Presseomtale: Udlændinge lærer hurtigere dansk
Effektiviteten i danskundervisningen for udlændinge er steget markant efter den nye danskuddannelseslov. Det viser analyser lavet af AKF - Anvendt KommunalForskning - for Integrationsministeriet.
Siden den nye danskuddannelseslov trådte i kraft i 2004 er der brugt væsentligt færre undervisningstimer på at gennemføre de enkelte moduler på danskuddannelsen end tidligere.
Loven medførte en række nye initiativer, der skal sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for hurtigere at bruge deres ressourcer på at blive deltagende medborgere. Blandt andet er der indført et modultakstsystem, der skal give sprogcentrene incitament til hurtigt og effektivt at lære kursisterne dansk. Der er også indført modultests, en treårig uddannelsesret samt mulighed for større fleksibilitet og erhvervsretning i undervisningen.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: