Forside pil Presserum pil Pressemeddelelser pil Alle pil I gang med pædagogiske...

I gang med pædagogiske læreplaner - nyt inspirationsmateriale

Pressemeddelelse udsendt fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, marts 2007

Inspirationsmaterialet ’I gang med pædagogiske læreplaner’ er udsendt til alle dagtilbud, kommuner og pædagogseminarier. Inspirationsmaterialet bygger på erfaringer fra den evaluering, som ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender igangsatte i 2005 af de pædagogiske læreplaner.

”Jeg er rigtig glad for, at pædagogerne selv oplever, at de pædagogiske læreplaner er med til at sætte fokus på og styrke den faglige kvalitet i deres arbejde. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre det endnu bedre. Derfor er der udviklet et materiale, som sætter fokus på nogle af de punkter, som pædagogerne selv oplever som vanskelige”, siger familie- og forbrugerminister Carina Christensen. 

Evalueringen viser, at kommuner og dagtilbud er kommet langt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Både dagtilbudsledere og kommuner vurderer, at læreplanerne hæver det faglige niveau, og at kurserne i pædagogiske læreplaner har været anvendelige og inspirerende. Men evaluering peger også på, at det pædagogiske personale nogle steder mangler redskaber i forhold til at opstille og evaluere mål – også i forhold til børn med særlige behov.
 
Formålet med inspirationsmaterialer er derfor at understøtte og videreudvikle det pædagogiske personales arbejde på disse områder.

Materialet giver bl.a. forslag og ideer til beskrivelse af;

  • pædagogiske værdier og principper
  • læringsforståelse og læringsmål
  • metoder og aktiviteter 
  • dokumentation og evaluering af den pædagogiske læreplan
  • inddragelse af forældrebestyrelsen
  • formidling til kommunalbestyrelsen

Det er konsortiet NIRAS konsulenterne A/S, Danmarks Evaluerings Institut (EVA), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og UdviklingsForum I/S, der står bag udarbejdelse af inspirationsmaterialet og evalueringen.

For yderligere oplysninger:
For kontakt til ministeren: Pressemedarbejder Louise Stenstrup Carlsen, tlf. 2540 8848
Fuldmægtig Charlotte Meibom, Familie- og Forbrugerministeriet, 3395 1352

Konsortiet:
Konsulent Søren Gundelach, UdviklingsForum I/S, 7026 0319
Områdechef Camilla Wang, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 3525 4634
Afdelingsleder Michael Sloth, NIRAS Konsulenterne, 2331 6606
Docent Jill Mehlbye, Anvendt KommunalForskning (AKF), 3314 5949 lok 25/2344 1908

 

  • Print
  • Videresend