Højtuddannede fravælger folkeskolen
Når andelen af indvandrerelever kommer over cirka 30 procent vælger tre-fjerdedele af de højtuddannede forældre den lokale skole fra, mens det er halvdelen af de ufaglærte forældre, der finder en anden skole til deres børn. Enten en anden folkeskole eller en privat skole.
Dermed er folkeskolen i de store byer under pres som stedet, hvor man mødes på tværs af sociale skel og kommer til en fælles virkelighedsforståelse.
Siden august 2005 har danske forældre haft frit skolevalg. Det er især udbredt i København, hvor kun halvdelen af eleverne går på den lokale skole. Hver fjerde elev går på privatskole, og den sidste fjerdedel går på en anden skole end den lokale distriktsskole.
Nogle dage efter undersøgelsen fra AKF offentliggjorde Rockwool-fondens Forskningsenhed en anden undersøgelse. Så længe, der er mindre end 50 procent elever med anden etnisk baggrund, påvirker det ikke de danske kammeraters læsefærdighed synderligt, lød det beroligende. Undersøgelsen omfatter 9-klasser i 112 skoler med mange elever af ikke-vestlig oprindelse.
Til gengæld går det ud over de tosprogede elevers læsefærdighed, så snart der er mere end 10 procent indvandrere i en klasse. Generelt mangler mere end halvdelen af indvandrereleverne såkaldt funktionel læsefærdighed, men med betydelige forskelle afhængig af elevernes etniske baggrund.
Holdet bag PISA-undersøgelsen konkluderede, at eftersom man skal ned på en koncentration af etniske elever på 10 procent, hvis man skal opnå en faglig gevinst ved at sprede de etniske elever, er spredning ikke praktisk realistisk, idet en stor del går på skoler og bor i områder med en meget høj etnisk koncentration. (Frede Vestergaard)
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: