger dog sammen med Kommunalreformen i 2007, der har medført et stort arbejdspres i kommunerne og en udskydelse af en række arbejdsopgaver.

Det er især kommuner i hovedstadsområdet, som har en ungdomsboligpolitik. Det hænger sammen med, at hovedstadskommunerne oplever et efterspørgselspres fra de unge og derfor har behov for at styre udbud og efterspørgsel efter boliger til unge. Fx sender Ballerup Kommune et brev ud, når de unge bliver 15 år, med en liste over kommunens boligselskaber og ungdomsboliger, og minder de unge om, at de kan blive skrevet på venteliste.

Mangel på ungdomsboliger i fremtiden

Den manglende fokus på ungdomsboligpolitikken i mange kommuner kan risikere at skabe problemer i de kommende år, hvor antallet af unge stiger stærkt. Om 10 år vil der være omkring 100.000 flere unge på boligmarkedet.  Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den bestående boligmasse er ”klar” til, at flere unge kan rykke ind. Skal dele af boligmassen gøres mere ungevenlig?

I Københavnsområdet - og til dels de øvrige store uddannelsesbyer - oplever man allerede nu, at de unges efterspørgsel efter billige boliger er større end udbuddet. Her flytter de unge generelt senere hjemmefra, fordi de har svært ved at finde sig en bolig, fremgår det af AKF’s undersøgelse.

Læs mere: Rapporten ”Unge på boligmarkedet” kan downloades på www.akf.dk.

Yderligere information: Seniorforsker Ulf Hjelmar, tlf. 4333 3453 eller mobil 2794 6913

  • Print
  • Videresend