Fattige kommuner er gode til at styre økonomien
Tre ud af fire kommuner er så hårdt økonomisk pressede, at de er nødt til at foretage omfattende besparelser. Det fremgår af et kommunaløkonomisk Danmarkskort, som AKF har lavet for fagforbundet FOA. 
Kortlægningen viser, at kommuner, der er vant til at være fattige, generelt er gode til at sætte tæring efter næring og holde styr på økonomien. Det gælder en række kommuner i Vestjylland og i andre yderområder. Mens kommuner, der normalt er velhavende, kan have svært ved styre økonomien, hvis de pludselig oplever store økonomiske forandringer. Det gælder bl.a. en række nordsjællandske kommuner.
– Det er sværere for en kommune at blive fattig end at være fattig. Hvis de økonomiske vilkår ændres, fører det ofte til økonomiske problemer – også hvis det er en velhavende kommune med gode økonomiske forudsætninger. Kommuner, der har tabt på udligningsreformen eller har mistet skatte- og tilskudsindtægter efter den økonomiske krise, har svært ved at få balance i økonomien, siger programchef i AKF, Kurt Houlberg.
Stram styring er afgørende
AKF har analyseret økonomien i landets 98 kommuner og sammenlignet udviklingen i deres befolkningssammensætning, udgifter, skatter og tilskud. Analysen viser, at tre ud af fire kommuner har alvorlige økonomiske problemer. I den mest pressede fjerdedel af kommunerne har driftsresultatet i de seneste fem år ikke kunnet dække afdragene på lånene, og kassebeholdningen er gået støt ned. Og det er ikke de fattigste kommuner, der klarer sig dårligst. De er nemlig vant til vanskelige vilkår og har tilpasset deres serviceniveau efter det.
- Det er muligt for kommunerne at styre sig ud af de økonomiske problemer, mange af dem står i lige nu. De kommuner, der typisk klarer sig bedst gennem den økonomiske krise, er dem, der har en stram styring af udgifterne – uanset om kommunen er rig eller fattig, siger Kurt Houlberg.
Høje udgifter vælter læsset
Generelt er det ikke svigtende indtægter og forværrede økonomiske betingelser, der slår bunden ud af kommunernes økonomi. Men derimod stærkt stigende udgifter. I nogle kommuner er udgifterne til socialt udsatte grupper steget voldsomt, og det gør det vanskeligt for kommunerne at styre sig uden om de økonomiske problemer.
- Kommunernes forskellige udgiftspolitik og økonomistyring er en væsentlig årsag til, at de har så forskellige driftsresultater. Men denne analyse viser, at der er rum for aktiv styring af den kommunale økonomi, uanset om grundvilkårene er vanskelige eller ej, siger programchef i AKF, Kurt Houlberg.
Yderligere oplysninger:
Kurt Houlberg, programchef i AKF, mail: kho@akf.dk, tlf. 4333 3454, mobil 31 57 66 84
Læs mere:
Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen (2010): Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: