Forside pil Presserum pil Pressemeddelelser pil Alle pil Skærpet krav om danskk...

Skærpet krav om danskkundskaber får ikke flere familiesammenførte indvandrere i job

Kravet om at familiesammenførte indvandrere skal kunne dansk på et vist niveau eller deltage aktivt i danskuddannelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, har ikke bragt flere i arbejde. Men de, der kommer i arbejde, får typisk en højere løn. Det viser en analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

13. december 2011

En undersøgelse fra AKF, der gennem ni år har fulgt 1124 familiesammenførte indvandrere, konkluderer, at de øgede krav om danskkundskaber ingen betydning har haft for deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

- Det var politisk et væsentligt skridt, der blev taget i 1999 ved at gøre krav om danskkundskaber på et vist niveau til betingelse for, at der kan opnås en tidsubegrænset opholdstilladelse. For langt de fleste familiesammenførte udlændinge kræver det, at de deltager i danskuddannelse. Kravet har imidlertid ingen effekt haft på, hvor mange der er kommet i job, siger programleder i AKF, Gabriel Pons Rotger, der står bag undersøgelsen.

Arbejder lige meget

Undersøgelsen har fulgt familiesammenførte indvandrere, der ankom til Danmark lige før og lige efter, at integrationsprogrammet trådte i kraft 1. januar 1999.  For dem, der kom før 1999, var det frivilligt at deltage i danskundervisning. For langt hovedparten af dem, der kom efter, var deltagelse i danskuddannelse i praksis et krav, idet de skulle have danskkundskaber på et vist niveau for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Herved kan undersøgelsen isolere betydningen af tvungen danskuddannelse.

Men når man kigger på de to sammenlignelige gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet frem til 2007, så viser det sig, at hvad enten de familiesammenførte indvandrere havde været udsat for et krav om danskuddannelse eller ej, så arbejdede de præcis lige meget.

Får bedre job med højere løn

De familiesammenførte, der er kommet i arbejde efter at have deltaget i det obligatoriske introduktionsprogram, viser sig dog at have den fordel, at de får bedre job med højere indkomst. De tjener typisk 1.000-1.500 kr. mere om måneden før skat end indvandrere, der kom, før danskundervisning blev et krav, hvilket svarer til ca. 7 pct. højere indkomst.

Undersøgelsen er finansieret af Det Frie Forskningsråd/Samfund og Erhverv.

Yderligere oplysninger:

Gabriel Pons Rotger, programleder i AKF, GPR@akf.dk, tlf. 4333 3439, mobil 4034 3142.

Læs rapporten:

Gabriel Pons Rotger (2011): Effekten af skærpede krav om danskkundskaber for familiesammenførte indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Seneste nyheder fra AKF

  • Print
  • Videresend