Presseomtale: Socialt udsatte elever presses af kæmpeklasser i gymnasiet
1.g-klasser med over 30 elever går ud over de gymnasiefremmede elever. Meget store klasser betyder, at det faglige udbytte mindskes, og frafaldet stiger, siger forskere.
Forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunal Forskning mener, at man skal være forsigtig med at sætte klassekvotienterne op over 28.
Denne advarsel bygger på hans forskning i folkeskolens 8. klasser, hvor loftet på klassernes størrelse er 28, hvilket indimellem betyder deling af klasser, der så til gengæld bliver ret små.
"Min undersøgelse viser, at jo mindre klassestørrelserne er, jo større er sandsynligheden for, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse," siger Eskil Heinesen.
Han understreger, at alt tyder på, at klassestørrelserne også har betydning i det senere undervisningsforløb. (Asger Liebst)




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: