Lokalpolitikere har fået mindre magt
Lokalpolitikerne oplever, at de kommunale embedsmænd har fået mere indflydelse efter kommunalreformen. I AKFs undersøgelse svarer 40 % af de adspurgte politikere, at ”det er svært at gennemføre politiske ideer, hvis ledende embedsmænd er imod”. I 2003 var dét tal kun 25 %.
– De store sammenlægningskommuner har store, stærke forvaltninger med høj faglighed. Det betyder, at embedsmændene ofte er mere inde i de fagligt komplicerede sager end politikerne selv. På den baggrund oplever mange lokalpolitikere, at embedsmændene får mere indflydelse end tidligere, siger forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF.
Øget central styring
Samtidig oplever en stigende del af kommunalpolitikerne, at den centrale styring er blevet øget. Næsten halvdelen af politikerne i AKFs undersøgelse siger, at de ofte deltager i møder, hvor beslutningerne er truffet på forhånd i kraft af centralt fastsatte love, regler og cirkulærer. I 2003 var det kun en tredjedel af lokalpolitikerne, der havde den oplevelse.
– Kommunalpolitikerne oplever en stigende grad af central styring. Dette kan have negative konsekvenser for lokaldemokratiet, fordi oplevelsen af at have indflydelse er en væsentlig drivkraft bag kommunalpolitikernes lokalpolitiske engagement og store tidsfor-brug, siger Lene Holm Pedersen, forskningsleder i AKF.
Politikere fra små kommuner er klemt
Blandt politikerne i det enkelte byråd er magtbalancen også ændret. Politikerne fra tidligere små kommuner oplever ifølge AKFs analyse, at det er politikerne fra de tidligere store kommuner, der sidder på magten i sammenlægningskommunernes byråd. Det kan give et problem for nærdemokratiet.
– Mange kommunalpolitikere, især fra de tidligere små kommuner, oplever, at de ar-bejder hårdere, men har mistet indflydelse. Magtbalancen har flyttet sig, så en politisk elite har fået mere magt i de store sammenlægningskommuner, forklarer konstitueret forskningschef Ulf Hjelmar.
Nye opgaver er tidskrævende
Selv om indflydelsen er dalende, bruger lokalpolitikerne mere tid på det lokalpolitiske arbejde end tidligere. Mere end halvdelen af alle kommunalpolitikere arbejder i dag mindst 15-19 timer om ugen. Og det er en klar stigning. For femten år siden arbejdede de fleste ”kun” 12-15 timer ugentligt.
Svært at fastholde privatansatte og kvinder
De mange nye opgaver og det øgede tidsforbrug betyder, at der er nogle grupper, der har svært ved at få tid til at engagere sig i lokalpolitik. Analyserne viser, at den typiske kommunalpolitiker er en midaldrende mand, som er offentligt ansat. De unge, de gamle og de privatansatte er – sammen med kvinderne – underrepræsenterede i kommunernes byråd.
– Der er færre privatansatte og færre kvinder, der bliver valgt ind i byrådene. Analysen her viser, at de oven i købet også i højere grad selv kaster håndklædet i ringen, hvis de først er blevet valgt ind, siger forskningsleder Lene Holm Pedersen.
Ny politikerrolle
Det kommunalpolitiske landskab er således under forandring, og der tegner sig en række udfordringer og muligheder ved at udfylde rollen som kommunalpolitiker efter strukturreformen. De nye opgaver og det øgede tidsforbrug stiller større krav til fremtidens kommunalpolitikere.
– Den lokalt forankrede kommunalpolitiker, som snakker med vælgerne hen over køledi-sken nede i Brugsen, er ikke ham, der har størst gennemslagskraft i byrådssalen. Fremti-dens lokalpolitikere skal have fornemmelse for det politiske spil, have personlig troværdighed og kunne håndtere medierne, siger konstitueret forskningschef Ulf Hjelmar.
Om undersøgelsen:
• Alle landets 2522 kommunalbestyrelsesmedlemmer blev i foråret 2009 inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om deres egen rolle og indflydelse.
• I alt deltog 1336, hvilket svarer til 53 % af samtlige byrådsmedlemmer i Danmark.
• Deltagerne i undersøgelsen var repræsentative i forhold til kommunestørrelse, kommunetype (sammenlægning/ikke-sammenlægning), region og parti.
• Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op af fokusgruppeinterview i tre udvalgte kommuner.
• Rapporten ”Kommunalpolitikeres rolle og råderum” kan downnoades på www.akf.dk
Yderligere oplysninger:
Ulf Hjelmar, konst. forskningschef, ulf@akf.dk, tlf. 4333 3453, mobil 2794 6913
Lene Holm Pedersen, forskningsleder, lhp@akf.dk, tlf. 4333 34330, mobil 6063 8107
Karsten Vrangbæk, forskningsleder, kvr@akf.dk, tlf. 4333 3484, mobil 2941 0069
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: