Københavns Kommune får sat tal på potentialet hos de etniske minoritetsborgere
Kun 47% af de højtuddannede indvandrere, der bor i København, og som har en uddannelse med fra deres hjemland, har et lønmodtagerjob. Og ud af dem, der er i job, er 63% ansat i job, de er overkvalificeret til. De overuddannede indvandrere er fx ansat som rengøringsassistenter, chauffører eller opvaskere, selv om de har en uddannelse som fx økonomer, sygeplejersker eller ingeniører fra deres hjemland. Blandt etniske danskere er det 22%, der er overkvalificeret til deres job.
Det viser en ny rapport, som Københavns Kommune har bedt KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, om at gennemføre.
– At vi har så stor en andel af de højtuddannede indvandrere i ufaglærte job, er både en uhensigtsmæssig måde at bruge ressourcerne i samfundet på og til stor frustration for den enkelte, siger seniorforsker i KORA, Chantal Pohl Nielsen, som står bag rapporten.
Forskel på brancher
Undersøgelsen viser, at indvandrere, der er ansat på hospitaler, har det bedste match mellem uddannelse og job. Det hænger sammen med, at der er lovregulerede krav om autorisation for at kunne arbejde som læge eller sygeplejerske. For personer med en humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse, er det noget vanskeligere at finde passende arbejde, og en del af dem får derfor job som fx rengøringsassistent, pædagogmedhjælper eller avisbud.
– Vi finder, at over 80% af de højtuddannede indvandrere, der arbejder i rengøringsbranchen, er ansat i job, de er overkvalificerede til. Det typiske billede er, at de højtuddannede indvandrere vasker gulve, mens de højtuddannede danskere, der er ansat i samme branche, oftere er ansat på lederniveau, siger Chantal Pohl Nielsen.
Se nye muligheder på arbejdspladsen
Indvandrerne oplever generelt, at danske arbejdsgivere tillægger udenlandsk uddannelse og erhvervserfaring meget lille værdi. Tidligere undersøgelser har også vist, at en del indvandrere med en uddannelse fra udlandet beslutter sig for at tage en helt ny uddannelse her i Danmark for at få foden ind på arbejdsmarkedet.
– Der er behov for mere opmærksomhed på, at der ude på arbejdspladserne kan være uudnyttede kompetencer hos ansatte, der har uddannelse eller erhvervserfaring med fra udlandet. En målrettet indsats kan tænkes at give et bedre match mellem job og kompetencer – uden at det nødvendigvis kræver en ny mastergrad. Det kunne fx være kurser i ledelse eller fagspecifik dansk, siger Chantal Pohl Nielsen.
Kommunale tilbud virker
De højtuddannede familiesammenførte og flygtninge har positive erfaringer med at modtage beskæftigelsesrettede tilbud fra Københavns Kommunes jobcentre.
– Indvandrerne oplever, at det især giver pote, når mentorer og sagsbehandlere hjælper dem med at få etableret konkrete kontakter til potentielle arbejdsgivere. Flere har ad denne vej fået et arbejde, som de er nogenlunde tilfredse med, selv om der ikke nødvendigvis er tale om et perfekt match med den medbragte uddannelse, siger seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra KORA.
Rapportens hovedkonklusioner:
- Indvandrere med en videregående uddannelse fra et ikke-vestligt land har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I København er kun 47% i job som lønmodtager, og heraf er 63% ansat i job, hvor de ikke bruger deres uddannelse.
- Andelen af overuddannede indvandrere er højest i rengørings-, restaurations- og transportbrancherne. De overuddannede arbejder fx som rengøringsassistenter, chauffører eller opvaskere, selv om de har en universitetsuddannelse.
- Familiesammenførte og flygtninge har positive erfaringer med at modtage beskæftigelsesrettede tilbud fra Københavns Kommunes jobcentre – især når mentorer og sagsbehandlere hjælper med at skabe konkrete kontakter til arbejdsgivere.
- Indvandrere, der er kommet til Danmark på fx greencardordningen, arbejder også ofte i job, de er overuddannede til. De har været på jobsøgningskurser, men efterspørger hjælp til at komme i direkte kontakt med potentielle arbejdsgivere.
- Sproget er en udfordring. 36% af de overuddannede indvandrere med en udenlandsk uddannelse siger, at dårlige danskkundskaber er en afgørende hindring for dem. Det tyder på, at intensive danskkurser vil kunne hjælpe.
- Alder og familiesituation har betydning. En midaldrende indvandrer, som skal forsørge en hel familie, vil ofte prioritere at få et hvilket som helst arbejde hurtigt, frem for at vente på det helt rigtige faglige match.
FAKTA om undersøgelsen:
- Kortlægningen er baseret på registeroplysninger om alle københavnske lønmodtagere med en videregående uddannelse.
- Undersøgelsen rummer desuden en spørgeskemaundersøgelse og en række fokusgruppeinterview blandt de højtuddannede indvandrere i København.
- ”Højtuddannede indvandrere” er defineret som ikke-vestlige indvandrere bosat i Københavns Kommune, der har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.
- Gruppen omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der har fået opholdstilladelse via greencard eller andre ordninger, der tiltrækker højt kvalificeret arbejdskraft.
Fakta om KORA:
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning blev oprettet den 1. juli 2012 ved en fusion mellem AKF (Anvendt KommunalForskning), DSI (Dansk Sundhedsinstitut) og KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut). KORA skal levere anvendelsesorienteret og praksisnær viden til kommuner og regioner. Formålet er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
Læs mere:
Chantal Pohl Nielsen, Jacob Ladenburg, Helle Bendix Kleif og Nuri Cayuelas Mateu (2012): Overuddannelse blandt etniske minoritetsborgere i Københavns Kommune.
Yderligere oplysninger:
Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (tidl. AKF), mail: cpn@akf.dk, tlf. 43 33 34 27, mobil 28 18 56 63
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: