Behov for mere debat om evidens
AKF og Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, er i en ny undersøgelse gået bag om »evidensbevægelsen«.
Organisationer og netværk inden for evidensbevægelsen producerer og formidler oversigter over forskningsbaseret viden. Disse forskningsoversigter, som evidensbevægelsen frembringer, anses som gyldig og troværdig viden og har som følge heraf store konsekvenser for de beslutninger, der træffes af både politikere og fagfolk inden for især de store velfærdsområder: social-, sundheds- og uddannelsesområdet.
Ifølge programchef Olaf Rieper fra AKF er der en tendens til, at de mest indflydelsesrige organisationer og netværk sammenfatter viden ud fra en rangordning af metoder. De arbejder efter et såkaldt »evidenshierarki«. Som det ser ud nu, er der en tendens til at foretrække lodtrækningsforsøg og kvantitative analyser. Der er imidlertid en fare for, at den viden, som flere og flere beslutningstagere trækker på, er baseret på et for ensidigt forskningsgrundlag:
»Det er vigtigt at forholde sig til, hvordan disse forskningsoversigter frembringes – og derfor er det nødvendigt med en debat om, hvilke metoder der skal anvendes, når man udvælger de primære studier, der ligger til grund for at udarbejde forskningsoversigter. Det er ikke altid givet, at udgangspunktet skal være det såkaldte evidenshierarki med kontrollerede lodtrækningsforsøg i toppen. Fx vil det egne sig bedre at bruge resultater fra casestudier eller brugerinterview, hvis man har at gøre med integrerede behandlingstilbud til mennesker med kroniske sygdomme«, siger Olaf Rieper.
Mere information
»Metodedebatten om evidens« offentliggøres i dag på AKF's hjemmeside. For nærmere oplysninger om undersøgelsen, kontakt programschef Olaf Rieper, AKF, på or@akf.dk eller tlf. 4671 1949. Professor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, kan kontaktes på hfh@ifs.ku.dk eller tlf. 3532 3403.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: