Succes på sundhedsområdet kræver synlighed i organisationen
For to år siden overtog kommunerne den borgerrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats fra amterne i forbindelse med struktrurreformen. Det betyder, at det nu er kommunernes opgave at give borgerne tilbud om fx rygestopkurser og motion på recept samt tage initiativ til fx kostpolitik på skoler, anlæg af motionsstier og trafiksikkerhed.
Synlighed og økonomisk råderum
AKF, Anvendt KommunalForskning, har undersøgt, hvordan 14 kommuner har organiseret den nye opgave. Og det viser sig, at de kommuner, der har sikret sundhedsområdet en synlig plads i den kommunale organisation, har størst succes med at løse sundhedsopgaverne.
- Det spiller også en stor rolle, om kommunen har frie økonomiske midler til sundhedsindsatsen, så der er et økonomisk råderum til at sætte nye initiativer i gang, siger forskeren bag undersøgelsen, docent Eigil Boll Hansen.
Svært at etablere samarbejde
AKF’s undersøgelse viser, at der er meget stor forskel på, hvor stor succes de enkelte kommuner har haft med at løse de nye sundhedsopgaver. Men der er nogle vilkår, der er ens for mange af dem. Fx er erfaringen i mange af kommunerne, at det er vanskeligt at få kolleger fra andre afdelinger og forvaltningsområder til at engagere sig i sundhedsindsatsen. Og her kan etableringen af tværgående fora og arbejdsgrupper være en vej frem:
- Hvis man inddrager ledere og medarbejdere fra kommunens forskellige forvaltninger og fagområder i tværgående styregrupper, planlægningsgrupper eller lignende, kan det bidrage til det nødvendige engagement, når sådan en ny indsats skal indføres, siger docent Eigil Boll Hansen.
Yderligere information:
Docent Eigil Boll Hansen, AKF, tlf. 4333 3457 / mobil 29 82 87 72
Kommunikationsansvarlig Charlotte Konow, tlf. 4333 3459 / mobil 5050 9501
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: