Uligheden på boligmarkedet er vokset

Uligheden på boligmarkedet er blevet markant større siden 1980’erne. Yngre danskere med lav indkomst må ofte opgive drømmen om at købe eget hus eller lejlighed, mens de højtlønnede køber stort set lige så mange boliger som tidligere. Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Et flertal af yngre danskere – både blandt par og singler – drømmer om at kunne købe et hus eller en lejlighed. Men en ny analyse fra AKF viser, at en overraskende stor gruppe af de 35-39-årige endnu ikke har fået foden indenfor på ejerboligmarkedet. Det gælder især den fjerdedel af danskerne, der tjener mindst, fx buschauffører, jord- og betonarbejdere og butiksansatte.

Dermed har situationen ændret sig grundlæggende i perioden 1985-2006, som undersøgelsen dækker.

I 1985 var der 56 % boligejere blandt de 35-39-årige, der tilhørte lavindkomstgruppen (inklusive folk på overførselsindkomst). I 2006 var det tilsvarende tal helt nede på 20 %.

Blandt højtlønnede, som fx læger og ingeniører, er der lige så mange boligejere som i 1980’erne. I 1985 boede 65 % af de 35-39-årige i højeste indkomstkvartil i ejerbolig. I 2006 var det tilsvarende tal 63 %.

- Tallene viser, at der er blevet flere, som ikke har mulighed for at vælge en ejerbolig frem for fx en lejebolig. En ejerbolig er ellers dét, som mange ønsker sig, fordi man fx kan få en større bolig i et bedre kvarter, siger seniorforsker i AKF, Chantal Pohl Nielsen, der står bag undersøgelsen.

Både høj- og lavkonjunktur er undersøgt

Undersøgelsen omfatter både perioder med lav- og højkonjunktur, perioder med faldende boligpriser (fx i slutningen af 1980’erne) og perioder med stigende boligpriser (fx fra start 1990’erne og frem).

- De lavest lønnede er primært blevet marginaliseret på ejerboligmarkedet i perioder med lavkonjunktur og faldende boligpriser. Det skyldes bl.a., at de lavest lønnede også er dem, der har størst risiko for at blive arbejdsløse i krisetider, hvilket både gøre det sværere at låne penge til en bolig og at betale ydelserne, siger Chantal Pohl Nielsen.

Flere er blevet single

Foruden den svagere arbejdsmarkedstilknytning skyldes udviklingen også, at der er kommet flere singler, især i lavindkomstgruppen. De ønsker også at eje en bolig, men deres økonomiske muligheder er klart dårligere end parfamiliers.

Den øgede ulighed på boligmarkedet skyldes også, at de laveste indkomstgrupper har oplevet begrænset vækst i det reale indkomstniveau siden 1985, hvorimod de højeste indkomstgrupper har haft en pæn vækst i reallønnen. En af forklaringerne er, at der i perioden er kommet flere modtagere af overførselsindkomster, der typisk er lavere og vokser mindre, end lønningerne generelt.

Undersøgelsen er finansieret af Realdania Fonden, Det Kommunale Momsfond, Center for Bolig og Velfærd samt af AKF.

Flere oplysninger:

Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker i AKF, tlf. 4333 3427, mobil 2818 5663.

Læs rapporten:

Chantal Pohl Nielsen og Kræn Blume Jensen (2011): Boligejerskab blandt yngre danskere - Ændringer over tid og indkomstens betydning.

Presserum