Højere SU kan påvirke unges studievalg
Flere studerende søger ind på uddannelser som fx engelsk, historie og biologi, når SU’en stiger. Når de unge er sikret en høj SU under studierne, er de mere tilbøjelige til at give sig i kast med lange humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er en af hovedkonklusionerne i en analyse, hvor SU-størrelse og unges studievalg sammenlignes før og efter en SU-reform.
Lidt flere på lange studier
Analysen viser, at hvis SU’en stiger med 10.000 kroner om året, stiger andelen, der vælger humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser med et par procentpoint. Det sker primært på bekostning af de samfundsvidenskabelige uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser, som fx lærer- pædagog- eller sygeplejestudierne. Andelen af unge, der vælger mellemlange uddannelser reduceres med et par procentpoint, viser analysen.
SU’en påvirker studievalg
Analysen er lavet på basis af data fra 22.204 unge, som påbegyndte en videregående ud-dannelse omkring SU-reformen i 1987-1988. Reformen indebar bl.a., at SU’en blev gjort uafhængig af forældreindkomst i en tidligere alder, hvilket betød betragtelige stigninger i SU’en for unge med velstillede forældre. Selv om talmaterialet er af ældre dato, giver analysen et signal om, at SU’ens størrelse er en faktor, der kan påvirke, hvor mange der fx uddannes til at varetage centrale servicefunktioner i kommuner og regioner.
- Forklaringen er formentlig, at den forhøjede SU mindsker behovet for studielån under uddannelsen, så den efterfølgende studiegæld, som skal tilbagebetales, er mindre. Den frihed betyder tilsyneladende, at lidt flere unge får mod på at kaste sig over de lange uddannelser, siger forskningsassistent Karl Fritjof Krassel, som har lavet analysen i forbindelse med sit speciale.
Utilsigtede konsekvenser
Analysen tyder på, at ændringer i SU’en kan have andre konsekvenser end de tilsigtede.
- Mange af velfærdsstatens kerneydelser leveres af personer med mellemlange videregående uddannelse, såsom skolelærere, sygeplejersker og pædagoger, og SU’ens størrelse har øjensynlig betydning for, hvor mange der uddannes til disse jobs, siger forskningsassistent Karl Fritjof Krassel.
Yderligere oplysninger:
Forskningsassistent Karl Fritjof Krassel, kfk@akf.dk, tlf. 4333 3474
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: