Opskrift: Sådan får flere unge en uddannelse
Debatindlæg af forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, AKF, Politiken den 21. september 2009
ANALYSE: Hver femte står uden uddannelse. De gode erhvervsskoler kan sammen med kommuner og virksomheder vise vejen.
Knap hver fjerde af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse på f. eks. teknisk skole eller handelsskole, bliver aldrig færdig med uddannelsen.
Enten mister de interessen på skolebænken, eller også falder de fra, fordi de ikke kan skaffe en praktikplads.
En netop offentliggjort undersøgelse fra AKF , Anvendt KommunalForskning , viser, at en række erhvervsskoler har succes med at mindske frafaldet blandt deres elever og gøre flere unge motiverede for at gennemføre en uddannelse; de succesfulde skoler sætter ind med flere tiltag på samme tid og på ledelsesplan har de en klar prioritering af indsatsen.
Ikke mindst har skolerne et tæt samarbejde med det omgivende samfund, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunens forvaltninger, andre uddannelsesinstitutioner og virksomhederne er helt centrale aktører.
UNDERSØGELSEN viser, at uddannelsesinstitutionerne har gode muligheder for at motivere flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Når der er taget højde for, at eleverne har forskellig familiemæssig baggrund og forskellige resultater fra folkeskolen, kan man se, at der er en række skoler, der har mere succes med at fastholde eleverne end andre. De ' gode' skoler er f. eks. meget bevidste om at tilrettelægge undervisningen, så den tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
Lærerne underviser i almene, boglige fag som en integreret del af værkstedsundervisningen, og man lægger f. eks. stor vægt på stærkt klassesammenhold og mindre vægt på ' ansvar for egen læring'. De skoler, som er gode til at fastholde eleverne, er også kendetegnede ved, at indsatsen mod frafald er solidt forankret i ledelsen og præget af samarbejdet med vigtige aktører uden for skolens matrikel. F. eks. inddrages relevante kommunale instanser og uddannelsesvejledere løbende i processen.
Regeringen har med ' Praktikpladspakken' netop besluttet at afsætte en milliard kroner til praktikpladser til unge, som går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er et skridt i den rigtige retning. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at virksomhederne opretter færre praktikpladser. Antallet af praktikpladsaftaler er på et år faldet med 27 procent, og samtidig er flere unge på jagt efter en praktikplads end tidligere. Men selv under højkonjunkturen kunne mange unge ikke gennemføre deres uddannelse, fordi de manglede en praktikplads. Af hver ungdomsårgang er det cirka hver femte, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det svarer til 12.000 unge af hver generation - og det går den forkerte vej. I 1995 var det 19 pct., der ikke fik gennemført en ungdomsuddannelse, i 2000 17 pct., igen i 2005 19 pct. og i 2007 hele 20 pct. Regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 vil gennemføre en ungdomsuddannelse, synes meget vanskeligt at nå. Især for drengene, som er de store tabere i vort uddannelsessystem, først og fremmest på grund af frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Læs resten af debatindlægget i Politiken den 21. september 2009, kultur, side 8
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: