Fremtidens udfordringer på sundhedsområdet
Borgernes krav stiger – budgetterne er ved at briste. Sundhedsområdet står over for store udfordringer i forhold til at finde økonomisk holdbare udviklingsveje og samtidig levere høj kvalitet.
Nogle af de centrale spørgsmål er: Hvordan skaber vi gode sammenhængende patientforløb på tværs af myndighedsniveauer og ejerskabsformer? Og hvordan sikrer vi et velfungerende samspil mellem kommuner og regioner, bl.a. når det gælder forebyggelse, genoptræning, praktiserende læger – og ikke mindst finansieringen af det hele.
Disse spørgsmål er til debat, når AKF holder gåhjemmøde den 15. juni.
Oplægsholdere:
- Forskningsleder Karsten Vrangbæk, AKF, Anvendt KommunalForskning
- Kontorchef Henrik Grosen Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
- Sundhedschef Jakob Bigum Lundberg, Greve Kommune
Ordstyrer:
Professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Tid og sted:
Tirsdag den 15. juni, kl. 16-18.00, Nyropsgade 37, 1602 København V.
Alle er velkomne, og deltagelse i mødet er gratis, men kræver tilmelding. Og det er efter først til mølle-princippet. AKF byder på en forfriskning i pausen. Tilmeld dig her
Yderligere oplysninger om gåhjemmødet kan fås ved at kontakte kommunikationskonsulent Rikke Ranzau, tlf. 4333 3488 / rr@akf.dk




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: