Samfundssind som drivkraft
Af Thomas Kokholm, Danske Kommuner
Når en lærer underviser og på andre måder tager sig af børnene i skolen, så er det ikke kun tanken om månedslønnen, der ryger ind på kontoen, som driver værket. Det er også fornemmelsen af at gøre noget godt og meningsfuldt for samfundet, der motiverer ham eller hende til at yde noget og skabe resultater.
Det viser et fireårigt forskningsprojekt, der ledes af AKF, Anvendt KommunalForskning. I projektet har man målt, hvordan motivationen til at gøre noget for andre og for samfundet varierer på forskellige faggrupper. Det er det, man kalder Public Service Motivation (PSM). Projektet skal afdække, hvorvidt der findes særlige værdier blandt offentligt ansatte, og hvad der skaber disse værdier. Samtidig er forskerne i gang med at undersøge, hvad de ansattes værdier betyder for den service, det offentlige leverer til borgerne. Formålet er at bidrage til udviklingen af den offentlige sektors produktion.
Lene Holm Pedersen er ph.d., cand.scient.pol. og forskningsleder på projektet. Hun mener, der er god grund til at tage højde for de særlige værdier, når man gerne vil styre udviklingen i for eksempel kommunerne.
- Der er særlige motivationsformer blandt mange af dem, der arbejder i det offentlige. Både fordi de arbejder i det offentlige og også fordi der i kommunerne er ansat mange af de faggrupper, hvor de her motivationsformer er til stede. Det kan man arbejde bevidst med i sin ledelse og rekruttering, siger Lene Holm Pedersen.
Læreren er kaldet
Det er ingen tilfældighed, at læreren her tjener som eksempel. Det er nemlig den faggruppe, der har den højeste grad af samfundssind. Blandt alle faggrupper i det offentlige sektor er læreren den, der scorer højest i Public Service Motivation. I undersøgelsen fungerer læreren derfor som en slags indeks, som man måler alle de andre faggrupper op imod. SOSU-assistenter og sygeplejersker har også en høj grad af Public Service Motivation selv om den er lavere end lærerens.
Derimod har HK'eren, ingeniøren i teknisk forvaltning, djøf'ere og andet administrativt personale en markant lavere PSM. En djøf'er har ifølge undersøgelsen markant mindre samfundssind og markant mindre indlevelsesevne end skolelæreren. Til gengæld er de mere tiltrukket af politik og beslutningstagning end læreren.
Den laveste Public Service Motivation har it-chefen og andet it- personale. Som man sagde før i tiden, så er lærergerningen et kald. Der er altså noget om snakken, og læreren skal derfor behandles i overensstemmelse med sin høje motivation. Ifølge Lene Holm Pedersen kan der derfor være god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man finder på nye regler og tiltag, der griber ind i lærernes hverdag. Det påvirker motivationen negativt, hvis reguleringen opfattes som kontrollerende snarere end som understøttende for arbejdet. Som eksempel nævner hun elevplanerne.
- Lærerne opfatter styringen på en bestemt måde. For eksempel synes håndarbejdslæreren måske, at det er temmelig anstrengende, bureaukratisk og bøvlet, at de skal opstille mål for elever i håndarbejde. Det kan udhule deres motivation og dermed give dårligere performance. Der kan omvendt være lærere, der mener at elevplaner er et godt værktøj, som de kan bruge til at kommunikere og tilrettelægge deres arbejdsproces i forhold til eleverne og som er understøttende i forhold til skole-hjem-samarbejdet. Det kan derfor påvirke deres performance positivt. Pointen er, at den regulering, man indfører, også påvirker de ansattes motivation og dermed deres præstation, siger Lene Holm Pedersen.
Som et eksempel på regulering, der måske ikke tilstrækkeligt tog højde for Public Service Motivation, nævner Lene Holm Pedersen situationen, da man i 1990'erne begyndte at kontrollere lærernes tidsforbrug ved hjælp af bureaukratiske systemer. - Det blev meget kritiseret. Det skabte en kulturændring, der forvandlede lærerne til lønarbejdere. Nu løste lærerne ikke længere de opgaver, der dukkede op, nu skulle der afsættes særlig tid til det, siger Lene Holm Pedersen.
Tag PSM-briller på
På den måde kan man tage PSM-brillerne på og se på andre faggrupper i det offentlige. Mange af dem klager i disse år over motivationsdræbende bureaukrati og dokumentation. - Der er SOSU-personalet. Hvad sker der med dem og deres motivation, når de bliver udstyret med en håndholdt PDA til tids- og opgaveregistrering?
Der er pædagogerne i børnehaverne, der også skal lave sprog- screeninger og elevplaner. Alle de der ting, der handler om krav til dokumentation. Jobcentrene er et andet sted, hvor vi har den her sang om det generende bureaukrati, siger Lene Holm Pedersen. Der er god grund til at anlægge PSM-perspektivet, dels når man laver lovgivning, og dels når man implementerer regler og lovgivning i kommunerne.
- De sidder formentlig ikke på Christiansborg og laver regler og lover, der skal genere de ansatte i serviceproduktionen i den offentlige sektor mest muligt. Det er nærmere sådan, at noget af lovgivningen rammer rigtigt, mens noget rammer ved siden af. Tit vil der være mulighed for at tilrettelægge lovgivningen på en mere hensigtsmæssig måde.
- Der er stadig et lokalt råderum, der gør det muligt at tilrettelægge arbejdsgangene lokalt. Ude i kommunerne skal man så også sige, at det ikke er al central regulering, der er fornuftig. Man skal udnytte mulighederne for at implementere lovgivningen på en måde, der gør at den opleves som understøttende for produktionen af velfærd, siger Lene Holm Pedersen.
Hun peger også på, at kommunerne kan prøve at påvirke lovgiverne, så man undgår for meget procesregulering. Der er et ledelsesmæssigt potentiale i denne form for tænkning, mener forskningslederen. Man kan bruge det i rekrutteringen af medarbejdere, og man kan bruge det til at motivere og dermed få bedre præstationer.
- Det er potentielt vigtigt for medarbejderne, at man som leder forsøger at tale til den form for motivation. Du kan også bruge det i din rekruttering. Du kan efterspørge samfundssind. Man kan også bruge det i socialiseringen på jobbet. Man kan sige: Hvorfor er det, vi går på arbejde? Det kan være, at det er noget, der gør en forskel på en længere bane, siger Lene Holm Pedersen.
Penge kan være skadelige
Forskningen i Public Service Motivation er en modreaktion på New Public Management-traditionen fra USA, der har været fremherskende de senere år.
- Man kan sige, at New Public Management-bølgen handler om den grundantagelse, at det offentlige er bureaukratisk og ineffektivt. Det er ikke responsivt i forhold til brugeren og så videre. Det vil sige, vi skal have en ny form for styring i den offentlige sektor. Man har så fundet inspiration fra den private sektor. Det har været en omstilling, der grundlæggende handler om, at det er økonomiske incitamenter, der driver folk. Derfor introducerede man elementer som resultatløn. Public Service Motivation handler om at sige, at der er noget andet, der driver folk i den offentlige sektor. Det er netop et kald, og det handler om at gøre noget godt for andre. Det vil ifølge teorien sige, at de folk, der har en høj grad af PSM, i mindre grad responderer på resultatløn og andre økonomiske incitamenter, siger Lene Holm Pedersen.
De vil måske ligefrem tage det som en fornærmelse?
- I virkeligheden har man ikke særlig meget resultatløn i Danmark og slet ikke i kommunerne. Resultatløn kan have en kortsigtet positiv effekt, men den bliver ikke nødvendigvis ved. I andre tilfælde kan den direkte udhule motivationen, siger Lene Holm Pedersen . Som et eksempel nævner hun en bloddonor.
- En bloddonor giver blod i den gode sags tjeneste uden at få penge for det. Hvis han pludselig får tilbudt 50 kroner for at give blod, føler han sig måske misforstået og holder helt op med at give blod. På samme måde kan økonomiske incitamenter, som indføres for at øge de offentligt ansattes præstationer, virke modsat hensigten, siger Lene Holm Pedersen.
Projektet "Public Service Motivation: Concepts, Causes and Consequenses" laves i et partnerskab mellem AKF , Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og det er finansieret af forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE). Forskerne, der er tilknyttet projektet, vil løbende publicere resultater fra projektet på www.akf.dk/psm/papers
Artikel fra Danske Kommuner, 9. juni, 2011.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: